Kan et plejebarn både være et job og et familiemedlem?

Muhammeds "fødselsdag" fejres med Koranoplæsninger, hadith-oplæsninger og recitationer af digte og sange til Profetens lovprisning, fortæller muslimske Safia Aoude

MED AFSTEMNING: Plejefamilier er efterhånden blevet professionelle institutioner, siger eksperter, som advarer om, at plejebørn aldrig bliver en rigtig del af familien

Fra at være en livsstil er det at have plejebørn efterhånden blevet et lønmodtagerjob. På den måde risikerer barnet at blive et job frem for en del af familien. Det mener sociolog og lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Karin Kildedal, der har fulgt området i mange år.

Der er ikke noget i vejen for, at plejefamilierne får penge det har de altid gjort, men der er sket et skred. Fordi kommunerne opprioriterer familieplejen, er det efterhånden blevet meget professionaliseret, hvor man sikrer sig at følge fagforeningslinjerne meget stramt. På den måde risikerer barnet at blive lovet et familieliv, som det alligevel aldrig bliver en del af.

28-årige Ninna Pedersen fra Aalborg voksede op i en plejefamilie. For hende har det været godt at være i plejefamilien, for her oplevede hun tryghed og anerkendelse. Men en plejefamilie er langtfra altid den rette løsning, mener hun.

Jeg har været utrolig heldig at komme ind i en familie, som gav mig kærlighed. Men min lillebror kom også i familiepleje, hvor plejeforældrene pludselig ikke gad mere og sagde ham op. For ham ville det nok have været bedre at komme på institution. Og selvom jeg har haft det rigtig godt, så har det også været hårdt at bo hos en familie, som jeg vidste aldrig helt blev min.

Ninna Pedersens plejefamilie var forfatteren Vibeke Marx og hendes mand. Vibeke Marx har været plejemor for syv børn, og Ninna var det sidste barn, hun havde i pleje. Og selvom ordningen har været rigtig god for Ninna, ville Vibeke Marx aldrig vælge at få plejebørn i dag.

Når man siger til et plejebarn: Nu får du nye forældre, så synes jeg, man snyder dem. I langt de fleste tilfælde får børnene et par velmenende mennesker, som vil gå langt for at skabe et bedre liv for børnene. Men problemet er, at man ikke kan elske på bestilling. Og de børn bliver derfor skrækkeligt ensomme, fordi de hele tiden føler sig som tredje hjul i en familie, de aldrig helt bliver en del af på lige fod med de biologiske børn.

Vibeke Marx har i dag kontakt med de fleste af plejebørnene, og Ninna Pedersen taler hun med næsten dagligt. For man skylder børnene at holde kontakten også selvom der ikke længere ryger penge ind på kontoen fra det offentlige. Sådan er det dog langtfra i alle plejefamilier, og for Vibeke Marx er plejefamilieordningen meget problematisk.

Uanset hvor meget man gør sig umage, er det ikke et værdigt liv for børnene. Og når jeg tænker på alt det gode, vi gjorde, så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det ellers kan være. Problemet er, at det for mange er blevet et lønarbejde, hvor der skal være plads til tid væk fra jobbet. Vi tog jo også på ferie, væk fra vores plejebørn, fordi vi havde brug for tid sammen, hvor vi kun var os. Men det kan jo ikke undgå at påvirke børnene og få dem til at føle sig som en belastning, når de skal i aflastning, mens den biologiske familie skal på ferie.

LÆS OGSÅ: Alle former for familier har værdi

Professor fra Roskilde Universitet Hanne Warming har forsket i anbringelsesområdet i 20 år og lavet mange kvalitative undersøgelser med anbragte børn. Hvorvidt det er godt for et barn at komme i familiepleje eller ej, afhænger i høj grad af det enkelte barn og familien, og det kan sommetider være vanskeligt for kommunerne at finde ud af. For nogle vil det være bedst at komme i familiepleje, mens andre vil have mere gavn af at komme på institution, hvor de har samvær med andre børn. Men alligevel hører hun mange af børnene give udtryk for, at de helst vil i familiepleje.

Børnene føler ikke, omgivelserne i samme grad ser skævt til dem, hvis de er i familiepleje frem for på institution. Derudover er der flere regler og udskiftning af personale på en institution. Skiftet sker i løbet af en dag eller uge, fordi det er et job, de tager hjem fra. Og i årenes løb skifter personalet også arbejde, så børnene har vanskeligere ved at knytte et nært bånd til en voksen, siger Hanne Warming.

Men mange af de børn, der bliver anbragt i familiepleje i dag, har større udfordringer end tidligere, da man i kommunalt regi er mere tilbøjelig til at anbringe børn i familier også børn, der er i store vanskeligheder. Dels fordi det er billigere, dels fordi man mener, det er bedst for barnet. Og det kræver mere af familierne:

Det betyder jo ofte, at der er en af plejeforældrene, der skal have barnet som et fuldtidsjob. Og det kan jo godt blive en større udfordring, end man regnede med, så der skal kommunerne og socialrådgiverne vælge familierne med omhu, så ingen af parterne bliver nedbrudt, siger Hanne Warming og fortæller, at der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner handler, og at det ofte er op til den enkelte socialrådgiver at afgøre, hvad der er bedst.

Hvor nogle kommuner er dygtige, er der også kommuner, hvor det ikke er godt nok. Og så bør man i højere grad være bedre til at inddrage børnene, mener hun.

Jeg kunne godt tænke mig, at man blev bedre til at tale med børnene og høre, hvilke tanker de har. Også at tilsynene, når børnene er blevet anbragt, var mere børneorienterede. For man kan lære utroligt meget af børnene.

Ninna Pedersen læser til pædagog og er netop flyttet i rækkehus med sin kæreste. Hun er ikke sikker på, at hun i dag ville have været i gang med en uddannelse, hvis ikke hun var kommet i familiepleje hos Vibeke Marx og hendes mand. Men det kunne lige så vel være endt dårligt, mener hun.

Som plejeforældre skal man ville det af hele sit hjerte, og det er ikke engang altid nok. Jeg og andre anbragte børn er meget opmærksomme på, at vi kan blive svigtet igen. Så hvis man kommer ind i en plejefamilie, der ser én som et job, de bare kan sige op, kan det skabe nogle dybe sår, fordi man endnu en gang oplever svigt.