LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Året i etik

Årets største etiske dilemma: Er integration af flygtninge også virksomhedernes ansvar?

Sammen med ni andre syrere er Mohammad Abdalrazzak Al Youssef i praktik hos Bilka i Kolding. Som de første flygtninge både arbejder og lærer de dansk i supermarkedet. Bør flere virksomheder følge Bilkas eksempel og tage ansvar for flygtninges integration? Foto: Palle Peter Skov

I disse år er det største dilemma inden for virksomhedsetik, hvilket ansvar en dansk virksomhed har for integrationen af de flygtninge, der i øjeblikket kommer til vores land. Det skriver Dennis Friis Thaagaard

Hvad var den største etiske udfordring i 2015? Og hvad bliver det største etiske dilemma i 2016? De spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Dennis Friis Thaagaard, direktør i virksomheden Sustainor:

Årets vigtigste begivenhed i Danmark og hele Europa var de meget omtalte flygtningestrømme, som rigtigt tog fart hen over sommeren.

Strømme af mennesker på flugt fra. Og på flugt til. Nogen med ønsket om at komme væk fra krig. At komme i sikkerhed. Andre med ønsket om at skabe en bedre og rigere tilværelse.

De nye tilrejsende har bragt sindene i kog hos danskerne. De danske magthavere valgte hurtigt en defensiv og aggressiv linje. Flygtningene blev set som en trussel mod det danske samfund. Og det blev hurtigt klart, at staten ikke så det som vores ansvar at hjælpe.

Schengensamarbejdet brød delvist sammen, og de danske grænser blev åbnet, så strømmene af flygtninge kunne flyde videre til Sverige. Så slap vi for, at de søgte asyl hos os. De ansvarsfulde svenskere er dog også endt i voldsomme problemer med alt for mange flygtninge på alt for kort tid.

Hvem er de så, flygtningene? Samfundsnassere, stakler eller terrorister?

Skal vi hjælpe dem og hvordan?

Som den almindelige dansker gør det, står også erhvervslivet i en uvant situation, hvor hver virksomhed skal tage stilling til, hvordan flygtningesituationen vedkommer dem. Nogle virksomheder tog hurtigt stilling, og vi så administrerende direktører i medierne med budskaber om vores samlede moralske ansvar for at tage imod folk i nød.

Andre påpegede den oplagte mulighed for at invitere gode nye medarbejdere indenfor, når nu Danmark var begyndt at mangle kvalificeret arbejdskraft.

Virksomheder er en integreret del af det danske samfund. Og derfor har de alle en del af medansvaret for, at samfundet fungerer. De udfordringer, som rammer samfundet, må hver virksomhed også tage stilling til; er det noget, der vedkommer mig eller ej?

Som udgangspunkt har en virksomhed et samfundsansvar, hvis den er direkte involveret i udfordringen. Når det drejer sig om de mange flygtninge, vil en virksomhed have et ansvar, hvis den har glæde af den situation, som har skabt flygtningestrømmene – for eksempel hvis den sælger til det syriske styre eller Islamisk Stat (hvilket de færreste jo nok gør). 

Den kan også have et ansvar, hvis den har ansatte eller leverandører fra de områder, flygtningene kommer fra. Desuden vil de fleste virksomheder være forankrede i et eller flere lokalområder i Danmark. Og sker der noget i lokalområdet, som for eksempel oprettelsen af et nyt asylcenter, så vil virksomheden være tvunget til at finde sin egen plads i den nye situation.

Hvad kan en virksomhed gøre for at tage denne etiske fordring op? Hvis man ser flygtningene som almindelige mennesker i en presset situation, så kunne man jo starte med at hjælpe dem. Hjælpe til med livet i modtagecentre, asylcentre og i de tomme lejligheder, som nogle flygtninge når de flytter ud i. Det kan være via pengegaver, fysiske gaver eller en hjælpende hånd. For eksempel kunne de ansatte arbejde frivilligt nogle timer om ugen. Her er det vigtigt at vurdere, om virksomheden har nogen specifikke kompetencer, som kan bruges til fordel for flygtningene.

Man kunne også se flygtningene som en del af samfundet. Eller som nogen, der skal hjælpes ind i samfundet. Mange kommuner og organisationer, som for eksempel Røde Kors, arrangerer sprogpraktik på arbejdspladser for at fremskynde integrationsprocessen. 

Der er en del veluddannede og i hvert fald meget motiverede mennesker i flygtningegruppen. Måske kunne virksomhederne finde sine kommende ansatte her? De små danske årgange melder sig, og det bliver sværere at finde gode kandidater. Så indvandring og flygtningestrømme er klart en del af svaret for Danmark. Det efterlader så desværre et brain drain i Syrien og de andre flygtningelande. Men det løses ikke ved at undgå en ordentlig integration i Danmark.

Generelt skal vi huske at tale pænt om vores medmennesker og se hinanden som ressourcer, ikke problemer. Det gælder også for virksomheder, som offentligt kan fortælle om deres positive holdning til flygtninge i Danmark. Det er netop fra erhvervslivet, at vi har hørt de mest positive holdninger til flygtninge i det forgangne år.

Vi må forudse en fortsat tilstrømning af flygtninge til Europa og Danmark langt ind i 2016. Den etiske udfordring for de danske virksomheder vil derfor blive mere og mere påtrængende. Heldigvis vil det være en klassisk win-win situation for flygtningene og virksomhederne, hvis det bliver grebet rigtigt an.

Dennis Friis Thaagaard er direktør i virksomheden Sustainor og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel, hvor han særligt besvarer spørgsmål om virksomhedsetik.