Etikkens historie
1. Introduktion

Etik handler om, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert. Begrebet kommer af det græske 'ethos', som betyder 'sædvane'.

Etik er den teoretiske disciplin, som beskæftiger sig med moral. Moral, som kommer af det latinske 'mores' ('skik' eller 'sædvane') og etik ses derfor ofte som synonymer.

Her sætter vi fokus på etikken som filosofisk retning og ser nærmere på:

Retninger og skoler

Etikkens hovedpersoner

2. Etikkens retninger

Hvad er dydsetik?

Dydsetik handler om at forene den rette handlen og det etisk forsvarlige med opnåelsen af den største lykke, det gode liv

Hvad er pligtetik?

Hvad er en moralsk handling? Spørgsmålet er relevant for de fleste, men det er også meget svært at besvare. Pligtetikken er en retning inden for moralfilosofien, der giver et bud

Hvad er nytteetik?

Nytteetikken er et forsøg på at definere, hvad den gode handling er

Hvad er religiøs og verdslig etik?

Etik handler om, hvordan man behandler hinanden. Hvor den religiøse etik har sit udgangspunkt i det guddommelige, begrunder den verdslige etik sine standpunkter ud fra mennesket

Hvad er moral?

Forskningen i religion og moral er stadig mere præget af en naturvidenskabelig tilgang. Det giver nye vinkler på en århundreder gammel diskussion, men har også sine klare begrænsninger, mener teologer

3. Etikkens hovedpersoner
Antikken

Filosofferne Sokrates og Platon

Filosofferne Sokrates og Platon har begge sat store aftryk i den europæiske tænkning helt frem til i dag. Også inden for moral og etik har de to grækere haft afgørende betydning

Aristoteles (384 - 322 f.Kr.)

Aristoteles var en af antikkens store tænkere. Sammen med Platon regnes han blandt de mest indflydelsesrige filosoffer i europæisk idéhistorie

Augustin (354-430)

Augustin blev den vigtigste kirkefader i oldkirken, og hans betydning for kristendommen og hele den vestlige civilisation kan næppe overvurderes

Skolastikere og reformatorer

Anselm af Canterbury (cirka 1033-1109)

Anselm af Canterbury mente, at troen var nødvendig for at kunne forstå, hvad sandhed er. Han forsøgte på flere forskellige måder at bevise, at Gud er til. Hans tankegang har fået stor betydning for filosofiens og teologiens historie

Thomas Aquinas (cirka 1225-1274)

Thomas Aquinas' meninger om forholdet mellem den guddommelige åbenbaring og den menneskelige fornuft har fået indflydelse på videnskabens, filosofiens og kirkens historie

Biografi

Martin Luther (1483-1546)

Martin Luther var den centrale person i Reformationens opgør med det katolske pavedømme. Luther læste ud fra Bibelen, at mennesket ikke kan frelse sig selv ved sine egne gerninger, men alene Guds nåde kan frelse

Fra Kant til Kierkegaard

Immanuel Kant (1724-1804)

Kant, der selv var et troende menneske, mente, at det var umuligt at bevise Guds eksistens. Han ville finde moralske principper, der skulle gælde for alle mennesker og endte med en formulering, der minder om den gyldne regel

David Hume (1711-1776)

David Hume mente, at man med god ret kunne betvivle omverdenens eksistens. Han havde en voldsom kritik af religionerne og skrev om etik og moral på en provokerende måde. Efter hans død er han blevet læst i vidt omfang

Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Nietzsche var en voldsom kritiker af alle sin samtids idealer. Han anså kristendommens lære om evig fortabelse for at være de svages forsøg på at tage hævn over de stærke og skrev om overmennesket, der skulle skabe sine egne værdier

Søren Kierkegaard (1813-1855)

Søren Kierkegaard hører til blandt de mest indflydelsesrige danske tænkere. Hans bøger spænder bredt lige fra det skønlitterære til teologiske, filosofiske og psykologiske tanker. Få det hurtige overblik her

Nutidens etikere

K. E. Løgstrup (1905-1981)

Knud Ejler Løgstrup er en af de fire store Aarhus-teologer og forfatter til værker som Den etiske fordring og Opgør med Kierkegaard. Hans værker om teologi, filosofi og etik har haft stor betydning både indenfor hans fagområder og i dansk kulturdebat

Jean-Paul Sartre (1905-1980)

Sartre er en af de filosoffer, der har skrevet mest om de eksistentielle spørgsmål om livets mening, menneskets frihed og om at vælge i en verden, der ikke er til at forstå. Hans tanker har fået indflydelse både på filosoffer, teologer og skønlitterære forfattere

Peter Singer: Vi bør være gode mennesker

Vi bør være gode mennesker, og det betyder, at vi i den rige del af verden skal hjælpe verdens fattige langt mere, end vi gør i dag, lyder det fra den australske filosof Peter Singer. Han er aktuel med bogen "Det liv du kan redde"

4. Quiz om etik

Hvad ved du om etik?

Test din viden om de forskellige retninger pligt-, nytte- og dydsetik

5. Seneste
Etisk set

Er vi ved at oprette et godhedens kalifat?

Et samfund, der søger at udrydde ondskab, som den man for tiden ser hos Islamisk Stat, risikerer selv at blive totalitært, skriver højskoleforstander Jørgen Carlsen

Det etiske kompas skal justeres

Den etik, som præger et samfund, udvikler sig over tid og præges af forskellige tanker. En af de store modsætninger i etikken udgøres af Jeremy Bentham og nytteetikken på den ene side og Immanuel Kant og pligtetikken på den anden. Længe har Kants pligtetik domineret, men nu er det vendt, mener dagens kronikør

Hvad er metaetik?

I metaetik diskuterer man fundamentet for at opstille etiske retningslinjer

"Unaturligt" er et dårligt argument

MED VIDEO Om noget er naturligt eller ej, hører ikke hjemme i en etisk diskussion, mener etik-panelist og filosof Thomas Søbirk Petersen

Må man brænde hellige skifter?

Man brænder ikke hellige skrifter, mener jødiske Bent Lexner og muslimske Naveed Baig. Kristne Jørgen Kjærgaard mener noget andet

Dydsetikken duer ikke

Loven er i udgangspunktet nødt til at være pligtetisk - andet er for farligt, skriver Søren Stidsen

Se flere