Året i etik

Årets største etiske dilemma: Vi skal tage bedre hånd om planeten

"Både vores klimaminister og vores miljøminister har vist sig som ulve i fåreklæder og burde snarere kaldes landbrugsministre, når de nærmest kun vedtager forslag, der gør det mere nærliggende at udlede CO2, gylle og gift," skriver Gitte Seeberg.

Den nye regering har fejet omtanken for natur, miljø og klima bort. Vi svigter generationskontrakten ved ikke at kunne overlevere vores planet i samme eller bedre stand, end den vi overtog den i. Det er årets største etiske udfordring, mener Gitte Seeberg

Hvad var den største etiske udfordring i 2015? Og hvad bliver det største etiske dilemma i 2016? De spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden:

Den nye regering har, siden den fik magten midt på året, desværre givet sig i kast med at rive den generationskontrakt i stykker, som vi har med vores børn og børnebørn. Vi har – eller det synes jeg i hvert fald – en etisk og moralsk forpligtelse til at overlevere vores planet i samme eller bedre stand, end vi overtog den i.

Men regeringen har vist sig så forhippet på at tilgodese sine venner i primært det konventionelle landbrug, at den meste omtanke for natur, miljø og klima er fejet bort. Det går desværre ud over planetens ve og vel. Vi svigter generationskontrakten.

Både vores klimaminister og vores miljøminister har vist sig som ulve i fåreklæder og burde snarere kaldes landbrugsministre, når de nærmest kun vedtager forslag, der gør det mere nærliggende at udlede CO2, gylle og gift. Eva Kjer Hansen (V) har som miljøminister ligefrem omtalt de danske vandløb som forhadte. Hvis vi har en miljøminister, der hader naturen, er det klart, at der lades hånt om generationskontrakten.

De fremtidige generationer må føle sig godt og grundigt snydt. Det kan vi ikke være bekendt. Det er en stor udfordring fremadrettet at sikre, at de hårdt tilkæmpede sejre, vi sikrer naturen, ikke bare kan annulleres, når politikerne får lyst. Der er ikke brug for slingrekurs, men en varig og ambitiøs opprioritering af området. 

I 2016 vil der som altid være mange problemstillinger at tage fat på og også mange, der kræver akut handling. Halvdelen af verdens vilde dyr er forsvundet i løbet af 40 år, fordi vi udpiner vores planet, lader klimaforandringerne galoppere derudaf og overudnytter jordens ressourcer, som om vi har flere planeter til rådighed. Vi finansierer velfærd, vækst og velstand med ødelæggelse af planeten. Det er et dilemma, der er til at få øje på.

Særligt når nu bæredygtig udvikling, der ikke undergraver sig selv, er mulig. Hvorfor er det, vi holder fast i fortidens ubæredygtige fremgangsmetoder, når vi ved, de viste sig fejlbefængte? 

Men i lyset af de terrorbevægelser, der vinder frem rundt omkring i verden, er det et oplagt fokus for indsatsen i 2016. Vi må udtømme det ondes finansieringskilder. Eksempelvis ved vi, at olieudvinding finansierer Islamisk Stat, hvilket er en god grund til at fremme den vedvarende, grønne energi og droppe vores afhængighed af fossile brændstoffer som olie. Vi ved også, at afrikanske terrorbevægelser med global rækkevidde får store summer fra organiseret krybskytteri og handel med truede dyr.

Truede dyr bliver i store antal mejet ned af professionelle krybskytter, der flyver i helikoptere og bruger automatvåben. Krybskytteriet mod eksempelvis næsehorn og elefanter har vokset sig så stort, at det efterhånden er en omfattende industri. Opgørelser viser, at den illegale handel med truede dyr er så stor, at den i omsætning kun overgås af menneskehandel, narkohandel og ulovlig våbenhandel. Og mange af de penge ender altså med at finansiere terrorbevægelser.

Selv herhjemme i Danmark er handel med truede dyr et problem, men der er heldigvis ikke noget, der tyder på, at ulovligheder på dansk jord har finansieret terror. Men det er en god påmindelse om, at vi alle skal undgå at skabe et marked for netop handel med dele af truede dyr. Og her snakker jeg ikke bare om skind og trofæer. Der er dele af truede dyr – fx tigerknogler eller næsehornshorn – i stribevis af produkter, der skulle have en medicinsk effekt og kurere alt fra kræft til impotens til tømmermænd. Det gør det naturligvis ikke. De produkter skal bekæmpes.

Det er på tide, at problemstillingen kommer højere på dagsordenen i 2016. Vi må kræve, at politikerne gør noget ved det. For dyrenes skyld. Og for at undgå at finansiere terror. 

Gitte Seeberg er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel