Adoptivforældre har ingen garanti for etisk adoption

Danske forældre, der ønsker at adoptere børn i fattige tredjeverdenslande, kan ikke være 100 procent sikre på, at de biologiske forældre ikke har følt sig presset til at afgive deres børn. På billedet ses pigen Mashos biologiske mor. Foto: Denmark

I Etiopien lokker mellemhandlere forældre til adoption, men også andre steder i verden presses familier til at afgive deres børn, lyder vurderingen fra fagfolk

De kritisable forhold omkring adoptioner i Etiopien er formentlig ikke nogen enlig svale. Danske forældre, der ønsker at adoptere børn i fattige tredjeverdenslande, kan ikke være 100 procent sikre på, at de biologiske forældre ikke har følt sig presset til at afgive deres børn.

Derfor bør myndighederne snarest iværksætte en uvildig undersøgelse af, hvordan de internationale adoptioner foregår.

Det mener adoptionsforskeren Merete Laubjerg, der forsker i adoption ved Københavns Universitet.

DRs Søndagsavisen dokumenterede søndag aften, hvordan særlige mellemmænd de såkaldte børnehøstere går fra dør til dør i Etiopien og opfordrer fattige familier til at bortadoptere deres børn til familier i rige lande.

Afsløringen kommer samtidig med, at det danske bureau DanAdopts adoptioner fra Etiopien i sidste uge blev standset med øjeblikkelig virkning af social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).

Kritikken af adoptioner fra Etiopien begyndte, da det kom frem, at de to etiopiske adoptivbørn Masho og Amy i dag er anbragt uden for adoptivforældrenes hjem. Samtidig fortryder deres biologiske forældre hjemme i Etiopien adoptionen.

Sidste år kom 217 adopterede børn til Danmark. Den største gruppe nemlig godt en fjerdedel af børnene kom fra Etiopien, mens de øvrige kom fra blandt andet Kina, Thailand, Colombia, Korea og Burkina Faso.

Vi kan ikke udelukke, at historier som dem, vi hører fra Etiopien, ikke også kan foregå i andre lande. Børnene kommer fra meget fattige lande, og der er vældig store penge på spil, og det øger incitamentet til, at der opstår mellemmænd, siger Merete Laubjerg.

Hun har selv undersøgt adoptioner til Burkina Faso og opfordrer myndighederne til at undersøge, om de internationale adoptioner foregår med udgangspunkt i barnets rettigheder og Haagerkonventionen, der blandt andet fastslår, at mellemmænd ikke må tjene penge på adoption.

Generalsekretær Steen M. Andersen fra Unicef fortæller, at hans organisation tidligere har advaret mod den særlige børneeksport fra Etiopien.

Etiopien er et særtilfælde, fordi landet inden for de senere år har oplevet en meget kraftig udvikling i antallet af adoptioner. Samtidig har Etiopien ikke ratificeret Haagerkonventionen. Men det vil være naivt at tro, at der ikke findes børnehøstere andre steder i verden. Efter det store jordskælv på Haiti rykkede amerikanske organisationer ind og kidnappede børn, som så viste sig ikke at være forældreløse alligevel. Den slags sker ikke sjældent i kølvandet på store katastrofer. Vi så det også efter tsunamien, fortæller Steen M. Andersen.

Han finder det især kritisabelt, at etiopiske børn, som har forældre i hjemlandet, er blevet bortadopteret til Danmark.

Man påtager sig en enorm forpligtelse, når man bortadopterer børn, som allerede har forældre. Familien skal 120 procent forstå og være enige i det, der sker. Det kan være vanskeligt, hvis forældrene er fattige, dårligt uddannede og samtidig opvokset i et samfund, hvor de er vant til, at myndighedspersoners ord er lov, siger Steen M. Andersen.

Unicef vil ikke kommentere forslaget om at iværksætte en undersøgelse af adoptioner, men mener, at området bedst reguleres ved kontrolbesøg på børnehjem samt uddannelse af politi og socialarbejdere i de lande, børnene kommer fra.

Bureauet DanAdopt, der netop har fået frataget retten til at formidle adoptioner fra Etiopien, tror heller ikke, at eksistensen af mellemhandlere helt kan undgås.

Etiopien har nogle helt særlige udfordringer på grund af den enorme fattigdom, og fordi der ikke er nogen folkeregistrering i landet. Alle seriøse organisationer gør deres yderste for at forhindre samarbejdspartnere i at benytte sig af mellemhandlere. Men det vil være naivt at tro, at vi helt kan undgå problemet, siger specialkonsulent i DanAdopt Mette Garnæs.

Den anden store adoptionsformidler, AC Børnehjælp, der sidste år sørgede for 39 adoptioner fra Etiopien, ønsker ikke at udtale sig. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra forældreorganisationen Adoption og Samfund.