Etik i vores tid

Den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre (1905-1980).

Det 20. århundrede har budt på nye områder og udfordringer for etikkens filosoffer

Det højteknologiske samfund af i dag har betydet lige så store omvæltninger for etikken, som Voltaire og Nietzsches påstande om Guds død gjorde i 17- og 1800-tallet. I dag diskuteres nye udfordringer som genteknologi og forbrugsetik.

Den moderne forståelse af etik kan siges at have udviklet sig fra Første Verdenskrig og frem. Første Verdenskrig betød en grundlæggende mistillid til menneskets etiske formåen, og denne blev videreudviklet af eksistentialisterne efter Anden Verdenskrig. Her sagde den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-1980), at man ikke længere kunne hjælpe hinanden med etiske råd. Det eneste, der var at gøre, var at opfordre til, at folk valget noget, frem for intet.

LÆS OGSÅ: Hvad er eksistentialisme?

Den danske filosof og teolog K. E. Løgstrup (1905-1981) forsøgte sig i en noget mere positiv ånd. Han hævdede, at der med menneskets væren er givet bestemte etiske grundvilkår. Disse fænomener som barmhjertighed og tillid fremtræder uomgængeligt i den menneskelige tilværelse.

Et af disse er, at vi som mennesker altid befinder os i forhold til andre mennesker. Dette indebærer en gensidig afhængighed, fordi man altid holder et stykke af hinandens liv i hånden. Den spontane redning af et barn, der er ved at blive kørt over, kan være sådan et frembrud af de grundlæggende værdier. Eller det kan være tilliden mellem mennesker, der gør, at vi som udgangspunkt vil tro, at den vi taler med, vil tale sandt.

Etikkens historie er fortsat åben. Der er ingen der ved, hvad fremtiden vil bringe af etiske overvejelser og impulser. Den 11. september 2001 indtrådte pludselig en frygtelig begivenhed, der med et satte et helt centralt tema på dagsordenen - forholdet mellem religion og politik.
Dette spørgsmål er et af de helt centrale spørgsmål i disse år.

Hvordan skal man bestemme forholdet mellem religion og politik? Hvordan skal man forholde sig til de mange spændinger og konflikter som er indeholdt i dette problem? Disse afgørende spørgsmål må fremtidens - og nutidens - etik nødvendigvis beskæftige sig med. Men også dyreetik, medietik og sundhedsetik er afgørende i disse år. For eksempel har den australske filosof Peter Singer (født 1946) forsøgt at genoplive nytteetikken ved at kombinere den med fattigdomstænkning og dyreetik.

LÆS OGSÅ: Hvad er nytteetik?

Et konkret eksempel på, at etikken i dag har udviklet sig i mange nye retninger, er Det Etiske Råd. Her er samlet en bred vifte af eksperter inden for sundhedsvidenskaben, filosofien, teologien med mere. Det Etiske Råds opgave er at forsøge at samle trådene i en verden, hvor bio- og genteknologiske spørgsmål byder sig til, og som kan være sværere at afgøre for det enkelte menneske og for filosofien, der traditionelt har været rettet mod andre områder.