Juletraditioner kommer ikke af sig selv

jul, julekugle, julelys, jule

Børnefamilier har nok at se til i december med juleafslutninger og mange familiebesøg. Hvordan får man i al denne travlhed skabt sine egne traditioner, spørger et forældrepar

Kære brevkasse

Juletiden nærmer sig med hastige skridt. Det er en tid, som vi herhjemme ser frem til med både fryd og frygt. Det er en skøn tid med lys og hygge og pynt. Men med job og tre børn og juleafslutninger både her og der og forventninger fra både højre og venstre er det også en meget travl tid. Naturligvis har vore børn også forventninger, og bedsteforældrene ligeså. Mine forældre blev skilt, da jeg var ung, og begge er gift igen og har en del sammenbragte børn og børnebørn, mens min mands forældre er sammen. Alle vil gerne se os i julen, og det kan godt stresse, og man føler, man skal dele sol og vind lige. Da børnene var mindre, var det på en måde enklere, men nu vil vi også gerne have lidt ro herhjemme.

I princippet går vi ind for, at man skal holde julen på et niveau både tidsmæssigt og økonomisk, hvor man kan være med, og vi er ikke nogle, som for enhver pris skal have det perfekt. Alligevel kan vi godt igen og igen havne i dilemmaer. Forleden dag sad vi netop og snakkede om, at vi har lyst til at skabe gode traditioner i vores hjem i denne tid, som vores børn kan huske, men vi opdager gang på gang, at tiden løber med os, og vores gode intentioner bliver ofte et ønske, vi bare har. Vi er begge som forældre optaget af, at vores børn får de værdier med sig, som handler om julens egentlige budskab, og vi håber, at det, de ser hos os, er noget, som de ønsker at bære med sig. Vi tror ikke, vi er de eneste, der har det på denne måde, og kunne godt tænke os, hvis I ville give os lidt gode råd.

Venlig hilsen
Katrine og Per

Kære Katrine og Per

Tak for jeres adventstanker. Der er god grund til at stille de spørgsmål, I gør. Vi har ikke den forkromede løsning, for vi kender selv tidsklemmen og dilemmaerne såre godt. Vi vil alligevel komme med nogle tanker og ideer, og så kan I se, om der er noget, I kan bruge.

Vi fornemmer, at I ikke har helt små børn mere. Ved den tid sker der ofte et skift. Når man er ung og har ganske små børn, rejser man ofte rundt til familien. Men når børnene vokser til, opstår behovet for at skabe sin egen jul og sine egne traditioner. Vi vil først og fremmest opfordre jer to voksne til at hjælpe hinanden med at finde ud af, hvilken form for jul I ønsker som familie. Det er vigtigt, at I har mod til at sige til de tre hold bedsteforældre, hvad I beslutter jer for. Der er ingen, der siger, at man skal nå alt og alle på en uge. Planlæg gerne også næste år i god tid og afsæt så måske tid før eller efter jul, hvor I mødes med dem, I ikke nåede i julen. Eller inviter bedsteforældrene hjem til jer, hvor I på forhånd afklarer længden på besøget, og hvem der gør hvad, så I ikke står med det hele. I vores kultur er det specielt vigtigt at se sine egne begrænsninger i øjnene, og det kan være en stor udfordring for mange af os. Vi har så mange tilbud og så mange muligheder, og vi er så mobile og kan gøre så meget. Derfor er det en god ting, hvis de to voksne, som er ansvarlige for hele familien, får sat sig ned i god tid og snakket igennem, hvad den næste måned skal indeholde ud over de daglige og almindelige pligter. Hvis man får set på sine egne ønsker og i tillæg får set på, hvad børnene skal være med til, er der basis for at sortere og sige ja og sige nej.

Måske behøver I ikke være med til alle juleafslutninger. Måske kan man planlægge en dag med hele familien, hvor man sammen gør hjemmet rent og pynter op, så det ikke igen er en byrde, der bare ligger på de voksne skuldre, men bliver en aktivitet med fælles glæde og fælles ansvar. Måske kan nogle af småkagerne købes, så man vælger en enkelt eller to ting ud, som man selv vil lave.

Når det gælder traditioner afholdt i en god atmosfære, er det en rigdom at give videre til ens børn. For sådanne årlige ritualer er noget håndfast og noget, der kan huskes, hvor man kan putte både tro og tvivl, glæde og sorg og håb ind i. Igen handler det om at være realistisk, således at man ikke sætter sine ambitioner højere, end man kan magte. Vi kan huske fra vores egen barndom, at vi hver søndag i advent sad rundt om adventskransen og sang julesange i ro og fred. Det står stadig som et lyst minde.

Man kan også finde andre tidspunkter, hvor man kan synge sammen, for det at synge og lære gode julesange og salmer er en gave, som ikke bør forbeholdes juleaften. Måske skulle I endog lære jeres børn sangene udenad. Den seneste generations fobi over for at lære udenad kan måske godt forstås, men den har også i en vis grad ødelagt noget værdifuldt for fællesskabet. Børn lærer superhurtigt noget udenad, og det kan de have glæde af resten af livet. At synge sammen som familie er et væsentligt ritual. Måltiderne i december kunne for eksempel kobles til at synge et vers nogle gange, så alle kunne det udenad. I løbet af en uge ville man kunne en sang eller salme helt udenad. På denne måde fik I opbygget en samlingsstund ved jeres måltider.

Der kunne også kobles andre ting til forskellige fælles tidspunkter på en dag, hvad enten det gælder for eksempel spil eller oplæsning. Man behøver ikke være fra en svunden tid for at læse bibeltekster, der har med julen at gøre i december måned og bagefter snakke med hinanden om, hvad man kommer til at tænke på. Stunder, hvor tro og tvivl og undren deles, kan være stjernestunder i december. Der findes også mange gode julehistorier med humor og dybde. H.C. Andersen og Selma Lagerløf er blot to forfattere, som kunne høre traditionerne til.

Besøg af familie og venner opleves indimellem som et ork for børnefamilier, hvis både mor og far har et fuldtidsarbejde. Dette ork bliver ikke mindre, hvis man forventer af sig selv og hinanden, at der skal være fin mad og super rent. Vi øver os selv i at fastholde, at det, som sætter spor, i langt højere grad er samværet og atmosfæren. Enkel suppe eller risengrød med ånd er tusind gange bedre end tre retter uden.

Mange af os har et arbejde og nogle skoleaktiviteter, som foregår indendørs. Måske kunne I etablere en tradition hver uge, hvor I for eksempel tog en tur ud i skoven for at samle mos eller grene eller fandt på andre ting i det fri. Det er muligt, at de store børn synes, at det er for barnligt. Men vores erfaring er, at når de først er ude, og man først er kommet af sted, og senere måske vender hjem til noget varmt at drikke og et spil eller en julefortælling oplæst af et rigtigt menneske - ja, så er de fleste glade for det. Gik det på omgang, sådan at jeres tre børn fik til opgave at planlægge en eftermiddag hver i december, tror vi på, at I får nogle gode oplevelser alle sammen. Glædelig december.

Mange hilsener