LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Udnytter forskere kræftpatienters håb om helbredelse?

Danske læger laver flere ­forsøg med eksperimentel behandling end tidligere. – Model Foto: Scanpix

Pernille Povelsen har kræft. Og for en uge siden fik hun det første drop med et nyt præparat, der endnu ikke er godkendt til patienter med hendes sygdom

”Perspektivet for mig er, at jeg skal have den medicin, der gør mig rask. Med alt det, man eksperimenterer med, må man på et eller andet tidspunkt finde kuren, der virker. Jeg håber, at jeg er en af dem, der får et af de gennembrud,” siger Pernille Povelsen.

Hun er 38 år og bor i Rødovre ved København. For syv år siden fik hun konstateret livmoderhalskræft og fik livmoderen fjernet. Fire år senere dukkede en ny knude op tæt på rygraden. Kræften havde spredt sig, og en ny operation var umulig. Siden har Pernille Povelsen fået forskellige typer kemoterapi, uden at kræftknuden helt er forsvundet.

Så hun sagde ja, da lægerne på Rigshospitalet for et halvt år siden tilbød hende eksperimentel behandling.

”Hvis vi nogensinde skal finde en kur, så er der nogen, der skal prøve noget,” siger Pernille Povelsen.

Patienter som Pernille Povelsen er spydspidser i Danmarks forsøg på at blive et af de førende lande i verden, når ny medicin skal testes på mennesker.

Den globale medicinalindustri konkurrerer om at komme først med medicin, der kan godkendes af sundhedsmyndighederne i blandt andet USA og EU. Godkendelse kræver, at medicinen efter forsøg på dyr også bliver testet på mennesker. Forsøgene skal vise, om medicinen virker, hvilken dosis, patienterne skal have, og hvilke bivirkninger, der er.

Landene konkurrerer om at få de kliniske forsøg. For firmaerne betaler ikke bare den nye, dyre medicin til forsøgspatienterne, men lægerne får også betalt deres forskningsafdelinger med chance for både at helbrede deres patienter og være med, hvor tingene sker inden for deres felt.

Danmark er i de seneste år sakket agterud, mens forsøgene er landet i billigere og mindre strikte lande og områder som Indien og Østeuropa. Men siden november 2014 er danske hospitaler, universiteter, regioner og medicinalvirksomheder gået sammen i et såkaldt Next partnerskab (National Experimental Therapy Partnership) for at gøre Danmark mere attraktiv for den globale medicinalindustri.

Patienter som Pernille Povelsen er i høj kurs. Uden patienter, ingen forsøg. Hun husker, da hun i januar i år havde det første møde med overlæge Ulrik Lassen på Rigshospitalets såkaldte Fase-1 enhed. Det sted i Danmark, der står for de tidlige forsøg med ny medicin til kræftpatienter.

Her overvåger læger og sygeplejersker, hvordan patienten reagerer på medicinen, hvordan sygdommen udvikler sig, og de stopper straks behandlingen, hvis en patient reagerer negativt på medicinen.

”Jeg blev meget, meget syg af de kemobehandlinger, jeg fik før. Til sidst lå jeg meget i min seng, var træt og svækket. Medicinen havde ikke den effekt, de gerne ville se. Det lå i luften, at de ikke kunne gøre mere med ordinær behandling,” siger Pernille Povelsen.

Ulrik Lassen tilbød Pernille Povelsen at deltage i et forsøg. Han fortalte, at et nyt præparat havde gjort nogle kræftknuder mindre. Han advarede om bivirkninger, men ville gerne se, hvordan det virkede på hende.

”Det var mit eget valg. Ulrik Lassen brugte lang tid på at tale med mig, og jeg blev tryg ved, at de ville gøre det så godt som muligt. Jeg tænkte, at så syg, som jeg har været, kan det umuligt være værre,” siger Pernille Povelsen.

Det er helt afgørende, at patienterne ved, at de kan sige nej. Både inden behandlingen og undervejs. Det siger overlæge Ulrik Lassen fra Rigshospitalets Fase-1 afdeling.

”Det er patienter, der håber på at få en chance til, der henvises til os. Vi får 300 patienter om året, og de er desperate,” siger han.

