Facebook ødelægger ægte venskaber

Facebook risikerer at ødelægge betydningen af ægte venskaber, mener debattøren, Mathilde Holm Hvidt. Foto: .

Facebook giver os indblik i andres lykke og ulykke, men vi lærer dem ikke at kende, skriver Mathilde Holm Hvidt

Facebook risikerer at udvande betydningen af, hvad det vil sige at kende nogen. Vi får indblik i andres menneskelige lykke (graviditet, ægteskab) og ulykke (skilsmisser, kærestesorger, dødsfald i familien). Gennem Facebook har jeg været vidne til, hvordan én er blevet mor, mens en andens familie for nylig er gået i opløsning. Hvad kan man stille op andet end at betragte sine virtuelle venners med- og modgang?

LÆS OGSÅ: Ekspert: Paven styrker etik på Facebook

Et møde på gaden med en af mine Facebook-venner mindede mig nemlig om, at virtuelle bekendtskaber og ægte venskaber er væsensforskellige.

Forleden dag så jeg således en af mine 439 Facebook-venner på gaden. Vores blik mødte hinanden, men vi hilste ikke. Nuvel, vi havde travlt der midt i trafikken, og hun havde tabt sig, siden jeg sidst havde set billeder af hende på Facebook.

Fra hendes grundige statusopdateringer ved jeg, at hun for nylig er blevet mor. Jeg har kunnet følge hendes gravide mave vokse. Efterfølgende har hun jævnligt lagt billeder op af sit barn: fra nyfødt og rynket til en stor og smilende baby, der ifølge hendes seneste statusopdatering nu mangler en sutteflaske.

Når vi ikke hilste på hinanden, skyldes det nok, at jeg kun har snakket med hende en enkelt gang. Jeg vil vove at påstå, at jeg bruger min Facebook-profil på en meget udbredt måde: Møder man nogen til et arrangement og falder lidt i snak, er der efterfølgende stor sandsynlighed for, at man bliver venner på Facebook.

Mødet, som ikke var et møde, med min Facebook-ven, som ikke er min ven, er et udtryk for, hvordan sociale medier potentielt kan forandre vores relationer og udvande betydningen af, hvad det vil sige at have en ven. Facebook kan ændre, hvad det betyder at kende nogen. Vores forhold til andre mennesker har en fare for at blive overfladiske og ligegyldige, når vi knytter kontakt og deler informationer og oplysninger om vores privatliv med mennesker, som vi eksempelvis alligevel ikke hilser på midt i myldretrafikken.

Vi bliver nemlig ikke venner, fordi vi virkelig kender hinanden, som man kan kende sine gamle venner eller en kæreste. Vi bliver heller ikke Facebook-venner, fordi vi har oplevelser eller en fortid tilfælles. Tværtimod er det tanken om, at vi muligvis kan støde på hinanden derude, der får os til at indgå virtuelle venskaber – også med folk, vi kun kender perifert eller slet ikke.

Via Facebook får vi en masse viden om andre mennesker: graviditetssmerter, babybilleder, forholdsstatus. Vi kan dele det meste med hinanden på Facebook, men vi kan ikke dele det, som et gammeldags venskab bygger på: fortrolighed, forståelse, indforståethed.

Men når vi ikke har opbygget en ægte forbindelse til vores Facebook-venner, der rækker ud over det virtuelle venskab, kan vi ikke hjælpe dem igennem deres sorg ved at lytte og støtte, som rigtige venner gør, når en skilsmisse eller et dødsfald fjerner livsgejsten hos vores venner. Vi kan heller ikke dele deres lykke, for vi kender ikke hinanden.

Alligevel skaber Facebook en scene, hvor vores virtuelle laden som om-venskaber imiterer de rigtige venskaber. Men til hvilken nytte er det, når vi ikke hilser på hinanden på gaden alligevel, fordi vi ikke kan genkende hinanden?

På det seneste er jeg også begyndt at blive kontaktet af folk, som jeg aldrig har mødt i virkeligheden. Skal vi være venner? spørger de mig. Det spørgsmål er blevet lettere for mig at svare på: Nej tak. Jeg vil hellere bruge tiden på de mennesker, jeg egentlig kender, end på mine 439 virtuelle venner.

I fremtiden vil jeg bruge mindre tid på at holde øje med, hvad mine 439 Facebook-venner foretager sig. Jeg logger af.

Mathilde Holm Hvidt,

Classensgade 19 A, st. tv.,

København Ø