Vi måler både blodtryk, søvnmønster og humør med mobilen

Foto: GAETAN BALLY Denmark

MED AFSTEMNING: Der købes sensorer og hentes programmer til mobiltelefonen, der kan registrere det fysiske velvære som aldrig før. Men selvom de teknologiske muligheder er revolutionerende for lægevidenskaben, rejser det en række alvorlige etiske problemer, advarer eksperter

Man rækker ud efter mobiltelefonen om morgenen. Og med et enkelt tap på skærmen gives der besked om, hvordan man har sovet. I samme ombæring kan man tjekke, hvordan det står til med både humøret, hjertepulsen og blodtrykket. Og efter morgenmaden kan man registrere nøjagtigt, hvad der er indtaget, og senere se på skridttælleren, hvordan det er gået med at forbrænde det igen.

Self tracking eller selvmåling, som det kaldes på dansk, er populært som aldrig før. Der kommer flere og flere muligheder for at hente programmer til mobiltelefonen såkaldte apps der kan bruges til at måle og registrere det fysiske velvære på alle leder og kanter. I Japan kan man sågar købe et toilet, der er i stand til at analysere kummens indhold og efterfølgende informere brugeren via mobiltelefonen, om vedkommende er rask. Og herhjemme kan man erhverve sig sensorer til eksempelvis at måle blodtryk og tælle skridt i et almindeligt supermarked.

LÆS OGSÅ: Jeg foretrækker selv at tage ansvar for mit helbred

I takt med at folks hjem er ved at forvandle sig til små sundhedsklinikker, frigives der uanede ressourcer i sundhedssektoren, vurderer de eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med. Og de teknologiske muligheder kan også skabe revolutionerende resultater i forhold til sygdomsforebyggelse, påpeger de. Men det er bestemt ikke uden konsekvenser.

For selvmåling rejser også tre alvorlige etiske problemer: Det kan være med til at sygeliggøre folk. Det kan skabe ulighed, når folk stilles til ansvar for eget helbred. Og der er usikkerhed om troværdigheden af og ejerskabet til de mange data.

Men det undrer alligevel ikke Thomas Ploug, der er professor i filosofi ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, at folk er optaget af deres helbred som aldrig før. For mange er bevidste om, at velvære og livskvalitet netop er nært forbundet med sundhed.

Samtidig har vi det privilegium at kunne blive orienteret om vores sundhedstilstand, så vi kan tilrettelægge vores liv mest hensigtsmæssigt derefter. Men det kan også have den omvendte effekt: unødig bekymring og dermed forringet livskvalitet, påpeger han.

Vi har i Det Etiske Råd for nylig lavet en redegørelse om muligheden for at få kortlagt det personlige genom. Her er vores bekymring også, at når man bliver bekendt med nogle fysiske defekter, så giver det anledning til, at man bekymres i overdreven grad. Det kan føre til, at man går meget mere til læge, hvilket er bekosteligt for samfundet. Og i det daglige kan det tage magten over den enkeltes liv, siger han.

Også antropolog og forsker ved Center for Sund Aldring Bjarke Oxlund peger på risikoen for, at folk vil føle sig syge, så snart de ligger uden for det, man mener er normalområdet.

På den måde kan det fremme sygeliggørelsen og skabe kategorier af forkerte borgere. Det er individualiseringen af ansvaret, der tegner sig, siger han.

Fænomenet selvmåling stammer fra Silicon Valley i USA, og det har nu spredt sig til store dele af den vestlige verden. I stigende grad også blandt de ældre, fortæller Bjarke Oxlund. Og verden over mødes omkring 80 netværk af selvmålere og udveksler deres erfaringer med de forskellige måleværktøjer.

Gruppen af selvmålere består grundlæggende af to typer. Dem, der lever med en kronisk lidelse og derfor har et konkret behov for at følge med i deres fysiske tilstand. Og dem, der har en generel fascination af de teknologiske muligheder og derfor snarere måler af nysgerrighed.

Cand.phil. og ph.d. i religionsvidenskab Iben Krogsdal ser selvmåling som et behov for at opnå kontrol i en kompleks tid, hvor arbejde, bopæl og samliv er omskifteligt. Desuden passer det perfekt ind i en tid, hvor vækst og optimering er i front. Og selvom det er en gave for lægevidenskaben, har det konsekvenser for den gruppe mennesker, der ikke er med på bølgen, mener hun.

Der er en stigende tendens til, at vi betragter sygdom som vores egen skyld, fordi vi kender risikoen ved den usunde livsstil. Jeg kunne godt forestille mig, at det blev kraftigt forstærket, så sygdom i højere grad blev den enkeltes egen skyld og ansvar. Det er den største etiske udfordring ved det her. For hvad gør det her ikke ved vores forestilling om, hvor meget vi er herre over vores egen tilværelse?, spørger hun.

Men bekymringerne fejes af bordet af Klaus Phanareth, der er overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin. Han er en af dem, der har beskæftiget sig indgående med selvmåling som led i medicinsk behandling. Og han ser ikke selvmåling som sygeliggørende, men som bevidsthedsudvidende.

Borgeren er jo bevidst om sin egen sundhed i en helt anden grad i dag. De fleste supplerer oplysningerne ved at søge en masse informationer og møder derfor op hos lægen med helt andre krav om service og kompetencer, siger han.

Samfundet skal fortsat udbyde en base af sundhedsydelser, der svarer til, hvad samfundsøkonomien kan bære, tilføjer Klaus Phanareth. Derfor er der for ham at se ikke tale om, at selvmåling skaber A- og B-hold. Tværtimod.

De, der har lyst og kan selv, får langt flere muligheder. Samtidig frigives der ressourcer til dem, der ikke kan selv og behøver intensiveret behandling. Men ud over det kan jeg ikke se noget galt i, at folk kan købe sig til velvære. Har man lyst til at investere i sin sundhed frem for sit sommerhus, skal det være en del af fremtidens tilbud, siger Klaus Phanareth.

Og det vil være en del af fremtidens tilbud, vurderer Jakob Eg Larsen, der forsker ved Danmarks Tekniske Universitet i interaktionen mellem menneske og maskine. Derfor ligger der også en stor udfordring i at finde ud af, hvem der skal have ejer-skabet over alle de data, der lagres.

Problemet kan for eksempel opstå, når man deler sine data, og de havner i de forkerte hænder. Derfor er der som med så meget andet to sider af denne medalje. Der er et kæmpe potentiale for sundhedssektoren, men vi skal naturligvis have styr på, hvorledes data bliver opbevaret, og hvem der ejer dem, siger han.

Samtidig skal folk rustes til at stille sig kritisk over for de mange oplysninger, de kan generere om sig selv, siger Thomas Ploug fra Det Etiske Råd.

Det er ikke altid klart, hvor konklusionerne kommer fra, og hvor troværdige de er. Så man skal alt andet lige være meget varsom med at træffe beslutninger på baggrund af det. Det er det gode helbred, der er på spil, siger han.