Når næverne bestemmer, skal hele familien hjælpes

Hvis en voldelig person bare smides på porten, vil situationen være endnu værre, når han eller hun vender hjem igen. Foto: /Iris.

Voldelige mænd skal bortvises fra hjemmet langt oftere, lød det i går fra flere politikere. Men det er bestemt ikke en god løsning, mener fagfolk

Mænd, som slår deres kærester og koner, skal smides ud hjemmefra, og det er beskæmmende, at det ikke sker i videre udstrækning, end tilfældet er i dag.

Sådan lød meldingen fra både formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), og Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup i går. Budskaberne blev leveret, da Politiken kunne fortælle, at landets 12 politikredse kun 21 gange har bortvist en voldelig partner oftest manden over en periode på 20 måneder til november 2013. På trods af at politiet i marts 2012 fik udvidede beføjelser til at bortvise en voldelig partner i to til fire uger.

Men en bortvisning af voldsudøveren løser i sig selv absolut ingenting, lyder det fra både Askov Fondens behandlingstilbud Dialog Mod Vold og Landsorganisationen af kvindekrisecentre, LOKK. For hvis den voldelige person bare smides på porten, vil situationen være endnu værre, når han eller hun vender hjem igen.

Jeg er overbevist om, at konflikten bliver optrappet, såfrem manden bare smides på gaden. Det har han hverken brug for eller fortjent. Han er nødt til at kunne bo et sted, så han kan få noget hjælp og opnå en erkendelse af, at det, han gør, er forkert og skal bearbejdes, siger Lene Johannesson, sekretariatschef i LOKK.

Fra Dialog Mod Vold, som behandler voldsudøvere, supplerer direktør Rikke Høgsted:

Det er bestemt ikke en løsning alene at smide manden eller den voldelige kvinde på gaden. Det er afgørende at sætte ind med behandling, for ingen par, som har vold i forholdet, ønsker det. Hvis det var let bare at gå fra hinanden, havde en del af parrene da gjort det, men de elsker også hinanden og er familier, selvom der er vold i forholdet.

Derfor skal både den, der slår, og offeret have hjælp, og netop det har Østjyllands Politi succes med. I går opgjorde politikredsen de foreløbige resultater af et toårigt projekt, som politikredsen udfører sammen med Dialog Mod Vold og LOKK til udgangen af 2014. Når politiet kaldes ud til husspektakler med vold, fortæller betjentene de involverede om muligheden for at komme i behandling, og politiets sociale underretnings-system er gjort elektronisk og mere smidigt. Politiet skal altid underrette de sociale myndigheder, når børn opholder sig på en adresse, hvor der er begået vold.

Projektet har betydet, at politiet har underrettet næsten dobbelt så mange gange fra 2012 til 2013: fra 172 underretninger til 332.

Det har medført, at 249 kvinder og 91 mænd har takket ja til at komme i behandling som enten voldsudøver eller voldsoffer, fortæller Søren Kjærgaard, vicepolitikommissær i Østjyllands Politi.

Projektet er et must, som bør rulles fuldt ud i alle politikredse. Det kommer til at give en stor forandring, og vi er blevet meget forbløffede over behovet for hjælp. Vi oplever et brændende ønske om at få noget hjælp og at få nogen at snakke med både fra voldsudøveren og fra offeret.

I nogle tilfælde tager politiet voldsudøveren med på stationen til afhøring eller afrusning, og ifølge Rikke Høgsted fra Dialog Mod Vold skal voldsudøveren da også fjernes, hvis konflikten i hjemmet er højspændt. Men der skal altid følges op med behandling, pointerer hun.

Det kommer bag på mange voldsudøvere, at de kan få hjælp. Hvis de har haft vold i familien i fem generationer, kan de tro, at det er deres skæbne, men gennem behandling får de håb om at kunne leve fredeligt i et ægteskab. Folk er virkelig flove, når de slår deres elskede. Så flove, at de lukker øjnene for det, de gør.

Lene Johannesson fra LOKK kalder projektet for et fantastisk godt tilbud.

I voldens cyklus bliver kvinden afhængig af den voldelige mand. Når han lover bod og bedring, siger hun: Okay, jeg giver ham en chance til. Derfor skal kvinden også have hjælp til at kende egne grænser og sætte dem.