Europæerne går balancegang mellem familie- og arbejdsliv

EU har udnævnt år 2014 som året for bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Foto: Iris.

Fertilitet og arbejdsudbud skal øges i Europa. Derfor har EU udråbt 2014 som året for balance mellem familie- og arbejdsliv. I Danmark skal vi slås for mere ligestilling og større fleksibilitet, siger eksperter

De fleste småbørnsforældre har formodentlig prøvet det: enten at sidde til et vigtigt møde, der trækker ud, eller være fanget i en lang kø, hvor bilen snegler sig af sted med få kilometer i timen samtidig med at klokken med alt for høj hastighed nærmer sig lukketid i daginstitutionen, hvor man skal hente sine børn. For nogle sker det kun en sjælden gang imellem, mens det for andre er blevet hverdag konstant at hænge i en klokkestreng for at nå både arbejde og afhentning af børn.

LÆS OGSÅ: Det er nemmere at være børnefamilie i Danmark end i England

Og det er ikke kun i Danmark, at det kan være svært for børnefamilier at få regnestykket til at gå op, når det handler om familie- og karriereplanlægning. Derfor kan det virke passende, at EU har udnævnt år 2014 som året for bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.

En af hensigterne med denne udnævnelse er blandt andet at inspirere landenes politikere til at finde ud af, hvilke forandringer og tiltag der kan gøres i bestræbelserne på at give befolkningerne bedre sammenhæng i deres liv. Skåret helt ind til benet er målet at få de europæiske kvinder til at føde nogle flere børn altså øge fertiliteten, men samtidig sørge for, at kvinderne i endnu højere grad kommer til at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet.

Opgaven er på ingen måde simpel, og udfordringerne er heller ikke på alle områder ens fra land til land. Det fortæller Jon Kvist, professor på Institut for statskundskab på Syddansk Universitet.

Udfordringen i mange lande er at forene karriere og familie. Vi ser, at mange kvinder kun får ét barn, selvom undersøgelser viser, at kvinder i gennemsnit faktisk gerne vil have 2,4 børn. Men det er svært at forene flere børn med en karriere, og i en del lande handler det om, at tilgængeligheden til børnepasning ikke er særlig god, eller at ordningerne er så dyre, at man ikke har råd til at gøre brug af dem, siger han.

I Danmark ser det noget anderledes ud. Her har vi nemlig fået skabt et system, hvor udbuddet af pasningsmuligheder er stort. Til gengæld har vi ifølge Jon Kvist et meget kønsopdelt arbejdsmarked med mange kvinder, der arbejder i den offentlige sektor og generelt til en lavere løn end mænd. Derfor er en udfordring for Danmark at få udlignet disse forskelle og få mændene bedre integreret på den hjemlige front. Og selvom vi i forhold til nogle andre lande i EU er nået langt, hvad angår ligestillingen, mener Jon Kvist, at der stadig er et stykke vej at gå.

Det kan godt være, at vi har det godt i forhold til lande i Syd- og Østeuropa, hvad angår ligestilling, men hvis vi sammenligner os med de andre skandinaviske lande, ser det anderledes ud. Vi halter efter både Sverige, Norge og Island. Og spørgsmålet er, om vi gerne vil sammenligne os med lande i Østeuropa eller med lande i Skandinavien, siger han.

Selvom Danmark tilsyneladende ikke er på højde med vores naboer mod nord, er der dog det fællestræk mellem dem og os, at familiepolitik er et område, der generelt prioriteres højt.

Det fortæller Anders Ejrnæs, der er lektor på Institut for samfund og globalisering på Roskilde Universitet og netop har udgivet bogen Uligevægt arbejde og familie i Europa.

Ifølge Ejrnæs er Danmark derfor også en slags rollemodel og et land, udlandet skæver til, når der skal tænkes familiepolitik. Blandt andet er 77 procent af de danske kvinder erhvervsaktive i modsætning til et samlet EU, hvor det kun gennemsnitligt er 56 procent. Desuden har danske forældre meget favorable barselsmuligheder, påpeger han.

