Må chefen tilbyde lægetjek i arbejdstiden?
Flere og flere bliver tilbudt lægetjek på arbejdspladsen, men hvor går grænsen for, hvad chefen må blande sig i? Firmaerne selv understreger, at det er et tilbud, mens eksperter advarer mod gruppepres og en uetisk indblanding i privatlivet
Fri frugt, ingen kage til møderne, sund kantinemad, motionscenter på jobbet, fælles træningsprogrammer, DHL-løb, betalte rygestop-kurser, klinikker på arbejdspladsen med fysioterapi, kiropraktik, massage og zoneterapi, motivationsklubber via intranettet på arbejdets computere og massevis af pjecer, opslag og mail om sundhed. Det finder man efterhånden på en lang række danske arbejdspladser.
Men nogle går skridtet videre og tilbyder, at medarbejderne lige kan få tjekket blodtryk, blodsukker, BMI, kolesteroltal og en lang række andre helbredsparametre i arbejdstiden. Et umiddelbart sympatisk tilbud, der signalerer omsorg for medarbejderne, men hvad nu hvis man ikke har lyst til at lægge arm til blodprøver i arbejdstiden? Er det rimeligt, at mulig usundhed skabt i fritiden skal bringes på banen på arbejdspladser, hvor det ikke er arbejdet, der påvirker helbredet?
Hos Banedanmark, hvis 2100 medarbejdere får togene til at køre på skinner, har de netop afholdt en hel sundhedsmåned. Tidligere var der kun tale om en årlig sundhedsuge, men for første gang har personaleafdelingen, HR, udvidet for at sætte endnu mere fokus på medarbejdernes sundhed. Måneden indebar blandt andet konkurrencer de lokale afdelinger imellem, hvor medarbejderne fik målt deres såkaldte kropsalder. Det vil sige en fiktiv alder, der ud fra flere forskellige fysiske parametre beskriver, hvordan kroppen "i virkeligheden" har det. Afdelingen med den laveste gennemsnitlige kropsalder vandt, mens den afdeling, der til december har reduceret sin gennemsnitlige kropsalder mest, også vil vinde.
Medarbejderne fik desuden tilbudt et generelt lægeligt sundhedstjek på arbejdspladsen, som eksempelvis 200 af 500 medarbejdere i hovedafdelingen Banehuset tog imod sidste år. Heraf blev to-tre medarbejdere sendt videre til yderligere undersøgelser hos egen læge. Ledelsen får ikke besked om, hvilke medarbejdere, der får knap så positive prøvesvar tilbage, men et overordnet skøn over medarbejdergruppens sundhed rapporteres, og antallet af videresendte oplyses.
HR-direktør for Banedanmark Charlotte Smidt finder ikke den nuværende sundhedsordning problematisk og har sågar også spørgsmål om medarbejdernes helbred på programmet ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler. De lyder eksempelvis: "Hvordan kan Banedanmark/din leder/dine kolleger understøtte dig i at bevare en sund livsstil?" og "Har du ønsker om fremme af dit fysiske/psykiske velbefindende, som du gerne vil drøfte?". Charlotte Smidt understreger med en anekdote, at både sundhedstjek og en diskussion af medarbejderens helbred er frivilligt.
"Da vi indførte det ved medarbejdersamtalerne, reagerede en af vores meget kraftige medarbejdere ved at sige 'Nå, er det nu, vi skal tale om, at jeg er for fed?'. Til det svarede chefen, at det kunne de da godt, men at det ikke nødvendigvis var det, samtalen skulle handle om. Det drejer sig om, hvorvidt man generelt har det godt," siger hun.
Det fik dog Charlotte Smidt til at være opmærksom på og overveje den gråzone, der kan være for, hvad der er henholdsvis den enkelte medarbejders og virksomhedens ansvar.
"Jeg har selv overvejet, om der er nogen, der vil føle sig presset til sundhedstjekket og den sunde livsstil. Jeg skal ikke kunne sige, at der ikke er nogen, der føler sig presset. Jeg håber det dog ikke og oplever ikke, at der bliver set skævt til nogen. Men for at være helt ærlig, vil jeg da hellere have, at der er et gruppepres for at deltage i sundhedsaktiviteter på arbejdspladsen end for at tage ud og deltage i en øldriknings-konkurrence," siger hun og understreger, at Banedanmark selvfølgelig også har fokus på sundhed, fordi virksomheden tror på, at sunde medarbejdere gør deres arbejde godt, og fordi en sundhedsmæssigt aktiv virksomhed også er en attraktiv arbejdsplads.
Sidste år var det medicinalfirmaet Novo Nordisk, der med sin diabetesbus stod for sundhedsundersøgelserne ved Banedanmarks hovedkontor. Som en virksomhed, der forsøger at bekæmpe diabetes, gør Novo Nordisk også selv meget for sine næsten 30.000 medarbejderes sundhed, fortæller firmaets globale HR-direktør, Lars Christian Lassen. Det indebærer blandt andet fitnesscentre på arbejdspladserne, sund kost, en rygepolitik og så netop tilbuddet om sundhedstjek og rådgivning om en sund livsførelse, som en stor majoritet af firmaets ansatte tager imod. Novo Nordisk har dog bevidst valgt ikke at inkludere sundhedsspørgsmål i medarbejdersamtalerne.
