Dyreforsøg: Der er forskel på rotter og aber

Formanden for Det Etiske Råd er tilhænger af dyreforsøg, men mener, at der er forskel på, hvilke dyr, man bruger. Det skriver han i svaret på et spørgsmål til Etikpanelet

Formand for Det Etiske Råd, filosof og medlem af Etikpanelet på etik.dk, Jacob Birkler, besvarer spørgsmålet:

Hvad gør man, når man er modstander af dyreforsøg, men ved, at ens barn kan få det bedre med medicin, der er testet på dyr?

Jeg er ikke modstander af dyreforsøg. Til gengæld er jeg tilhænger af, at disse forsøg finder sted under tilsyn og med en kontrol, der sikrer, at dyrene ikke lider unødigt. Men lad mig understrege, at der i Danmark hvert år anvendes tusindvis af forsøgsdyr. Her har jeg svært ved at se, hvordan man kan være modstander af forsøg med eksempelvis rotter og mus (de mest gængse forsøgsdyr), for gennem disse forsøg vil vi i sidste ende kunne redde menneskeliv. Angående det konkrete spørgsmål vedrørende medicin til børn vil det ofte være sådan, at forældrene vil gå meget langt i deres bestræbelser på at redde barnets liv. Selv hvis medicinen var udviklet gennem forsøg på børn i en koncentrationslejr, tror jeg ikke forældrene ville tøve, hvis det kunne redde deres eget barn.

TEMA: Dyreetik

Men til spørgsmålet bør nævnes to forhold. For det første mener jeg, at der en etisk relevant forskel mellem eksempelvis rotter og aber. Jo højerestående dyr, desto større beskyttelse. Dog skal det her bemærkes, at store dyr såsom heste, får, geder og kalve bl.a. anvendes til blodtapning med henblik på fremskaffelse af medier til bakterievækst, der i sidste ende kan bruges til eksempelvis vaccination af mennesker. Her skal det endvidere bemærkes, hvordan mange forsøgsdyr lever et markant bedre liv set i forhold til de tusindvis af dyr, som vi hver dag opfeder med det ene mål at spise dem. For slet ikke at tale om kæledyr, der ofte lever under de værste forhold. Vi skal derfor passe på, at vi ikke ender i hykleri. For det andet er der i mine øjne også en etisk relevant forskel mellem forsøg på dyr, hvor sigtet er at udvikle og afprøve lægemidler til patienter, til forskel fra dyreforsøg, hvor sigtet udelukkende er kommercielt med henblik på salg af eksempelvis shampoo eller kosmetik. Jeg er stærkt forbeholden over for det sidste. Men angående udvikling af medicin vil jeg direkte opfordre til, at det først sker via dyreforsøg og ikke forsøg på mennesker. Bemærk, hvordan mange nye penicillinformer er udviklet via forsøg på rotter og mus. Her får jeg hverken etiske kvaler eller kvalme, så længe selve formålet med dyreforsøg er værdigt og særligt de højerestående dyr ikke lider unødigt. Dermed vil jeg lade Karen Blixen få det sidste ord, som i en kronik i Politiken d. 29.11 1952 skriver om dyreforsøg: Det er en vigtig sag at bevare menneskeliv. Men det er endnu vigtigere at gøre menneskeliv værd at bevare.

LÆS FLERE SVAR FRA ETIKPANELET: Etikpanelet

STIL DIT EGET SPØRGSMÅL PÅ: spoerg@etik.dk