”Men det er kun få, der bliver helbredt. Hos nogen svinder tumoren i en periode. Nogle har ingen gavn af behandlingen. Så det er vigtigt, at vi stopper behandlingen, hvis den ikke virker, eller hvis patienten får det for dårligt.”

De eksperimentelle behandlinger skubber hele tiden kræftforskningen fremad. Fase-1 afdelingen deltog i de første forsøg med et nyt middel mod knoglekræft, der netop er blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

I Rødovre gav den første eksperimentelle behandling Pernille Povelsen øjenbetændelse og konstant kløe. Tidligere stod hun bivirkningerne igennem i håb om at blive rask, men kræftforløbet har ændret hendes perspektiv.

”Jeg været syg så længe, at jeg skal kunne leve med sygdommen. Jeg vil kunne stå ud af sengen, spise og bevæge min krop. Og jeg vil kunne være der for mine børn,” siger Pernille Povelsen.

Så da hendes læge fra Fase 1-enheden tilbød en anden eksperimentel behandling på Herlev Hospital, sagde hun ja. Den nye behandling er immunterapi, som har vist sig at virke på svulster med en bestemt genforandring hos lungekræftpatienter. En biopsi viste, at Pernille Povelsens svulst har samme mutationer.

”Lægen gjorde meget ud af at sige, at immunterapien kan være god for min kræfttype. For forsøgets vedkommende ville det være bedst, at jeg fortsatte den opstartede forsøgsmedicin, så han kunne følge mine resultater lidt længere, men det vigtigste var at gøre mig rask,” siger Pernille Povelsen.

Læger og hospitaler forpligter sig til at finde et bestemt antal patienter, når et firma skal afprøve medicinen. Men de nye behandlinger er ofte skræddersyet til patienter med sjældne genforandringer, der måske kun findes få af i Danmark.

”Ud fra lægens betragtning er det vigtigt at have et godt forhold til firmaet. Hospitalet får dækket ekstraudgifter ved forsøget, og lægen vil ikke fremstå som en, der ikke kan rekruttere eller som har patienter, der falder fra,” siger Simon Francis Thomsen.

Han er overlæge på Bispebjerg Hospital, arbejder med forsøgsbehandling til patienter med hudsygdomme og sidder også i Den Viden- skabsetiske Komité i Region Hovedstaden.

”Patienterne er utroligt tillidsfulde og stoler på deres læge. Og hensynet til patienterne er altid stærkere end ’fremskridtspligten’,” siger han.

To voldsomme begivenheder har yderligere skærpet opmærksomheden. I 2006 blev seks raske forsøgspersoner alvorligt syge straks efter, at de havde fået indsprøjtninger med en ny type sklerosemedicin på en engelsk forskningsklinik. Og i januar 2016 døde en patient, og fem andre blev alvorligt syge efter indsprøjtning med ny smertestillende medicin baseret på cannabis på en fransk klinik. Ulykkelige tilfælde, hvor forsøg, der skulle fastlægge dosis, gik galt. Og som er blevet undersøgt af myndighederne.

I Danmark er reglerne for lægers samarbejde med medicinalindustrien blevet skærpet i de seneste år. Lægerne skal anmelde deres forskningssamarbejder til Sundhedsstyrelsen, der offentliggør det på hjemmesiden. Lægernes samarbejde er også offentligt tilgængeligt, og de aftalte kompensationer til hospitalet indbetales på forskningskonti og er underlagt offentlig revision.

”Hvis jeg ikke overholder balancen, kan jeg mistænkes for at tale firmaernes sag i stedet for patienternes,” siger Simon Francis Thomsen.

Pernille Povelsen er en af de første patienter med livmoderhalskræft, der afprøver den ny type immunterapi. Hun fik den første dosis for en uge siden og har ingen bivirkninger. Måske er medicinen i gang med det, som den er designet til – nemlig at få hendes eget immunforsvar til at gå til angreb på kræftsvulsten. Om tre uger får hun endnu en dosis, og så kan hospitalet begynde at se på, om medicinen virker.

”Hvis den virker, kan jeg få medicinen i to år. Derefter en pause på et år. Og så et år mere på medicinen. Det giver mig et perspektiv på fire år. Et livsforlængende perspektiv,” siger Pernille Povelsen. ”Med mindre de finder gennembruddet, og jeg er den, det virker fantastisk på.”