LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Bør de udviklingshæmmede have en officiel undskyldning fra samfundet?

Fire patienter på et hjem for udviklingshæmmede kigger på fjernsynets prøvebillede. Forholdene under Statens Åndssvageforsorg får nu flere til at drøfte behovet for en undskyldning. Foto: Scanpix.

Kristeligt Dagblads serie om Statens Åndssvageforsorg får flere til at efterlyse en kulegravning og en mulig undskyldning. Men hvad hjælper en undskyldning flere årtier senere?

Formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen:

"Helt overordnet er det nogle triste historier at læse, for det er jo udtryk for et menneskesyn, som ligger fjernt fra den måde, både jeg og de fleste andre opfatter det i dag. Men datidens læger fulgte jo en lovgivning, som var vedtaget demokratisk på det tidspunkt, så jeg har svært ved at se meningen med at sige undskyld til de udviklingshæmmede i dag. Det er vigtigt at drage læring af det og inkorporere det i den måde, vi agerer overfor svage samfundsgrupper i dag." Mette Frederiksen, MF, socialordfører for Socialdemokraterne

"Det er et sørgerligt kapitel i vores moderne danmarkshistorie. Og nogle af de mennesker, der var udsat for overgrebene, og de, der forårsagede dem, lever stadigvæk. Der er nogle mennesker, der er påført ar på sjælen, uden at det nogensinde officielt er undersøgt ordentlig. Jeg bryder mig grundlæggende ikke om, at vi skal sige undskyld for alle mulige forskellige ting. Men vi skal sørge for aldrig at gentage de samme fejl, og derfor skal vi afdække perioden på en ordentlig måde. Når vi har fået tilvejebragt et ordentligt vidensgrundlag, vil det være naturligt at diskutere erstatning."

Henning Jahn, formand for Historisk Selskab for Handicap og Samfund

"Jeg mener, man skylder de her mennesker en undskyldning, og når man tænker på de overgreb og den umenneskelige, uværdige behandling, de udviklingshæmmede har fået gennem tiderne, skylder vi dem også, at historien kommer frem. Jeg ved godt, at det her foregik i en anden tid, hvor holdningerne var nogle andre. Men det var ikke kun det. Der foregik også ting, der ikke var nødvendige, hvor man godt vidste bedre – vold for eksempel."

Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe, medlem af Det Etiske Råd

"Hvis der skal være ræson i undskyldninger og tilgivelse, må det være den, der har forbrudt sig, der undskylder. Man kan ikke sige undskyld på andres vegne. Det må man gå til Gud med. Og hvem er jeg, der skal dømme andre mennesker i fortiden, der havde deres præmisser? Det kan godt være, det ikke var godt nok, men der er også noget af det, jeg gør, der ikke er godt nok. Eftertiden vil sikkert også skamme sig over os. Vi skal ikke tro, at vi gør alt ret."

Jann Sjursen, fhv. minister for Kristeligt Folkeparti, formand for Rådet for Social Udsatte:

"Når man ser tilbage, forstår jeg godt, at der er en række mennesker, der føler sig dårligt behandlet. Det er dybt beklageligt, at man dengang ikke drog omsorg for mennesker, som var i en meget udsat position. Det synes jeg, at staten bør anerkende og beklage, at man greb det sådan an. Jeg kan ikke sige noget om, hvad de mennesker, der sidder med sår og ar på sjælen, vil mene, men man må tage historien ved vingebenet, og anerkende, at der er mennesker, der er blevet forurettet."

Anne Baastrup, MF, handicapordfører for SF

"Vi skal passe på, at vi ikke siger undskyld, for at få nogen til at tie stille. For de mennesker, som har arbejdet med det her område eller har været udsat for det, er det først og fremmest et spørgsmål om at huske historien og ikke gentage den. Jeg vil ikke sige, at vi ikke kan komme med en undskyldning, men det må ikke være det vigtigste. Det er at afdække, hvad der skete og hvilken tækning, der lå bag. Det var jo ikke onde mennesker, der gjorde det her. De er gået på arbejde i sikker forvisning om, at de gjorde det rigtige."

Lene Koch, professor, institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

"Jeg synes rent principielt ikke, at man skal sige undskyld. Ikke fordi jeg ikke har medfølelse for de mennesker, som har lidt under en behandling, som vi ikke synes er rimelig i dag. Men man må tage historien alvorligt og ikke bruge nutidens moralske målestok til at fordømme alle mulige ting, der foregik i fortiden. Hvor langt tilbage i historien skal vi? Skal vi også undskylde vikingernes hærgen? Det bliver meningsløst. Det vil være rimeligt at se på konkrete enkeltsager for at undersøge, om der er blevet begået fejl. Men man kan ikke give blankoundskyldning til alle."

Jes Fabricius Møller, historiker og lektor Københavns Universitet

"Jeg har det svært med undskyldninger eller beklagelser, der bliver stukket ud, fordi man lige skal have vasket hænder. Det er vigtigt, at man ikke bruger en undskyldning som et middel til at lukke bogen. Den produktive måde er at sige, at her er noget, vi skal tale om, undersøge og en gruppe mennesker, hvis eksistens og historie kræver anerkendelse. Og så rette det fremad og sige, at vi kan bruge det her til hele tiden at genoverveje, hvordan vi gør tingene i dag for dem, det handler om."

Lisbeth Jensen, landsformand for ULF, Udviklingshæmmedes Landsforbund

"Jeg synes, man skal sige undskyld, og at der skal gives erstatning. Mange af vores medlemmer har været på de store institutioner, og de har det stadig svært i dag, fordi de ikke har fået den optimale behandling. Og mange, der kom på de her institutioner, var ikke allesammen udviklingshæmmede. Hvis man var lidt dum og ikke kunne følge med i skolen, så blev man bare sendt derhen. Og dermed er nogen blevet fejlplaceret og har fået ødelagt deres liv."

Ester Larsen, fhv. minister og formand Det Centrale Handicapråd

"Jeg synes, det er udtryk for upassende selvgodhed at fremstå som dem med de rigtige meninger, der kan dadle mennesker, der handlede anderledes. Man er nødt til at tage udgangspunkt i de holdninger, der var gældende dengang. Det var forfærdeligt, men man mente tilsyneladende, at man beskyttede de udviklingshæmmede ved at holde dem væk fra det liv, de ikke kunne leve op til. Vi bør langt hellere skærpe opmærksomheden over for vores egen indsats og holdning. Nogle af de vilkår, udviklingshæmmede bydes i dag, vil givet få en hård dom af eftertiden."

Sytter Kristensen, formand for LEV

"Jeg har selv været med til at lægge børn i bælte på Andersvænge, da jeg arbejdede der som ganske ung i begyndelsen af 1970?erne. Jeg kan godt skamme mig over det, når jeg tænker på det i dag. Selv om man ikke vidste bedre, synes jeg, at nu hvor man er blevet klogere, kan man godt undskylde. Måske er selve ordet ?undskyld? lidt slidt, men vi skal i hvert fald åbent erkende, at vi er blevet klogere og derfor tager afstand fra måden, vi handlede på."

vaaben@k.dk