Grøn familie: Vi spiser da det, der bliver serveret, når vi er ude

Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov har lagt familiens levevis om. Med grøn mad og genbrug påvirker de klimaet langt mindre end andre børnefamilier

Det begyndte for 12 år siden, da den ældste datter, Silje, blev født. Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov stod med det lille barn og ønskede at skåne hende for skadelige stoffer i maden og miljøet.

Siden tog en grøn, klimavenlig hverdag fart. De flyttede ind i et gammelt hus i Vallekilde i Odsherred. Huset blev gennemrenoveret med genbrugsmaterialer. Der kom endnu en datter, Linnea, høns i hønsehus, solceller på taget. Og – ikke mindst – nye spisevaner, der tager højde for madens betydning for klimaet.

”Vi er ikke vegetarer. Der er kød og fisk til middag tre dage om ugen. Men vi spiser svin og kylling i stedet for okse, og vi spiser mindre af det. En pakke svinekød kan strække til lasagne i to dage. Vi putter flere grøntsager i,” siger Charlotte Weitze, der er forfatter og blev inspireret til en fremtidsroman om klimaforandringer, da København var vært for klimatopmødet i 2009.

”Jeg tænkte, at det her er alvorligt. Men hvis alle gør noget i kraft af vores erhverv, så kan vi måske ændre noget. Så jeg brugte tre år på at sætte mig ind i klimaspørgsmålet for at skrive bogen. Og det føltes hyklerisk ikke at gøre noget herhjemme,” siger hun.

Siden dengang har familien hvert år taget nye skridt til at gøre deres hverdag mere klimavenlig.

Jacob Antvorskov er lærer på en produktionsskole. Og han er opdraget til, at kødet bestemmer resten af måltidet.

”Men det er da en ærgerlig vane,” siger han.

”Man skal være nysgerrig med mad. Vi har fundet en erstatning for Kærgården, som kun er vegetabilsk. Det skal man da prøve. Vi er gode til at ændre vaner. Og vi er gode til at udgå tilbagefald.”

For ægteparret Weitze og Antvorskov passer også på Jordens ressourcer, så døtrene får en god verden at leve i.

”Vi har truffet det valg, at vi vil sætte et mindre fodaftryk på planeten. Vi opdrager vores børn til, at det er vigtigt,” siger Charlotte Weitze.

”For børn er der angst og magtesløshed forbundet med klimaforandringerne. Men vi kan sige, at du cykler jo, og vi spiser ikke ret meget kød. Det viser dem, at man kan agere selv i stedet for at være bange.”

For ægteparret er den klimavenlige livsform meningsfuld – ikke som et sandkorn i Sahara, men som en snebold på et bjerg.

”Vi er ikke søde ved den verden, vi bor på. Der er ingen ’Planet B’. Kan snebolden blive til en lavine, så er det godt,” siger Jacob Antvorskov.

I dag har parret hver et CO2-aftryk på 14 tons, mens andre borgere gennemsnitligt ligger på 19 tons.

Charlotte Weitze siger:

”Vi synes, at vi lever helt normalt. Der er nogen, der nærmest får dårlig samvittighed, når de ser os eller driller os og siger, ’nå ja, det er jer med det der klima’. Men kommer vi ud et sted, hvor der er oksesteg på bordet, så spiser vi det selvfølgelig.”