DR-redaktør: Selvmords-tv var brud på regler

A man watches an internet clip of a film about terminally-ill 59-year-old Craig Ewert (R) in London, on December 10, 2008. A film showing a terminally-ill man ending his own life at a Swiss clinic has reignited the debate about assisted suicide in Britain, where it was due to be screened Wednesday. Craig Ewert, a 59-year-old retired university lecturer from the US, suffered from motor neurone disease and chose to end his life rather than endure its ""nightmare"" symptoms, his wife Mary said. AFP PHOTO/Shaun Curry Foto: SHAUN CURRY Denmark

Visningen af en dokumentar om selvmord var imod DR's egne etiske retningslinjer, mener Jacob Mollerup, der er seernes og lytternes redaktør på DR

Generaldirektør Kenneth Plummer brød DR's egne etiske retningslinjer, da han besluttede at vise en dokumentar om selvmord på trods af interne advarsler.

Det fremgår af en kommentarer fra seer- og lytterredaktør på DR, Jacob Mollerup, som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af. Her peger han på, at de etiske retningslinjer advarer mod "en unødvendig fokusering på selvmordsmetoder".

Jacob Mollerup uddyber den kritik, han leverede tirsdag, hvor han kaldte programmet unuanceret og ukritisk.

Retningslinjerne advarer direkte mod en unødvendig fokusering på selvmordsmetoder. Skal det være berettiget at vise klip som dem med Ewert, skal sammenhængen virkelig være seriøs. Hovedproblemet var, at filmen ikke i sig selv var en sådan seriøs og sober ramme, skriver Jacob Mollerup.

Søndag aften kunne seerne på DR1 se den 59-årige Craig Ewert tage livet af sig selv ved at indtage en dødelig dosis medicin på klinikken Dignitas i Schweiz.

Programproduktionsdirektør Mette Bock advarede i sidste uge generaldirektør mod at bringe programmet. Men Kenneth Plummer gik imod Bocks advarsler, hvilket fik hende til at trække sig som formand for DR's programetik-udvalg.

Jacob Mollerup er ansat for blandt andet at kigge journalister og redaktører i DR over skuldrene. Han understreger i sin kritiske kommentar, at programmet godt kunne have været bragt, men kun hvis man havde tænkt sig bedre om og sendt den sammen med andre synspunkter og reportager.

Han afrunder sin kommentar med at skrive, at DR med programmet leverede en positiv beskrivelse af selvmordsturismen, som var en ukritisk og enøjet beskrivelse af problemerne. Der er brug for nye etik-diskussioner i DR's ledelse.