Moralens fyrtårn i tanke og handling

Foto: Arkiv

Nobelprismodtageren, efterkrigshelten, pacifisten og velgreren Albert Schweitzer str som et moralsk fyrtrn, fordi han levede sine principper ud

Da vi for nylig bad Kristeligt Dagblads lsere spejde i hukommelsen efter markante moralske fyrtrne, landede navnet Albert Schweitzer kort tid efter p redaktionen per fax og e-mail som den strste stemmesluger blandt forslagene. Og mske er det ikke s underligt, at Albert Schweitzer mere end et halvt rhundrede efter, at han modtog Nobels Fredspris, springer i jnene op som et forbillede uden sidestykke.

Alene mandens arbejdsmoral: Som teenager begyndte han at uddanne sig til teolog, undervejs snuppede han en doktorgrad i filosofi og prdikede desuden i sin kirke i Strasbourg - alt sammen inden han fyldte 25 - imens han sidelbende indledte en karriere som internationalt anerkendt koncertorganist.

30 r gammel sadlede han om til medicinstudiet. Her tog den historie fart, der for alvor lftede ham mod sin nuvrende status som moralsk forbillede. For han traf et moralsk valg, begyndte en jagt p at vre noget for andre, at gre det gode og leve buddet om nstekrlighed ud i sin alleryderste konsekvens.

Albert Schweitzer udmrkede sig som en af de kulturfilosoffer, der formulerede hndfaste moralske bud for mennesker. Men ingen har formentlig gjort s meget som Schweitzer for at omstte teori til praksis. Han var simpelthen de principper, han beskrev.

Du skal give noget tid til dine medmennesker. Om det blot er en lille ting, gr noget for andre – noget, som du ikke vil f betaling for andet end privilegiet ved at gre det, sagde han.

Moralsk valg

Albert Schweitzer blev fdt 14. januar 1875 i Alsace, som dengang hrte til det nydannede Tyske kejserrige. Han voksede op blandt mennesker, der skattede religion, musik og boglig dannelse. Bde hans far og morfar var prster, begge hans bedstefdre tumlede kirkeorglets piber med stort talent, og mange af hans slgtninge udmrkede sig som akademikere.

Som femrig modtog han sin frste musikundervisning, og ni r gammel spillede han orglet under gudstjenesterne i sin fars kirke. Han udviklede sig som musiker og vrdsatte isr Bach, som han nogle r senere skrev en biografi om - efterfulgt af en bog om orgelbygning og -spil.

Hans akademiske karriere begyndte p universitetet i Strasbourg i 1893, hvor han kastede sig over teologien. Efter et par rs studier traf han som 20-rig en moralsk beslutning, som skulle forme hans fremtidige liv:

I de nste ti r ville han studere videnskab og kunst. Herefter, som 30-rig, ville han vie resten af livet til at tjene sine medmennesker.

S efter ti rs intense studier af teologi, filosofi og musik med diverse eksaminer og videnskabelige afhandlinger kastede Albert Schweitzer sig over medicinstudiet.

Han havde besluttet at tage til Afrika for at hjlpe mennesker dr. Den oplagte genvej havde vret at trkke p sin teologiske baggrund og rejse som missionrprst. Men han flte, at han kunne gre mere nytte som lge.

I 1913 fik han sin embedseksamen. Undervejs havde han dog ogs taget sig tid til at bestride forskellige poster ved fakultetet for teologi og publiceret sit teologiske hovedvrk, der blandt andet postulerede, at Jesus selv forestillede sig, at hans dd umiddelbart ville udlse dommedag og Guds rige.

Albert Schweitzer droppede nu sit bekvemme liv og skiftede universitetsbyen ud med et tropehedt helvede i omegnen af kvator. Han rejste til Afrikas stkyst, til Fransk kvatorialafrika, der i dag hedder Gabon og nu som dengang bestr af en meget tt regnskov.

I 1924 oprettede Albert Schweitzer et junglehospital uden for byen Lambarn. Han arbejdede her som lge, kirurg, prst i en lille menighed, landsbyadministrator, musiker, forfatter og historisk kommentator i internationale sammenhnge. I modstning til mange andre europere bed tropeklimaet ikke p ham, og en af hans bermte stninger var da ogs:

Lykke er ikke andet end et godt helbred og en drlig hukommelse.

Atombomben

Selv om Albert Schweizer holdt til i Afrika resten af livet, rejste han ofte i Europa og USA, hvor han samlede penge ind til sit hospital og talte om sine ideer. Tilbage i 1915 havde han skrevet bogen refrygt for livet. Han tolererede ganske enkelt ikke, at levende vsner led.

Derfor afskyede Albert Schweitzer ogs atombomben. Den populre humanist talte s inddt mod det nye dommedagsvben, at prsident Eisenhowers stab ans ham for at vre en alvorlig fjende. Dokumenter om hans gren og laden hobede sig op i arkiverne hos CIA, som holdt et vgent je med Schweitzer.

Netop hans ivrige arbejde som pacifist skaffede ham Nobels Fredspris rgang 1952. Syv r senere fik han en ganske anden pris – nemlig Sonnings Musikpris, som han modtog i Kbenhavn. Efter sigende lnte han sig til et kjolest, fordi han altid gik i den samme praktiske jungleuniform. Schweitzer gstede i vrigt Danmark flere gange gennem livet og holdt isr af Roskilde Domkirke, hvor han prdikede, holdt foredrag, gav orgelkoncerter og ogs fandt tid til at vre teknisk konsulent, da domkirken renoverede sit orgel.

Desuden var Albert Schwietzer selvflgelig resdoktor ved utallige universiteter og modtog mange andre ordener og priser.

Medmenneskelighed

Hans humanistiske ideer vandt bogstaveligt talt millioner af tilhngere op gennem det tyvende rhundrede – ikke mindst, fordi hans fans s, at deres moralske forbillede selv levede sine tanker ud i yderste konsekvens. Han hstede dog ogs krads kritik fra mennesker, der mente, at hans filosofiske budskaber var populistiske og overfladiske.

Og mod slutningen af hans liv beskyldte kritikere ham for at vre racist og kolonialist, fordi han ganske vist betragtede afrikanerne som sine medmennesker og brdre, men s p dem med samme jne som en storebror ser p en langt yngre bror. Han skammede sig heller ikke over koloniseringen af Afrika, sdan som det var p mode i 1960'erne. Derimod anslog han, at det ville tage 100 r at forberede afrikanerne p selvstndighed.

Til Albert Schweitzers fordel talte dog altid, at hans gode gerninger overskyggede, hvad folk mtte kritisere ham for. Det vrdigste monument over hans karriere var urskovshospitalet, som i 1960erne rundede de 70 bygninger og havde plads til over 500 patienter p n gang.

Da han dde i 1965, 90 r gammel, begravede man ham ved hospitalet. Bygningerne ved Lambarn blev mlet for den sgen, han formulerede i et kort, men bermt citat, som hans tilhngere stadig fremhver:

Sg og se, om der ikke er et eller andet sted, hvor du kan investere din medmenneskelighed.