Tidslinje: Abortens udvikling i Danmark

Pastor Jan Stolt med krucifiks i spidsen for anti-abort demonstration i 1973. Foto: JOHN E. JACOBSEN/til web

Få et overblik over abortens historiske udvikling i Danmark fra 1866 til i dag

Før 1866: Kvinder får dødsstraf for at afbryde en graviditet. Svangerskabsafbrydelsen blev anset som overlagt mord, og derfor skulle kvinden selv lide samme skæbne.

1866:
Dødsstraffen for at afbryde en graviditet bliver afløst af en fængselsstraf i op til otte år. 1920: Rusland er det første land som indfører fri abort. I Danmark kommer der gang i abortdiskussionen. Thit Jensen er fortaler for fri abort og kalder det for frivilligt moderskab.

1930:
Fængselsstraffen bliver sat ned fra otte år til to år.

1937:
Staten kan ikke holde styr på de illegale aborter, og har ikke tal på hvor mange der foretages. Rigsdagen vedtager den første selvstændige svangerskabslov. Formålet med loven var at hjælpe dårligt stillede kvinder igennem en graviditet, så de ikke ville vælge at få en abort. I den sammenhæng bliver den statslige institution Mødrehjælpen grundlagt.
Ikke alle kunne få foretaget en abort, da det stadig var imod loven. Dog kunne man få en abort hvis
1) Den gravides kvindes helbred var en alvorlig fare
2) Fosteret var arveligt belastet
3) Graviditeten var følge af en voldtægt.

1939:
Svangerskabsloven træder i kræft, og antallet af anmodninger om abort stiger

1956:
Svangerskabsloven bliver revideret, da abortdebatten kører for fulde blus. De Konservative og kirkelige ledere kritiserer Mødrehjælpen for at foretage for mange aborter, som kunne have været undgået. Justeringen af loven hjælper dog ikke, stadig flere kvinder får foretaget en abort. Mødrehjælpen skal nu stå for seksualundervisningen i skolen, hvilket hidtil har været bandlyst fra alle uddannelsesinstitutioner.

1965:
En gruppe unge studerende fra Københavns Universitet arrangerer en abortuge, som sætter fokus på behovet for en ændring af Svangerskabsloven.

1967: SF fremsætter et lovforslag om fri abort. Partiet fremsætter lovforslaget i alt fem gange i folketinget, uden det bliver vedtaget

1972-73
: 12.052 kvinder anmoder om en abort.

1973
: Der bliver parlamentarisk enighed om den socialdemokratiske regerings lovforslag om fri abort, og loven bliver vedtaget. Man regnede med, at antallet aborter ville stige yderligere, men det viste sig ikke at være tilfældet. Siden loven indtraf, har antallet af aborter ligget jævnt på 15.000 20.000 indgreb hvert år.

I dag:
Loven siger, at alle kvinder, uanset deres situation, har ret til en abort inden 12. graviditetsuge. Efter den 12. uge skal man anmode om en abort, da kvindens situation skal overvejes af abortsamrådet.
Abortloven i Danmark har ikke ændret sig siden 1973, men har været under stor diskussion, blandt andet abortgrænsen på 12. uge.