Forstærker internettet sociale forskelle?
Mens det store flertal suser af sted på den digitale motorvej, falder stadig flere af i svinget. Digitaliseringen af samfundet rammer især ældre og ressourcesvage
For stadig flere danskere er internettet den dør, der giver dem adgang til den demokratiske proces. Det er her, de tjekker deres skat, skriver barnet op til daginstitution, melder flytning og indsender pensionsoplysninger.
Men mens det store flertal nyder friheden og farten på den digitale motorvej, risikerer stadig flere ældre og ressourcesvage grupper at ryge helt af i svinget, advarer flere eksperter.
Ifølge Danmarks Statistik har 15 procent af børnefamilier med en kort uddannelse og lav indtægt ikke adgang til internettet i hjemmet, hvilket svarer til mere end hver syvende. Kigger man på enlige forsøgere med en lav indkomst, er 24 procent ikke online derhjemme.
Hos de ældre er tendensen endnu mere udtalt. 37 procent af de 60-74-årige har ingen internetforbindelse i hjemmet, og for de ældste findes der slet ikke nogen opgørelse, men politisk koordinator og chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo er ikke i tvivl om, at stadig flere ældre oplever den stigende digitalisering som en personlig og demokratisk barriere.
- Hvis ens rettigheder i forhold til det offentlige afhænger af evnen til at bruge internettet, får vi i endnu højere grad et A- og et B-hold. Og her vil især de ældre stå dårligt, da de ikke har den samme erfaring og fortrolighed med computere, som man oplever hos yngre generationer, siger Olav Felbo.
Tirsdag i denne uge sendte Ældre Sagen derfor et brev til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Anledningen var den såkaldte renoveringspulje på 1,5 milliarder kroner, som ministeren samme morgen havde åbnet for, så boligejerne kunne søge om penge til at sætte deres hjem i stand.
I løbet af kun halvanden time havde mere end 36.000 allerede indsendt en ansøgning via internettet, og på et døgn var ansøgertallet oppe på 84.600. Det var det, der fik Ældre Sagen til at sende et bud af sted med et hastebrev til erhvervsministeren.
- Vi har fået rigtig mange henvendelser fra ældre, som føler, at de er helt afskåret fra ordningen, da de ikke har en computer og ikke ved, hvordan man søger via internettet. At man gør det på den måde er et stort problem, især fordi mange ældre sidder i boliger, som de ikke selv har kræfter og overskud til at sætte i stand, siger Olav Felbo.
Heller ikke blandt børnefamilierne kan man tage det for givet, at alle er online, som tallene ovenfor viser. Skoleleder Olav Rabølle ved godt, at Humlehaveskolen i Odense kunne spare lærerne for en masse besvær, hvis al kommunikation med forældrene foregik på internettet.
Alligevel tøver han med at tage det skridt, som stadig flere skoler betragter som det mest naturlige. Med 95 procent tosprogede elever og en beliggenhed i den socialt belastede bydel Vollsmose er Humlehaveskolen ikke en almindelig gennemsnitsskole, lyder det fra Olav Rabølle.
- Vi bor i et område, hvor man ikke kan tage for givet, at internet-regningen altid er betalt. Allerede i dag skal vi jævnligt rykke forældrene, så de læser de sedler, som børnene har med hjem i deres tasker. Det er naivt at tro, at forældrene så pludselig tjekker nettet for at se, hvad der sker på deres børns skole. Vi må tilpasse skolens kommunikation til de ressourcer, som forældrene har, siger Olav Rabølle og sætter dermed fingeren på det, som flere forskere betegner som bagsiden af den digitale udvikling.
For internettet bringer ikke kun mennesker tættere sammen. Internettet graver også stadig dybere grøfter mellem stærke og svage befolkningsgrupper, lyder det fra flere sider. Et fænomen, som i den internationale forskning betegnes som "The Digital Divide", det digitale skel.
