Uden våben er du en død soldat

Uden våben er du en død soldat. - Foto: neosiam/stock.xchng.

Det er vigtigt, at soldater er optaget af deres våben. Man kan ikke være soldat i krig uden et våben. Man kan heller ikke være soldat i krig uden at føle sig overordentlig meget som soldat. Først der vil man ofre sit liv

Vis mig dit våben, og jeg skal sige dig, hvem du er. For en soldat er det spørgsmål hverken banalt eller Rambo-agtigt. For en soldat rummer det tværtimod en stor del af essensen i at være en god soldat. Uden et ordentligt våben, du kan være stolt af, er du i livsfare. Derfor gør en soldat, hvad hun eller han kan for at passe og pleje det.

Hvis du ikke passer på dit våben, så dør du. Så er du intet værd som soldat. Så enkelt er det. Derfor er det en del af det at opbygge et korps at indprente betydningen af våben, siger Henrik Rønsbo, antropolog ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, hvor han arbejder med militære kulturer og forebyggelse af tortur.

Henrik Rønsbo, der selv har været soldat, peger på, at det gælder om at opbygge et nært forhold mellem soldaterne og våbenet. Militæret uddanner således målrettet folk til, at våbenet skal være en del af deres personlighed, og internt i militærjargonen bliver våben omtalt som din kvinde og hende, du skal passe på.

Det er selvfølgelig et udtryk for maskulinitet, men det handler også om at indprente omsorg, siger han.

Samtidig er våbenet med til at gøre en forskel på, hvilken slags soldat man er. Snigskytter bruger lette skydevåben, mens soldaterne i kampvogne har en helt anden slags våben mellem hænderne.

Kampvogne er store, tunge og klodsede. De kalder på nogle andre metaforer end håndvåben. Derfor gør dit våben også en forskel på, hvem du er som soldat. De er personlighedsskabende, siger Henrik Rønsbo.

Det personlige forhold til våbenet er blot en del af den identifikation, der sker mellem den person, der er soldat, og opgaven som soldat. Hvor en politimand vil tage uniformen af efter arbejdstid, har forsvaret meget mere fleksible regler for at bære uniform. Soldaten forstår i langt højere grad sig selv som soldat også efter arbejdstid. Og det er både naturligt og nødvendigt.

Du skal have den grad af identifikation for at sende dig selv ud med risiko for at blive slået ihjel. Hvis ikke du kan identificere dig med målet og midlerne, sætter du ikke dit eget liv på spil, siger Henrik Rønsbo

Hvilket også forklarer, hvorfor der er et stort frafald blandt de unge mennesker i forsvaret. Mange kan netop ikke lave den sammensmeltning mellem deres egen person og soldaten.

Undervejs er fotografier et led i den refleksionsproces, forklarer Henrik Rønsbo. De skal vise, at vi er sådan nogle, og det er vi stolte af at være. Soldater tager trofæfoto, der kan bekræfte dem i, at deres rolle er o.k.

Det er så muligt, at det omgivende samfund eller ledelsen i forsvaret ikke er enig med soldaterne i deres konklusion på, hvad det vil sige at være soldat, og i den situation er det ikke noget unaturligt ledelsesredskab at regulere billedproduktionen, mener Rønsbo.

Det er vigtigt, at forsvaret har en løbende diskussion om, hvordan man gerne vil have, at soldaterne opfatter sig selv og deres opgave. Hvis der er fotografier, man mener går over grænsen for, hvordan soldater skal fremstå, må man præcisere, at de er uacceptable, siger han.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk

Politiet i Rusland vil have præsterne i den ortodokse kirke til at bære våben for at forhindre tyverier fra kirkerne. - Foto: Stockxpert/Nelson Syozi