"Selvom sundhedstjekkene ligger i arbejdstiden, hører de til privatlivet, da der er tale om frivillige tilbud. For os er det naturligt at tilbyde medarbejderne de lette valg. Selvfølgelig må de gerne spise usundt, de skal bare have et nemt alternativ på arbejdspladsen, ligesom det ikke er slikskåle, der står på mødebordene. Og vi mener ikke, at fremme af sundhed skal være en del af den direkte medarbejder-leder-relation, og holder os derfor til at snakke om medarbejderens personlige og professionelle udvikling ved medarbejdersamtalerne. Der går grænsen for os," siger Lars Christian Lassen, der håber på en positiv afsmitning medarbejderne imellem, som ikke skal forveksles med negativt gruppepres.
Selvom sundhedsundersøgelserne er frivillige tilbud, er de kritisable. Det mener Lotte Hvas, der er praktiserende læge, medlem af Det Etiske Råd og selverklæret skeptiker over for ordningerne. Hun påpeger, at der findes for lidt viden om, hvorvidt det virker at foretage sundhedstjek på arbejdspladserne, og henviser til et enkelt dansk forsøg, der viste, at det faktisk slet ikke er tilfældet. I et projekt kaldet "Rask i job" blev over 7000 medarbejdere på danske plejehjem testet, og de med størst risiko for sygdom blev en del af et sundhedsprogram. De pågældende medarbejdere fik dog gennem forløbet et øget sygefravær.
"Sygeligheden blev øget med 15 procent, og en af teorierne går på, at der bliver tale om selvopfyldende profetier. Man får et stempel, der fortæller, at man forventes at være lidt mere syg end andre, og så bliver det lettere at sygemelde sig," siger Lotte Hvas og fortsætter:
"Der er rigtig mange facetter af det her, så man skal tænke sig svært godt om. En ordentlig indretning af dagligdagen på arbejdspladsen er overordnet en god idé, men medarbejdernes sundhed bør ikke være chefens ansvar, medmindre eventuelle sygdomme skyldes arbejdet. Det bliver let utidig indblanding, og moraliseringen er allerede i fuldt flor i offentligheden. Når den også til arbejdspladsen, får man ikke et øjebliks fred."
Det er ikke altid, at al viden om kroppens tilstand er god, siger ph.d. og lektor ved CBS Nanna Mik-Meyer. Hun har blandt andet forsket i holdningen til fedme på arbejdspladser og grænsen mellem privat- og arbejdsliv. Hun påpeger, at der i forbindelse med lægetjek kan opstå usikkerhed, der påvirker den enkelte negativt, så sundhedsundersøgelserne i sig selv kan være sygdomsfremkaldende.
I dag er der ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at det for virksomheden kan betale sig at undersøge umiddelbart raske personer. Man har nemlig ikke undersøgt, om de mest usunde rent faktisk også er de mest syge. Samtidig er det ofte de medarbejdere, der i forvejen er sunde, som benytter sig af tilbud om sundhedstjek.
"Virksomhederne skal tænke over, at hvis de gerne vil gøre noget for hele medarbejdergruppen, så skal de ikke nødvendigvis tænke i sundhedstermer. Sociologisk set skal man ikke overse den bekymring, viden om kroppen skaber, for det kan give stress, som nogle mener er noget af det værste for vores sundhedstilstand. Og ved man ikke godt midt i livet, at man nok ikke bør ryge, drikke og spise fed mad? Jo, det ved man godt," siger Nanna Mik-Meyer.
Professor, dr.phil. ved CBS Ole Fogh Kirkeby har blandt andet skrevet bøger om ledelsesfilosofi og filosofisk coaching og advarer mod, at grænsen mellem privat- og arbejdsliv udviskes af lederne.
"Det kan meget let gå over stregen, hvor lægetjekket går fra at være et frynsegode til at blive et krav, så det pludselig ender med, at man skal være fit for fight som eksempelvis en pilot eller en flyveleder og bliver bedømt på sin fysiske tilstand, når man går på arbejde. Det er en meget hårfin balance, og derfor synes jeg, det er noget, folk skal ordne privat," siger han.
Ole Fogh Kirkeby mener dog, at man godt kan tage en snak med sin medarbejder, hvis vedkommende virker direkte malfungerende, og derefter bede ham om at gå til egen læge.
"Det er de generelle undersøgelser og registreringer, man skal passe på med, da de fysiske og objektive målinger ikke nødvendigvis siger noget om, hvordan man har det i forhold til eksempelvis stress. Man skal så pludselig til at diskutere sammenhæng mellem psyke og sygdom. Nogle kan have et lidt højt blodtryk, men ellers et generelt velbefindende, mens andre kan føle sig stressede, selvom de har et lidt lavt blodtryk," siger han og fortsætter:
"Grænsen går ved, om helbredet påvirker og påvirkes af ens arbejde. Og ved at medicinske undersøgelser ikke hører en virksomhed til."