Og det er et problem, lyder det blandt andet fra Carsten Jessen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Han er en af Danmarks førende forskere i børn og it.
- Vi kan se, hvordan stadig mere kommunikation mellem myndighederne og borgerne foregår på nettet. Det er jo en stor gevinst for de ressourcestærke familier, som dermed kan søge oplysninger om de lokale skoler, kommunikere med skolens lærere og sørge for, at deres barn bliver skrevet op til den bedste daginstitution. Men hvad sker der med de familier, der ikke kan overskue de digitale muligheder? For det første ryger de bagud i køen og må nøjes med de dårligste skoler og daginstitutioner. Men det er et lige så stort problem, at de rammes af et demokratisk underskud, hvor deres børn ikke får den rette forståelse for, at de selv kan søge indflydelse og blive hørt, siger Carsten Jessen.
- Udviklingen er farlig, fordi børn fra ressourcesvage familier meget let kan føle sig endnu mere afmægtige. Derfor har samfundet et stort ansvar for at sikre, at alle børn lærer at bruge internettet som et redskab til at navigere i samfundet, og det ansvar påhviler især folkeskolen, siger Carsten Jessen.
I diskussionen om den digitale udvikling lyder det ofte, at problemet løser sig selv med tiden. At yngre generationer er så fortrolige med computere, at de også som ældre vil boltre sig på internettet.
Så enkelt er det dog ikke, lyder det fra Birgit Jæger, der som professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet blandt andet har stået i spidsen for det nu afsluttede forskningsprojekt "Ældre og informationssamfundet".
- Den digitale udvikling går så hurtigt, at ingen kan betragte sig selv som "færdiguddannet". Selv den bedste computerbruger vil efter fem år på pension opleve, at det er svært at følge med, og det er i det lys, at man skal forstå, hvor uoverskuelig digitaliseringen kan virke for ældre, der aldrig har arbejdet med computere, siger Birgit Jæger, der netop peger på renoveringspuljen som det hidtil mest ekstreme eksempel på, hvordan den digitale udvikling kan dele befolkningen.
- Når man opretter en pulje, som i så høj grad er baseret på en hurtig ansøgningsproces på nettet, kan det ikke undgå at ramme ældre og mindre ressourcestærke grupper. Ud fra et demokratisk synspunkt er det problematisk, hvis vi i stigende grad indfører systemer, som bestemte befolkningsgrupper ikke kan bruge, siger Birgit Jæger, der kun ser en umiddelbar løsning, hvis der skal bygges bro over den digitale kløft.
- I takt med, at politikerne og myndighederne digitaliserer samfundet, bør de også uddanne borgerne til at kunne overskue og blive en del af udviklingen. Man skal ikke tro, at det er nok med et pc-kørekort og evnen til at sende en mail, når man opbygger et system, hvor internettet i stigende grad er afgørende for ens demokratiske deltagelse, siger Birgit Jæger.
Spørger man Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, har regeringen allerede gjort meget.
- Vi har de seneste år afsat milliarder af kroner netop til styrkelse af it-færdigheder. Den digitale udvikling kan og skal ikke bremses. Den er effektiv og ressourcebesparende for både borgere og myndigheder. Men det er sandt, at den risikerer at ramme især ældre og ressourcesvage grupper, og derfor skal man i kommunerne hele tiden sikre, at der er alternative løsninger, siger han.
Konkret foreslår Venstre-ordføreren, at der i landets kommuner oprettes små it-hjælpecentre, hvor eksempelvis ældre kan få hjælp til at bruge de mange digitale muligheder.
- Vi kan ikke forvente, at alle køber en computer, men det vil altså kun koste håndører at oprette et kontor med et par computere, hvor man i kommunerne kan hjælpe borgerne gennem systemet, siger Michael Aastrup Jensen og fortsætter:
- Og så skal man altså heller ikke gøre det vanskeligere. Med et par timers kursus kan langt de fleste lære at bruge internettet til rigtig meget.