Hvad er et menneske?
I takt med stadig flere etiske udfordringer, glemmer vi de grundlæggende spørgsmål, skriver Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd
DER BLIVER STILLET etiske spørgsmål som aldrig før. Bioteknologien giver nye muligheder, som aftvinger en nødvendig etisk stillingtagen.
Men hvordan forholder det sig med etikken i sig selv? Hvordan udvikler de etiske spørgsmål sig over tid? En pointe er, at åbner vi for nye muligheder i det danske sundhedsvæsen, åbner vi samtidig for utallige etiske spørgsmål.
LÆS OGSÅ:Med blikket rettet mod den anden
Et eksempel er provokeret abort. Siden vi for årtier siden gav grønt lys for den fri abort, bliver spørgsmålet stadig mere indviklet. Som udgangspunkt skulle vi sige ja eller nej til fri abort. I dag er dette spørgsmål nærmest glemt. Nu drøfter vi, hvornår og hvordan vi bør kremere og måske nedgrave de mange aborterede fostre.
Samtidig drøfter vi abortgrænsen i takt med mulighederne for fosterdiagnostik. Vi taler om grænser for senprovokerede aborter, fosterreduktion, abortturisme, og hvor mange provokerede aborter vi bør tillade. Det etiske spørgsmål om provokeret abort har således haft sin egen udviklingshistorie, hvor spørgsmålet med tiden fremavler stadig flere spørgsmål.
Et andet eksempel er organtransplantation, som vi indførte i Danmark for årtier siden. Med mulighed for hjertetransplantationer skulle vi forholde os til hjernedødskriteriet, hvilket var det første spørgsmål, der stod til behandling i det nyetablerede etiske råd i 1987.
I modsætning til dengang er det kun de færreste, som i dag modsætter sig hjernedødskriteriet eller organtransplantation mere generelt. Nu diskuteres grænser for organdonation på grund af mangel på organer.
Vi diskuterer organhandel og udvikling af kunstige organer eller organer fra dyr, kaldet xenotransplantation. Nøjagtig som det gælder for abortspørgsmålet, har vi med organtransplantation glemt de grundlæggende spørgsmål og diskuterer i dag de afledte spørgsmål. Hvad der var usædvanligt for årtier siden, er blevet sædvane i dag, hvilket er etikkens særkende.
Når vi derfor skal behandle de etiske spørgsmål, som den videnskabelige udvikling fortsat stiller frem til vores stillingtagen, bør vi minde os selv om mindst to forhold. For det første vil et grønt lys for ny teknologi med sikkerhed rejse en lang række nye etiske spørgsmål, der ikke bliver mindre komplicerede med tiden.
Det betyder ikke, at vi dermed skal lukke porten for nye bioteknologiske muligheder. Tværtimod. Vi skal blot besinde os på, at de etiske spørgsmål vil udvikle sig og forgrene sig til en bred vifte af nye spørgsmål.
For det andet – og vigtigste – må vi aldrig glemme udgangspunktet for de etiske spørgsmål. Vi må ikke glemme det allerførste spørgsmål, vi stillede, da vi første gang gav grønt lys for en ny praksis i samfundet.
Vi må ikke glemme det grundlæggende spørgsmål om abort eller om organtransplantation. Og vi må ikke glemme, at langt de fleste etiske spørgsmål i deres udgangspunkt er affødt af spørgsmålet: Hvad er et menneske?
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, De Konservatives folketingskandidat Tove Videbæk og tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm