Kan man dele en national identitet?

NEJ, mener Pia Kjærsgaard (DF). JA, mener Zenia Stampe (R) om spørgsmålet om, hvorvidt man kan dele sin loyalitet, sin nationalitet og sin identitet over flere lande

Ja, mener Zenia Stampe, indfødsretsordfører for De Radikale

Hvordan kan man dele sin loyalitet, sin nationalitet og sin identitet over flere lande?

Vi har set talrige eksempler på, at man kan. De fleste af os kender danskere, der bor i udlandet, og hvis der er nogen, der er dygtige til at holde fast i danske traditioner, så er det vores udlandsdanskere. De gør om muligt endnu mere ud af julen og de øvrige danske højtider, end vi selv gør. Det er et eksempel på, at de bibeholder en loyalitet og et nært og kærligt forhold til Danmark, samtidig med at de integrerer sig dér, hvor de er.

Men har Dansk Folkeparti ikke ret i, at det kan være vanskeligt at have en national identitet, som knytter sig til to lande?

Pia Kjærsgaard tager udgangspunkt i en præmis om, at nationalstaterne ligger i konflikt og konkurrence med hinanden. Og man kan som statsborger i ét land ikke have de samme følelser for et andet land, fordi der er en interessemodsætning. Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser ingen interessemodsætning mellem de lande, der kan dele statsborgere. Tværtimod har vi jo en interesse i, at de borgere, vi har, engagerer sig, hvor de er.

LÆS OGSÅ: Den sammensatte identitet

Nej, mener Pia Kjærsgaard, værdiordfører for Dansk Folkeparti

Hvorfor kan man ikke dele sin loyalitet, sin nationalitet og sin identitet over flere lande?

Det mener jeg bare ikke, at man kan. Man er dansker, tysker, englænder eller iraker, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg kunne være statsborger i to lande. For man kan ikke tjene to herrer. Og jeg kan slet ikke forstå opfattelsen af, at man kan have to statsborgerskaber.

Hænger loyalitet, nationalitet og identitet nødvendigvis sammen med statsborgerskab?

Ja, det synes jeg i allerhøjeste grad. Og jeg synes, at vi i langt højere grad bør vægte, at når man bliver statsborger i et land, så skal der være en loyalitet til stede. Man skal føle en identifikation med det land, man bliver statsborger i eller er født i.

Hvorfor er en national identifikation med to lande uforenelig?

Hvis man får statsborgerskab i et andet land, hvilket kan være forståeligt nok, og indgår i den kontrakt, som et statsborgerskab er, så ligger der i kontrakten en stor nationalfølelse. Hvis man vælger et andet land, så synes jeg, at man skal vælge fuldt og helt. Og man kan ikke samtidig forblive statsborger i det land, man har frasagt sig for det har man jo. Derfor er det forlorent at sige, at man kan være statsborger i to lande.