Er det i orden at holde en patient kunstigt i live?

Det er etisk i orden at lade en patient ligge i respirator i længere tid, hvis man mener, patienten kan få et godt liv bagefter. Det er uetisk at fortsætte behandlingen, hvis man skønner, at patienten ikke kan blive rask, mener lægelig direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen. Foto: Medicimage Ltd

Er det etisk forsvarligt at lade en patient ligge i respirator i længere tid, spørger fire gymnasieelever Etikpanelet. Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital,

Fire gymnasieelever vil gerne være klogere på de etiske dilemmaer omkring brugen af respiratorer på hospitalerne og har sendt en række spørgsmål til Etikpanelet. Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og medlem af Etikpanelet, svarer nedenfor.

Sådan lød spørgsmålet til Etikpanelet:

Vi er fire gymnasieelever, som er ved at lave et projekt om brugen af respirator. Vi vil derfor gerne bede om din hjælp til nogle etiske dilemmaer.

Vi ville meget gerne have dit svar på disse spørgsmål:
1. Er det i orden at holde en patient kunstigt i live? Og hvor lang tid skal man gøre det?
2. Hvordan skal man gribe et forløb an, hvis patienten er erklæret hjernedød eller hjerneskadet?
3. Er det etisk forsvarligt at lade en patient ligge i længere tid?
4. Hvem tager beslutningen, når en respirator skal slukkes?

Vi håber du vil svare på vores spørgsmål. Pernille, Christian, Philip og Søren.

Her er svar fra Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og medlem af Etikpanelet:

Kære Pernille, Christian, Philip og Søren.

Det er svære etiske spørgsmål, I rejser, men lad mig prøve at svare.

Respiratorbehandling er ikke en egentlig behandling. Det, respiratoren gør, er at sikre vejrtræningen, enten når man har meget syge lunger, eller når man er nødt til at bedøve en patient, som er alvorligt syg andre steder. Det er det man kalder "kunstig koma".

Jeg vil nu give mine svar på spørgsmålene:

1. Med "kunstig i live" menes, at patienten vil dø, hvis man stopper respiratorbehandlingen og den behandling, der støtter kredsløbet. Man holder kun patienterne "kunstig i live", så længe man har en tro på, at patienten kan blive rask.

Det kan man til gengæld gøre meget længe. Faktisk i årevis. Det sker efter min mening ikke i Danmark. I USA har der været en række sager, hvor patienter med svær hjerneskade er blevet holdt i live med mad gennem en slange og evt. respiratorbehandling. Der har været retssager, hvor familierne har bedt om lov til at stoppe behandlingen, efter at patienten har været bevidstløs i mange år. Det gav dommeren lov til, men der mange protester fra specielt kristne organisationer.

LÆS OGSÅ: Kan man lade et barn dø for at skåne forældrene?

2: Der er meget stor forskel på, om en patient er hjernedød eller hjerneskadet. Er patienten hjernedød, er døden uundgåelig indenfor få dage. Hvis patienter har ønsket at være organdonor, bliver organerne opereret ud. Herefter er patienten automatisk også hjertedød. Hvis man ikke ønsker donation, slukkes for respiratoren og medicin. Det medfører hjertedød indenfor minutter.

Hvis patienten er hjerneskadet, vil patienten i de fleste tilfælde selv kunne trække vejret, når respiratoren slukkes. Dog vil patienterne dø hurtigt, hvis det er en meget alvorlig hjerneskade. Det er svært at vurdere hvad der vil ske på forhånd.

LÆS OGSÅ: Jeg vil så gerne leve, men jeg er nødsaget til at tage mit liv

3: Jeg mener, det er etisk korrekt at lade patienten ligge i længere tid, hvis man mener, patienten kan få et godt liv bagefter. Jeg har selv deltaget i behandlinger, der tog måneder, men hvor patienten blev rask og fik et normalt liv efter behandlingen. Det er uetisk at fortsætte behandlingen, hvis man skønner, at den er udsigtsløs; det vil sige, hvis patienten ikke kan blive rask.

4: Det er altid lægerne, der bestemmer, om en respirator skal slukkes. Men da det ofte sker på basis af skøn over, hvad der vil ske, og hvilket liv patienten vil få, er der flere læger, der deltager i beslutningen.

Det er læger fra alle de afdelinger, der har behandlet patienten, som deltager i beslutningen. De pårørende bliver også spurgt om deres holdning. Vi gør meget for, at de pårørende kan få indflydelse. Nogle gange kan man fortsætte behandlingen nogle dage, hvis de pårørende ønsker det, men i sidste instans er det lægerne, der bestemmer.

LÆS OGSÅ: Sundhedsvæsnet prioriterer mellem liv og død i det skjulte

Jeg håber, det er brugbare svar. Men spørgsmålene er meget komplicerede. I er velkomne, hvis nogle af spørgsmålene skal uddybes.

Med venlig hilsen Torben Mogensen

Har du også et spørgsmål til Etikpanelet? Så stil det her