Debat: Moderne teknologi splitter generationerne

Hvorfor taler unge mere sammen over sms frem for at føre en ordentlig samtale ansigt til ansigt, spørger Christina Busk og konkluderer, at teknologien danner en forståelseskløft mellem generationerne. Foto: © SVLuma

Teknologi må ikke erstatte empati og menneskelig kontakt, skriver Christina Busk, teolog og ejer medstifter af Etikos

Kløfter i samfundet. Kort kan man sige: Dem har vi vel egentlig nok af. Vi har de klassiske kløfter, som kløften mellem de økonomiske samfundsklasser eller kløften mellem uddannelsesgraderne. Og så en interessant moderne tendens, der måske er med til at danne nye kløfter i samfundet, nemlig hyperdigitalisering og hyperteknologisering af vores samfund.

Tag nu bare de unge. De er indfødte i den digitale verden, mens alle vi, der først fik mobiltelefon efter vores 20. år, må betragtes som indvandrere i den. Alle vi, der simpelthen ikke forstår, hvorfor de unge bruger mere tid på Facebook end i en ungdomsklub. Eller hvorfor de samtaler mere over sms frem for at føre en ordentlig samtale ansigt til ansigt (læs: ligesom vi andre gør det).

LÆS OGSÅ: Ny teknologi kan give os gavnlig aflastning i hverdagen

Til denne forståelseskløft mellem generationer må man vel bare sige: Lad de unge være unge, som de nu skal være det i deres tid! Og for øvrigt så er vi indvandrere i den digitale verden ikke ret meget bedre selv. Granvoksne mennesker opdaterer deres Facebook-profil med: har lige være i brugsen, eller tror lige jeg smutter i bad. For slet ikke at tale om voksne menneskers afhængighed af deres mobiltelefon, så man skulle tro, den var svejset til vores håndflade.

Moderne teknologi og digitalisering handler om mere end bare forskelle i generationers holdninger. Det handler også om spørgsmålet om, hvorvidt den teknologiske udviklings indtog i det almindelige menneskes liv er med til at skabe kløfter, der distancerer os fra hinanden.

Den såkaldte velfærdsteknologi. Er det virkelig teknologi, der holder, hvad den lover, nemlig mere velfærd? Eller er det bare et godt ord til at dække over besparelser og effektivisering af menneskelig kontakt?

DET ER EN ETISK diskussion. Teknologien kan på den ene side gøre vore liv mere bekvemme. Overvågningskameraer, der øger sikkerheden. For hvis du ikke har noget at skjule, er det vel ikke et problem at blive filmet eller hvordan? Og for en stærkt handicappet person kan det være en sikkerhed at blive overvåget optisk om natten, når normeringen på personalet er lav.

En robotstøvsuger, hvem ville ikke gerne have det? Eller et toilet, der både vasker og tørrer? Begge er med til at fremme en mindre mobil person i at opretholde sin selvbestemmelse, integritet og værdighed, fordi det udskyder afhængigheden af andre.

Og tænk på alt det, man kan ordne over nettet nu om dage: bank, forsikring og bestilling af enhver art kan foretages via nettet. Alt dette sparer os for at bruge tid på menneskelig kontakt.

Og måske er det lige netop her, der er en vigtig kløft at være opmærksom på. Kløften mellem velfærdsteknologiens fortræffeligheder i form af mere bekvemmelighed, effektivitet og større handlefrihed. Og så det faktum, at den også kan bruges til at erstatte menneskelig kontakt og den empati, der vækkes, når man står ansigt til ansigt med et andet menneske.

Vi kan og skal ikke gå tilbage. Vi elsker den digitale verden, og teknologien vil give os muligheder, der vil fremme livskvaliteten.

Men hvis den kløft, der opstår, betyder distancering eller manglende menneskelig kontakt ansigt til ansigt, så må vi handle. Og hvad kan vi gøre? Ja, det er vel en kløft, vi kun kan overkomme ved at anstrenge os med mere menneskelig kontakt, og vi husker at benytte os af den, når vi har chancen for det.