LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Er vi gode nok til at diskutere de etiske dilemmaer?

I en tid, hvor etiske spørgsmål fylder meget, er vi nødt til at blive bedre til at tænke argumenter igennem i forhold til, om noget er en god idé eller ej, mener etikprofessor Jesper Ryberg. Ellers får politikere og andre beslutningstagere nemlig alt for frie hænder. -- Foto: Jens Astrup.

Vi mangler grundlæggende dannelse i at forholde os til det stigende antal etiske dilemmaer i samfundet. Og til bagefter at argumentere imod de ofte ukvalificerede løsninger, politikerne vælger, mener professor i etik Jesper Ryberg, der i går modtog videnskabsministerens prestigefyldte EliteForsk-pris

En politiker er imod, at lesbiske skal have ret til kunstig befrugtning, og en journalist spørger hvorfor. Det er, fordi det er unaturligt, svarer politikeren, og så stopper de fleste interview. De færreste spørger, hvad unaturlighed egentlig er, og hvis de gør, lyder svaret gerne: To kvinder kan fysisk ikke få et barn sammen, derfor er det unaturligt, at de skal have hjælp til det. Nærmest ingen tager det næste skridt og spørger: Men ufrivilligt barnløse får jo hjælp, selvom de ikke kan ad naturlig vej. Samfundet hjælper i det hele taget med masser af unaturlige ting, så hvad er egentlig det gode argument for, at lesbiske ikke skal have den ret?

Professor Jesper Ryberg lader spørgsmålet dingle i luften lidt, inden han fortsætter:

"Det er frustrerende at opleve, hvor lidt kvalificeret den offentlige debat ofte er på især de etiske spørgsmål. Magthaverne har alt for let spil med at tage uovervejede beslutninger eller beslutninger, der mest af alt er bestemt af deres ønske om at blive ved magten. De bliver ikke udfordret, for de fleste mennesker, inklusive politikerne, er ikke trænet i at tænke argumenterne igennem i forhold til, om noget er en god eller dårlig idé. Og det er særlig problematisk i en tid, hvor etiske spørgsmål aldrig har fyldt mere."

I går modtog den 42-årige leder af Forskningsgruppen for Straf og Etik på Roskilde Universitet videnskabsministerens EliteForsk-pris for i enestående grad og på internationalt niveau at forene netop teori og praksis inden for etikken. Der følger 1,2 millioner kroner med, som primært skal bruges på at invitere internationale topforskere til Danmark, så vi kan lære noget. For vi er bagud. Ikke med at diskutere etiske spørgsmål, for det gør vi konstant og i stigende grad, men med at gøre det på en måde, så etikken i lovgivningen og i vores daglige liv bliver mere funderet på gennemtænkte argumenter.

"Der er i hele verden, og ikke mindst i Danmark, påfaldende stor forskel mellem at tale om etik og praktisere etik. Etik er ikke bare holdninger, det er spørgsmålet om at finde de deviser for, hvordan man bør handle, som er understøttet af de stærkeste argumenter. Kunsten er så at finde de stærkeste argumenter, og her mangler de fleste mennesker noget grundlæggende dannelse. I flere andre lande er argumentation et selvstændigt fag i skolen, men ikke i Danmark, og det mærkes," siger Jesper Ryberg.

En del af problemet er, at vi generelt har meget svært ved at lytte til eller lade os påvirke af argumenter, hvis vi allerede har dannet en mening om en sag. Talrige videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at vi først danner os en mening om eksempelvis aktiv dødshjælp og derefter finder nogle argumenter, vi synes passer til vores holdning uden dog at tænke dem nøjere igennem. At teste, om vores holdninger egentlig er rimelige, falder os simpelthen ikke ind. Nogle mennesker er sågar ligeglade med, om der kan rettes endda stærke argumenter imod deres synspunkter.

Også derfor har vi brug for træningen, ikke mindst i disse år, hvor etik er tidens tema. I stort set alle sammenhænge står vi over for små og store etiske dilemmaer i forhold til, hvordan vi bør handle. Maden vi spiser, måden vi opdrager på, forholdet til kollegerne, miljøet, naboen. Samtidig sælger virksomheder sig selv på at være etiske som aldrig før, politiske beslutninger bliver begrundet med at være det etisk rigtige, og tidens store debatter har ofte etik og værdier som epicenter.

Det er meget naturligt, at det er sådan. Teknologiske udviklinger har altid affødt nye etiske spørgsmål, og der har været mange teknologiske udviklinger de seneste årtier. Men der er også sket noget andet. I slutningen af 1960'erne dukkede begrebet anvendt etik pludselig op og gjorde filosofi mere praktisk orienteret. Indtil da havde den herskende holdning været, at filosoffer ikke skulle mene noget om, hvordan vi bør handle, men kun om, hvorvidt vores vurderinger af at handle rigtigt kan være endegyldigt rigtige eller forkerte. Med andre ord: Kan noget være sandt eller falsk, eller er det hele bare følelser? I takt med, at etiske spørgsmål myldrede frem i forbindelse med abort, overvågning, computere, kloning – overalt – opstod ønsket om at bruge filosofien mere konkret til at finde svar. Op gennem 1970'erne begyndte filosoffer derfor at dukke op i samfundsdebatten og blev hurtigt en fast og synlig del af det offentlige ekspertpanel.

Og det har faktisk fået konkret indflydelse på lovgivningen, påpeger Jesper Ryberg, eksempelvis på det dyreetiske område. Her har vedvarende argumenter fra professor i bioetik Peter Sandøe skabt nye rettigheder for dyr og fået afgørende indflydelse på dyreværnslovgivningen. Men der er langt imellem den slags etiske snaps.

På det strafferetlige område, som er Jesper Rybergs eget speciale, er der sket den udvikling de seneste 20 år, at vi straffer forbrydelser stadig hårdere. I dag sidder 2,3 millioner mennesker fængslet på verdensplan, og tallet stiger hele tiden. Men argumenterne bag er ikke blevet mere kvalificerede. Politikere herhjemme henviser stadig blot til danskernes retsfølelse, siger Jesper Ryberg:

"Men hvad er det egentlig for en retsfølelse? Har politikerne undersøgt den, og ved de i så fald, hvad følelsen bygger på? Er den nok til at spærre folk inde i længere tid? Er den vigtigere end straffens effekt på de fængslede? Disse spørgsmål bliver ikke stillet højt nok, hvis de bliver stillet overhovedet. Og det er jo problematisk i et demokrati, fordi der er så mange forskellige interesser i, hvordan vi løser samfundsproblemerne. Nogle politikere ønsker måske mest hårdere straffe for at tækkes nogle bestemte vælgere. Andre ønsker det måske på baggrund af private oplevelser. Jeg synes, vi er nødt til at stille højere krav til, hvad vi lægger til grund for vores lovgivning, men det kræver, at vi bliver bedre trænet i, hvad etik egentlig er."

henriksen@k.dk