Det var lige så forkasteligt som at sætte ens nærmeste ud på en isflage

Knud Voll Romer Jørgensen, 53 år, er forfatter og vært på radioprogrammet ”Romerriget” på Radio24syv. – Foto: Bax Lindhardt/.

Forfatteren og radioværten Knud Romer valgte, at hans demente far skulle på plejehjem. Han beskriver beslutningen som sit livs hidtil største etiske udfordring

Hvad er det største etiske problem i dag?

At moralske og menneskelige hensyn er trådt til side i den måde, vi afgør ting på. Vi tænker ikke over, hvad der er rigtigt eller forkert, men spørger: Kan det betale sig?. Alt går op i en økonomisk rationalitet. Det kan måske lyde meget abstrakt, men når man så følger debatten om fremtidens universitetsuddannelser og hører, hvordan der tales om humaniorastudierne, ser man tydeligt, at det abstrakte nedprioriteres i forhold til det, som kan gøres til en vare. Man ser det også i synet på ældre, som meget ofte omtales som et problem.

Synes du, etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?

Det mærkelige er, at hvor vi på den ene side nærmest har udryddet moralske argumenter som lødige, er vi samtidig mere moralske end nogensinde. Den store forkromede etik er afløst af en småfornærmet, moraliserende stemme. Mange føler sig kaldede til at lege politimænd: Her må ikke ryges. Klap i og være stille. Det er sådan en krænket smålighed, hvor det moraliserende oser, og det kan virke, som om det vigtigste er, at man holder sin plads i køen.

LÆS OGSÅ: Fravalgte kræftbehandling til udviklingshæmmet moster

Hvornår stod du sidste i et etisk dilemma?

Hver gang jeg ser porno på internettet. Jeg synes, det er forkert, ikke mindst fordi de stakkels mennesker, som man ser, sandsynligvis er blevet udnyttet. Det er et dilemma mellem lyst og ansvar som så mange andre af de dilemmaer, jeg møder. Jeg blev far for syv år siden, og siden er der sket et skred i min opfattelse af moral. Når man bliver forælder, bliver man selv en moralsk instans. Man vil gerne selv være god og har et ønske om, at verden var pakket ind i moralsk glasuld. Det er svært at opføre sig normalt og være den, som kommer til tiden og i det hele taget opfører sig som verdens mest kedelige menneske. Det er nemt som ingenting at føre sig frem. Det svære er normaliteten.

Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?

Den sorteste dag i mit liv var den dag, hvor jeg forrådte min far. Han var gammel og så dement, at han ikke længere kunne bo for sig selv. Jeg forsøgte at finde en bolig til ham i København, så jeg kunne være tættere på ham. Ideelt skulle han have boet hjemme hos os, men vi havde kun en mindre lejlighed. Han fik en plejehjemsplads på Falster. Det var helt forfærdeligt at efterlade min far, som havde passet på mig, i et 10 kvadratmeter hul af beton. Siden fik jeg ham flyttet til et plejehjem i København, så jeg kunne besøge ham oftere, men det ændrer ikke ved, at jeg føler, at jeg gik med til at lade min far ende sit liv som hjemløs. Det var lige så forkasteligt som at sætte sine nærmeste ud på en isflage. Vi er et af verdens rigeste samfund, men hvorfor bruger vi ikke mere af al vores viden på at indrette samfundet, så alderdommen kan se anderledes ud? Det er, som om vi nærmest har fortrængt, at vi selv skal blive gamle en dag.