DILEMMA: Skal journalister altid beskytte deres kilder?

Kurt Strand, DR vært. Stopper frivilligt i forbindelse med fyringsrunden på DR. Foto: Esben Salling

MED AFSTEMNING Kildebeskyttelsen er ukrænkelig og fundamental for mediernes rolle som vagthund, lyder det fra journalist Kurt Strand

Det kan siges meget kort: Journalisters beskyttelse af deres kilder har, er og skal være ukrænkelig.

Kildebeskyttelse, en kildes sikring mod at komme i klemme med måske kontroversielle oplysninger i en given sag, er fundamental for journalisters og mediers muligheder for at varetage rollen som samfundets vagthund, som den fjerde og kontrollerende statsmagt.

LÆS OGSÅ:Ombudsmanden var hemmelig kilde bag tamilsagen

Det er afgørende, at en kilde som er lovet anonymitet kan stole på journalisten. Og hvis en journalist af en eller anden grund har behov for at bryde den tillid, som en kilde har vist ved at udtale sig eller bidrage med oplysninger, må vedkommende sikre sig kildens accept. Uden den er ensidig ophævelse af kildebeskyttelsen en af de største forbrydelser, en journalist kan begå mod sit fag og dets etik.

Disse betragtninger ændrer ikke ved, at kildebeskyttelsen i en række tilfælde har vist sig at være under pres; mest markant i sager, hvor det i praksis var statsmagten, som nød godt af kildebeskyttelsen. Dette pres kan dog ikke bruges som undskyldning, for når en journalist har lovet at beskytte en kildes identitet uanset dennes magt eller status kan dette løfte ikke brydes uden at sætte den nødvendige tillid og troværdighed over styr.

Senest har kildebeskyttelsen været diskuteret i forbindelse med afdøde Tøger Seidenfadens identifikation af ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen som kilde til artikler om tamilsagen i Weekendavisen i slutningen af 1980erne. Seidenfadens motiv synes at være temmelig uigennemskueligt, dels fordi han angiveligt havde oplysningerne om kildens identitet fra en af sine journalister, dels fordi det forekommer betydningsløst og unødvendigt i dag at sætte navn på kilden.

Også i forbindelse med journalist Kurt Lassens bog om den nu tidligere DR-generaldirektør Kenneth Plummer har kildebeskyttelsen været til diskussion. Lassen brød den fortrolighed, som Plummer havde vist ham, med en begrundelse om, at generaldirektøren havde forsøgt at styre og påvirke bogens indhold og at der derfor ikke var nogen vej uden om at bryde kildebeskyttelsen.

Men uanset hvor tilforladelige begrundelser for at bryde kildebeskyttelsen umiddelbart kan forsynes med, er der hvis kilder skal kunne stole på journalister kun en mulig konklusion: Kildebeskyttelsen er ukrænkelig. Punktum.