Ved vi altid, hvad der er bedst for os selv?

©Rafal Strzechowski/6PA/MAXPPP ; Woman contemplating glass filled with fresh vegetables wrapped with ...

Mange danskere går op i sundhed og forsøger at leve et sundere liv ved at bejene sig af selvhjælpsbøger. Eksperter er skeptiske. - Foto: colourbox.com

Tegning: Peter

Tegning: Peter Hermann

Sundhed er blevet danskernes nye gør det selv-projekt. Vi ignorerer i stigende grad eksperternes råd og tror mere på selvhjælpsbøger. Udviklingen er farlig og udtryk for navlepilleri, lyder det fra eksperter

Har vi egentlig brug for eksperter? Spørgsmålet kan lyde banalt, for naturligvis har vi alle vores begrænsninger. Vi ved jo godt, hvor vi skal gå hen, når vi møder grænsen for vores formåen. Mekanikeren ordner bilen, tømreren klarer hullet i taget, og mureren støber fundamentet til huset.

På et punkt vælger stadig flere danskere dog at trodse sagkundskaben, nemlig når det gælder deres egen sundhed og trivsel.

Her oplever læger, psykologer og andre eksperter, at deres faglige viden i stigende grad betvivles. I stedet sammensætter flere og flere danskere deres egen opskrift til et sundere liv, ofte med hjælp fra alternative behandlere og en endeløs række af selvhjælpsbøger, skrevet ud fra forfatternes personlige erfaringer.

Et eksempel er bogen "Kernesund familie", hvor journalist-ægteparret Ninka-Bernadette og Morten Mauritson tager afsæt i deres egne erfaringer med en drastisk kostomlægning efter år med overvægt, manglende overskud og hyppig sygdom.

Bogen er blevet kritiseret af flere eksperter, og Sundhedsstyrelsen har udsendt en officiel advarsel om, at flere af de "kernesunde" råd kan føre til fejlernæring af børn. Alligevel har bogen og dens efterfølgere solgt mere end 130.000 eksemplarer.

At ligestille personlige erfaringer med videnskab er ikke bare en udfordring af den professionelle viden, men kan i værste fald være skadeligt, lyder det fra ernæringseksperten Per Brændgaard Mikkelsen, der er kandidat i human ernæring fra Københavns Universitet og forfatter til flere af Sundhedsstyrelsens officielle motions- og kostvejledninger.

– Som ekspert kan jeg kun blive misundelig, når jeg ser, hvordan "Kernesund familie" sælger varen. Det hele handler om identifikation, om, at ens personlige oplevelser har samme værdi som alt det, "de kloge" forsøger at lære os. Og fælles for mange af de nye bøger og kost-guruer er, at de netop lover langt mere, end der er belæg for, siger Per Brændgaard Mikkelsen, der grundlæggende undrer sig over den blinde tillid til andres erfaringer.

– Kan man behandle andres tænder, fordi man selv har haft mange huller i tænderne og nu er begyndt at børste tænder? Her vil de fleste med det samme sige, at det kan man selvfølgelig ikke. Alligevel gør tusinder af danskere præcis det samme, når de omlægger kosten, fordi en enkelt familie siger, at det har virket for dem, lyder det fra Per Brændgaard Mikkelsen.

Og skal man tro "Kernesund familie", er der da også udsigt til både mere energi, pænere hud, nemmere børn og et bedre sexliv, hvis man følger de mange råd, indtager de rette kosttilskud og i det hele taget angriber sin kost langt mere systematisk og målrettet. Og netop denne styring mod et større mål kan virke tiltrækkende, vurderer Per Brændgaard Mikkelsen.

– Sundhed er en perfekt erstatning for den rolle, religion tidligere spillede. Det kan blive forklaringen på dine problemer, du kan underlægge dig en række faste regler, og det har et element af lidelse og afsavn, hvilket vi jo kender fra den lutherske kristendom. Når så mange mennesker eksempelvis vælger at få en tarmskylning, er det jo en efterligning af en renselsesproces. Der er intet fagligt belæg for, at man skulle få det bedre, men det er heller ikke det afgørende. Sundhed er blevet et spørgsmål om tro, siger Per Brændgaard Mikkelsen.

At danskernes opgør med autoriteterne ikke kun gælder vores fysiske velbefindende, oplever man i Dansk Psykolog Forening.

I Danmark kan enhver slå sig ned som psykoterapeut, hvilket har ført til en underskov af uautoriserede terapeuter. Ganske vist kan kun psykologer blive autoriseret af myndighederne, men den officielle blåstempling er ikke altid afgørende, når danskerne søger hjælp mod ondt i sjælen, bekræfter Dansk Psykolog Forenings formand, Roal Ulrichsen.

– Som psykologer møder vi af og til mennesker, der har været gennem et hav af mere eller mindre tvivlsomme terapeuter, før de kommer til os. Så kan vi rydde op i noget af det vrøvl, de har været udsat for. Markedet er svært at overskue, men der er nok også en tendens til, at mange mennesker vælger efter andre parametre end det rent faglige, og her kan vi da godt se, at nogle af de uautoriserede terapeuter lover noget, vi som fagfolk ikke kan love, siger Roal Ulrichsen og tilføjer, at den professionelle psykologi samtidig befinder sig i et dilemma, som de uautoriserede terapeuter kan udnytte.

– Nogle har den opfattelse, at en psykolog mest er "sådan en, man snakker med", og for den udenforstående kan en terapi-session også virke som en samtale, hvor psykologen bare spørger lidt på må og få. Men psykologi er en videnskab, og når vi taler med klienterne, kører samtalen efter et helt bestemt og stramt styret mønster baseret på forskning og viden. Problemet er bare, at de uautoriserede terapeuter kan smykke sig med lånte fjer og bruge mange af psykologiens begreber til en behandling, der intet har med psykologi eller videnskab at gøre, siger Roal Ulrichsen.

Nu kunne man tro, at der var en sammenhæng mellem vores egen viden og vores tillid til fagfolk. Men flere undersøgelser viser det stik modsatte, nemlig en øget brug af alternativ behandling blandt højtuddannede og ressourcestærke personer.

Overlæge Bente Klarlund Pedersen, professor og direktør ved Danmarks Grundforskningscenter for Inflammation og Metabolisme samt medlem af regeringens Forebyggelseskommission, lægger da heller ikke skjul på sit syn på danskernes fascination af alternativ og udokumenteret behandling.

– Det er vel mest af alt udtryk for navlepilleri. Den enlige mor med fire børn i Ishøj har i hvert fald ikke tid eller ressourcer til at blive detoxet og spise alle de kosttilskud, der præsenteres som vejen til et bedre liv. Man burde få noget alvorligt at gå op i, engagere sig i andre mennesker og så lade være med hele tiden at sætte sig selv i centrum. Det er jo derfor, at den faglige ekspertise ikke længere er tilstrækkelig for en del mennesker. Vi hverken kan eller vil give dem trendy smutveje til et bedre liv og selvbillede. Men det er der jo så mange andre, der gerne vil, siger Bente Klarlund Pedersen.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk