Kommuner kritiseres for at skubbe til folks adfærd i det skjulte

på Strøget i København leder små, grønne fodspor dig hen til skraldespanden, lige som du skulle til at smide dit karamelpapir fra dig. Fænomenet kaldes "nudging," og er Københavns Kommunes forsøg på, at mindske de 150 millioner, det koster at samle skrald op i byens gader. Foto: Lars Wittrock Denmark

Danske kommuner satser på, at de i fremtiden kan regulere borgernes adfærd gennem nudging eller venlige puf. Teknikken er ren manipulation, lyder kritikken

På Regionshospitalet Randers har de et toilet, der med lys guider patienten til at vaske hænder korrekt. I Nørrebro-parken i København er der stillet udendørs fitness-maskiner op, så man kan få pulsen helt op, mens man alligevel går tur. Og fortsætter man til Strøget i samme by, leder små, grønne fodspor dig hen til skraldespanden, lige som du skulle til at smide dit karamelpapir fra dig.

LÆS OGSÅ: Er et venligt puf fra det offentlige manipulation?

Bare fordi budgettet bliver strammere i krisetider, betyder det ikke, at borgerne holder op med at koste kommunerne penge. For eksempel koster det hvert år Københavns Kommune 150 millioner at samle skrald op i byens gader. Løsninger som de ovennævnte kaldes nudging et begreb, der bedst kan oversættes med puf eller skub. Det er en ny teknik, der ud over de gammelkendte metoder pisken og guleroden kan få folk til at ændre adfærd, helt uden at de bemærker det. Metoden er enkelt design, visuelle virkemidler og brug af psykologiske teknikker, der ubevidst får os til at gøre det rigtige i vores vaneprægede hverdag.

Teknikken, der blev præsenteret første gang i 2008 og har været brugt i USA og England et par år, har nu fundet vej til Danmark. I hvert fald henvender flere og flere kommuner sig i øjeblikket til rådgivningsfirmaer for at få vejledning om, hvordan de bedst kan nudge deres borgere til det gode liv.

Især på sundhedsområdet er dette her begreb uhyre relevant. Vi arbejder meget med at forebygge for tiden, og her rammer nudging lige ned i kernen af det, vi vil, fordi det handler om at gøre sunde og gode valg lette for borgeren. Derfor oplever vi klart, at flere og flere kommuner begynder at indarbejde det her,siger Nina Gath, der er konsulent i Center for Social og Sundhed i Kommunernes Landsforening.

Blandt andet Assens, Egedal og Aarhus Kommuner har haft nudging-eksperter ude og tale i løbet af de seneste par måneder, og på Horsens Hospital arbejder man i øjeblikket med at nudge patienterne til alt fra at komme mere ud af sengene til at huske at faste før en operation.

Pelle Guldborg Hansen, der er adjunkt i filosofi og videnskabsteori ved Roskilde Universitet, tager som formand for Dansk Nudging Netværk ofte ud og holder foredrag om puf-teknikken:

Det er gået op for kommunerne, at der ligger et stort potentiale i at løfte opgaver med nudging. Udfordringen bliver nu, at vi får uddannelse og træning, så nudging bliver implementeret med omtanke og ikke bare ses som den lette løsning på et problem, der i virkeligheden er ret kompliceret.

Det ubevidste element i nudging gør dog teknikken til ren manipulation, mener Lars-Henrik Schmidt, professor i idéhistorie ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet:

Hvis du påvirker folk til at gøre noget ubevidst, er det dybest set hjernevask. Teknikken tager fat i nogle meget dybe spor i vores hjerner, som man kan bruge til at få folk til at gøre noget. Spørgsmålet bliver så: til hvad? Den gode sags tjeneste kan være mange ting.