Etisk sagt

Vi skal huske på, at demente er mennesker, selvom deres hjerner er ødelagt

Det varmer direktør Nis Peter Nissen at se de mange sympatierklæringer til kongehuset fra familier, der selv har demens inde på livet. – Foto: Alzheimerforeningen

For direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen handler etik om vores hjerter

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Da jeg i sidste uge medvirkede i ”P1 Morgen”, blev jeg spurgt, hvorvidt jeg selv ville lave en fremtidsfuldmagt (en fuldmagt, der tilkendegiver, hvem der skal varetage økonomiske og personlige forhold, hvis man bliver dement, red.). Det bør man tale med sin familie om, og dem havde jeg ikke haft tid til at drøfte det med. Derfor blev mit svar derefter.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

I mit professionelle liv er det spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Hvis du indfører retten til aktiv dødshjælp, vil det gælde for nogle mennesker, men hvad med de mennesker, der ikke kan træffe den beslutning? Vi i foreningen mener ikke, man kan have aktiv dødshjælp for mennesker med demens.

Hjernen kan være ødelagt, og du har måske ikke længere et sprog. Beslutningen kan ikke overlades til en værge eller andre, og man kan heller ikke regne med, hvad man har tilkendegivet som 18- eller 45-årig. Ønsket om aktiv dødshjælp kan være forståeligt, men følelser, rationalet og fornuften bliver ødelagt af demensen i den sidste fase. Hvornår er vi i stand til at træffe en beslutning om aktiv dødshjælp?

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Jeg synes, der er en udfordring i forhold til, hvordan vi skal fordele goderne på globalt plan. Verden trænger sig jo på. Der var engang, vi kunne nøjes med at se nøden på tv og give et bidrag til nødhjælpsorganisationerne. Nu banker den ikke bare på vores dør. Den er her hos os. Der, hvor jeg bor, er der en del rumænere, og jeg forstår utrygheden ved romaerne. Men de er også mennesker, og som Løgstrup sagde, så har den enkelte aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Kan vi lukke øjnene? Kan vi gøre det som mennesker?

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Jeg synes, der kommer mere og mere fokus på det. Ikke nødvendigvis i form af flere spaltemillimeter eller mere sendetid, men vi er flere, der oplever de her etiske udfordringer. Vi skal hele tiden afveje behandling, pleje og omsorg i forhold til den enkeltes evner. Helt konkret for eksempel med prins Henrik og spørgsmålet om hans begravelse. Skal man respektere hans beslutning om ikke at ville begraves med Dronningen, nu hvor han har fået en demensdiagnose? Ja, selvfølgelig skal man det, han er jo et menneske. Men vi ved også, at personen forandrer sig med sygdommen. Inderst inde er etik jo et spørgsmål om vores hjerter. Det gør mig glad at se de mange sympatierklæringer på Facebook og andre steder, som familier, der selv har demens inde på livet, sender til prins Henrik og kongehuset. De ved, hvad der er på spil, og hvor svært det er.

Andre læser lige nu