5 vigtige ting at vide om prioritering i sundhedsvæsenet

læge, verden, hjælp, hospital, sygehus Foto: stock.xchng

SE VIDEO Det er god etik at prioritere i sundhedsvæsnet, mener formanden for Det Etiske Råd. Læs her hvorfor og hvad, fremtidens største udfordringer er

Sygehusvæsenet har begrænsede økonomiske midler. Derfor er prioritering både nødvendigt og uundgåeligt.

Men er det også etisk korrekt?

Ja, mener i hvert fald formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, som i video-interviewet med Kristeligt Dagblad konkluderer:

"Tværtimod er det uetisk at undlade at prioritere".

Her er fem af de vigtigste pointer om prioritering i sundhedsvæsenet:

1) Danmark skal prioritere mere end nogensinde.
Der bliver stadig flere muligheder for behandling og stadig færre midler. Derfor bliver prioritering mere og mere vigtigt.

2) At vælge fra er lige så vigtigt som at vælge til.
"Når vi nu skal vælge til og fra, skal vi huske at fortælle, hvad det er, vi prioriterer fra. Og i særdeleshed skal vi være opmærksomme på, at vi ikke mister mennesket i regnestykket, når vi prioriterer skarpt i sundhedsvæsenet," siger Jacob Birkler.

3) Kroner og ører afgør ikke alt
Kan det betale sig at give dyr medicin til døende mennesker?
Hvis svaret skal afgøres i kroner og ører, er svaret klart nej. Samfundsøkonomisk kan det ikke betale sig, for døende vil ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet og bidrage til fællesskabet.

Alligevel er svaret, for de fleste, ja. Ikke af kontante årsager, men af moralske.

4) Fremtidens etiske dilemma 1: Selvforskyldte sygdomme
Skal man selv betale for behandlingen, hvis man selv er skyld i sygdommen? Mange sygdomme har med livsstil at gøre: Kost, motion, rygning og alkoholforbrug. Eller ekstremsport.

Jacob Birkler siger:

"Vi har tradition for ikke at skelne mellem patienter. Der er lige adgang. Men her er der nogle værdier, der let kan skride. Hvis nu man selv er skyld i sygdommen, skal man så selv betale? Eller bagerst i køen? Her er det vigtigt at gøre sig nogle etiske overvejelser og besinde os på, hvilke værdier, vi synes skal frem, når vi prioriterer."

5) Fremtidens etiske dilemma 2: Både forsikringer, teknologi og demografi udfordrer tanken om, at alle er lige for lægen
I dag finansierens sygdomsbehandling over skatten. Om det skal fortsætte eller ej er i højere grad et politisk og ideologisk end et etisk spørgsmål. Men faktum er, at systemet er under pres. Ikke mindst fordi, der bliver færre unge og flere behandlingskrævende ældre.

Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, siger til Kristeligt Dagblad:

"Det er svært at se, hvordan vi kan have et skattefinansieret sundhedsvæsen i fremtiden, når vi ser på de demografiske ændringer og sammenholder det med de behandlingsmæssige fremskridt og samfundets økonomiske rammer. I dag er sundhedsvæsenet som en gøgeunge, der æder mere og mere af de offentlige budgetter."

I dag skal alle behandles lige og have samme muligheder for behandling. I lægeløftet hedder det blandt andet: "Jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse." Men lægeløftets ed udfordres, hvis man kan betale sig fremad i køen, mener ledende overlæge Ole Hartling:

"Lægeløftets ed udfordres af den kraftige vækst i antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. De betyder, at man ikke behøver stå på ventelister og kan blive behandlet hurtigere end andre, som måske har større behov," siger Ole Hartling, der er tidligere formand for Det Etiske Råd.

I dag har knap 800.000 danskere en privat sundhedsforsikring, mens det gjaldt 50.000 for 10 år siden.

LÆS OGSÅ: Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?

TEMA: Prioritering i sundhedsvæsenet

mu9DUjDC5iA