I forhold til Sydeuropa er mulighederne for at holde barsel markant bedre i Danmark. I dag er det muligt at holde helt op til et års orlov herhjemme, når man får barn, mens de sydeuropæiske forældre må nøjes med en meget kortere orlov og også skal betale noget af den selv, siger Anders Ejrnæs.

Anderledes ser det ud i Østeuropa, hvor man i nogle lande kan få helt op til tre års barselsorlov, men hvor det samtidig er så godt som umuligt at finde pasningsmuligheder til barnet de første år af dets liv. Det har som konsekvens, at kvinderne ofte ryger ud af arbejdsmarkedet og for nogles vedkommende aldrig kommer tilbage.

Anders Ejrnæs mener, at det har alvorlige konsekvenser, hvis ikke der sættes ind med konstruktiv familiepolitik i de enkelte lande.

Manglende familiepolitik kan skabe store velfærdsproblemer, hvor der bliver født alt for få børn, bliver for mange gamle, og hvor alt for få kvinder kommer på arbejdsmarkedet, siger han.

Når det gælder danskernes muligheder for at få skabt balance mellem familie- og arbejdsliv, er der en tilbøjelighed til at fremhæve den høje grad af fleksibilitet på vores arbejdspladser, der betyder, at vi for eksempel kan hente vores børn tidligt indimellem og måske i stedet arbejde, når de er lagt i seng om aftenen. Men dette er ikke et helt sandfærdigt billede, påpeger Anders Raastrup Kristensen fra konsulentvirksomheden Copenhagen Balance, der også forsker på Copenhagen Business School og har skrevet ph.d.-afhandling om balance mellem familie og arbejdsliv.

Der er ifølge ham to grupper erhvervsaktive danskere. De, der har såkaldt grænseløst arbejde og som følge deraf meget fleksible arbejdstider, og de, der næsten ingen fleksibilitet har på arbejdspladsen. Den sidstnævnte gruppe er vi tilbøjelig til at glemme, selvom de udgør flertallet kun cirka 42 procent af de erhvervsaktive har fleksible arbejdstider.

Anders Raastrup Kristensen beskriver gruppen som bestående af de mennesker, der har store udfordringer med at nå at hente børn i institutionen inden lukketid, og som har svært ved at få et par timer fri fra arbejde for at tage med deres barn til lægen. Og fleksibiliteten, den savner de.

Alle de medarbejdere, jeg har talt med, har sagt, at de gerne ville have mere fleksibilitet. Det kan løse mange praktiske problemer, samtidig med at det giver følelsen af myndighed over eget liv, siger Raastrup Kristensen.

I gruppen af mennesker med et fleksibelt arbejdsliv er det andre problemer, der fylder. Ofte har disse et grænseløst arbejde, hvor man aldrig helt føler, man har fri, fordi man arbejder i intervaller. Måske starter man klokken 9, henter børn klokken 15 og må så arbejde igen, når de er lagt i seng for at kunne nå det hele. For begge grupper gælder det, mener Anders Raastrup Kristensen, om at få foretaget nogle velovervejede og knivskarpe prioriteringer.

Man må spørge sig selv, om både mor og far skal gøre karriere, mens man har små børn, og om man vil holde fast i at hente børn tidligt hver dag og samtidig insistere på at have fuldtidsjob. For så er det pludselig mange timer, der skal indhentes, når børnene sover, siger han og påpeger, at også arbejdspladserne har et ansvar.

Som virksomhed må man prøve at tænke over, hvordan man kan give fleksibilitet. Og i de virksomheder, hvor de i forvejen har fleksibilitet, skal medarbejderne hjælpes til at forstå, hvordan de sætter grænser for arbejdet. Det er en ledelsesopgave at hjælpe med det, selvom der har været en tendens til, at medarbejdere selv skulle vurdere det, siger Anders Raastrup Kristensen.