Etik er det helt nære og det helt store
Etik-redaktør Karin Dahl Hansen om hvad, Kristeligt Dagblad definerer som etik
"Det er et etisk spørgsmål", siger man en gang i mellem, og mange tænker så på emner inden for sundhedsvæsenet for eksempel provokeret abort og aktiv dødshjælp noget med liv og død.
Men i virkeligheden er etik meget bredere, og der kan opstå etiske spørgsmål inden for alle alment menneskelige områder. Ifølge leksikonet er etik læren om ansvarlige handlinger og overvejelser over moralens teori og praksis. Det lyder enkelt, men ofte er der flere holdninger, end der er mennesker til stede, når der drøftes etik. Etik kan være spørgsmålet om det helt nære og det helt store. Bør man tage bilnøglerne fra en gæst, der har drukket for meget, og findes der retfærdig krig? Er det uetisk, at vi opdrætter dyr alene for at slå dem ihjel og spise dem og hvordan er det lige med den globale retfærdighed og etik? Er det et moralsk problem, at verdens goder er så ulige fordelt?
Etik findes flere tusinde år tilbage. Såvel romerne som grækerne i antikken beskæftigede sig med etik, ligesom der også findes etiske spørgsmål i Det Gamle Testamente. Tænk blot på Jobs Bog og Syndefaldsmyten eller hvad med de 10 bud?
I Danmark har etik altid fyldt meget inden for filosofien, og blandt andre Søren Kierkegaard og Løgstrup har udformet etiske principper og synspunkter.
I dag fylder etiske spørgsmål meget i den offentlige debat. Navnlig emner inden for såkaldt anvendt etik. Det vil sige den etik, der er behov for inden for visse fag. Helt oplagt kan nævnes den medicinske verden, men også klimadebatten, de verserende krige og moralen i bankverdenen er aktuelle eksempler på områder, hvor etik er vigtig.
I takt med navnlig den bioteknologiske udvikling, hvor videnskabsfolkene kan mere og mere, rejses en lang række etiske problemstillinger. Det kan være i sondringen mellem, hvornår et foster er et for tidligt født barn, der har krav på hjælp og beskyttelse eller en abort, der skal bortskaffes. Også udviklingen af stamcelleteknologien rejser etiske spørgsmål, for må man bruge celler fra det, der er tidlige stadier af liv for at helbrede alvorlige sygdomme, som rammer mange mennesker?
I Danmark var det debatten om kunstig befrugtning, der i 1987 fik Folketinget til at nedsætte Det Etiske Råd. Rådet har ingen myndighed til at udstede regler og forordninger, men er alene et rådgivende organ, der skal vejlede Folketinget og os andre. De 17 medlemmer er sjældent enige og det er heller ikke formålet. Det er derimod at få vendt og drejet alle gode argumenter for og imod, så vi alle kan diskutere emnerne og danne vores egen meninger om de ofte svære etiske dilemmaer.
Og det er netop det, Kristeligt Dagblad vil, når vi i avis og på net beskæftiger os med etik.
LÆS OGSÅ: Etikkens historie
LÆS OGSÅ: Temaer om etik