Forskere på vej mod hjemmelavede organer
Også danske forskere arbejder på at fremstille organer i laboratoriet. Perspektivet er fri adgang til organer af en god kvalitet. Men det rejser også eksistentielle spørgsmål
Ubegrænset adgang til hjerter, lunger eller andre livsvigtige organer, som er fri for smitte og i øvrigt skræddersyet til patienten.
Det er perspektiverne for forskning verden over i at fremstille væv – også kaldet tissue manufacturing. Og danske forskere har for nylig haft et gennembrud på området.
Tidligere har det ikke været muligt at lave de komplicerede vævsstrukturer, som organer består af, men forskere fra Aarhus Universitet har opfundet en metode, hvor de kan få stamceller fra knoglemarven til at udvikle sig til væv ved at dryppe dem på en særlig svamp. Herpå vokser brusk, knogler og fedt frem. Meningen er, at forskerne herefter syr flere svampe sammen til det ønskede organ. Og i kroppen opløses svampene, så kun vævet bliver tilbage.
"Vi har lavet et stykke væv på cirka en centimeter. Men når teknikken er færdigudviklet, kan man fremdyrke et rigtigt organ," forklarer postdoc ved Interdisciplinært Nanoscience Center, Morten Østergaard Andersen.
"Og på et eller andet tidspunkt vil det nok ende der, at mennesket bliver som en slags bil, hvor man kan skifte delene ud, efterhånden som de bliver slidt. Men der er stadig lang vej til målet, så vi kan nå at vænne os til tanken," siger han.
Det har i flere år været muligt at fremstille mere simple kropsdele, for eksempel luftrør og hjerteklapper.
I både USA og Asien er laboratorieskabt væv et stort satsningsområde, og forleden kom det frem, at tyske forskere har haft succes med at skabe levervæv ved en teknik, der minder om den danske. Centerleder ved det offentligt finansierede Center for Organdonation, Helle Haubro Andersen, ser lyst på de nye resultater:
"Jeg tror helt sikkert, at dyrkede organer kommer. Spørgsmålet er hvornår. Men det er da mit håb, at der en dag ikke står nogen på venteliste, men at man kan frembringe organer af en kvalitet, der er bedre end dem, vi kan skaffe i dag fra donorer."
Med organer dyrket i laboratoriet kan man komme den kroniske organmangel til livs, der er ingen smittefare, og man risikerer ikke, at de bliver afstødt, hvis de er fremstillet ved hjælp af patientens egne stamceller.
"Samtidig kan man parkere en række af de etiske problemer, vi i dag har omkring det at skaffe organer," siger Thomas Søbirk Petersen, lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, som er positiv over for den nye teknologi.
Han mener dog også, at den rejser eksistentielle spørgsmål, hvis vi får uendelige muligheder for at opdatere vores kropsdele:
"Hvis man sejler på et skib på havet og skifter en planke hver uge, så man til sidst har skiftet det hele, er det så det samme skib? Og hvad med livskvaliteten? Jeg kan ikke se nogen fornuft i, at organerne kører, hvis hjernen bliver nedbrudt, eller vi ikke synes, det er sjovt at være her."
Medlem af Det Etiske Råd, dyrlæge Lene Kattrup mener, at forskningsresultaterne rejser en diskussion om prioritering i sundhedsvæsenet:
"Vi reparerer og udskifter reservedele i stedet for at forske og gøre lige så meget for at forebygge sygdom. Vores sundhedsvæsen er blevet til en stor ?reparationssektor?. Vi lever i en tid, hvor vi tror lidt for meget på mirakler og på, at vi måske kan en hel masse. Men det er naivt at tro, at vi har råd til alting."
Den nye teknik bliver nu brugt til forsøg med for eksempel at lave knoglebrusk til rygrad eller knæ.