Må man skade et menneske, hvis det kan redde andres liv?

CIA har manipuleret med oplysningerne om tortur - både med hensyn til torturmetoder og antallet af fanger. Arkivfoto fra Guantanamo-basen, hvor en fange bæres ind til afhøring.

Ny amerikansk torturrapport har vakt forargelse verden over og kan få stor betydning for vores holdning til tortur, vurderer etikprofessor. Han mener, at debatten længe har været præget af urealistiske argumenter

Er det moralsk i orden at skade en person eller ligefrem slå en person ihjel, hvis det kan redde tusindvis af liv? 

Dette spørgsmål har filosoffer tumlet med i århundreder, og svaret er efter hundreder af års juridiske granskninger og moralske fremskridt stadig til diskussion.

Nu har en ny rapport om den amerikanske efterretningstjenestes behandling af terrormistænkte fået debatten om tortur til at blusse op igen.

Rapporten, der absolut ikke er for sarte sjæle, er udarbejdet af senatsudvalget, som har undersøgt CIA's afhøringsmetoder under et særligt program, der blev sat i værk af USA's daværende præsident, George W. Bush, efter terrorangrebet mod New York og Washington i 2001.

CIA's folk tog hårdere fat end normalt, viser rapporten - men alligevel kom der ikke rigtig noget ud af det: 

"Afhøringerne var ineffektive og producerede aldrig informationer, der førte til at forpurre umiddelbare terrortrusler," citerer Reuters fra rapporten.

Der blev i stedet produceret forkerte informationer, og disse metoder spillede ikke nogen central rolle i opsporingen af al Qaeda-leder Osama bin Laden, der blev dræbt af amerikanske specialsoldater i maj 2011 i Pakistan.

På Dansk Institut mod Tortur, Dignity, er man ikke overraskede over rapportens konklusioner og beskrivelserne af metoderne, som omfatter blandt andet waterboarding, søvnmangel, seksuelle ydmygelser og ophængning i arme og ben i dagevis.

"Vi vidste, at det foregik, at det var slemt, og at CIA nedtonede det markant," siger Anders Bernhoft, der er talsmand fra instituttet.
 
"Men det er overraskende, hvor meget de (CIA, red.) har løjet over for Det Hvide Hus og offentligheden," siger han og henviser til rapporten, der dokumenterer, at CIA manipulerede med oplysningerne både med hensyn til torturmetoder og antallet af fanger samt vildledte Det Hvide Hus og Kongressen, når de skulle indberette, hvad de foretog sig i deres hemmelige fængsler rundt om i verden.

"De har sagt, at metoderne virkede, men det viser sig nu, at det gjorde de overhovedet ikke," tilføjer han.

Tortur har historisk set en lang tradition og var almindelig i Europa op gennem Middelalderen og de efterfølgende århundreder, hvor metoderne primært blev brugt til at få anklagede til at tilstå forbrydelser og angive medsammensvorne. Først i løbet af Oplysningstiden i det 18. århundrede blev det mere udbredt at kritisere anvendelsen af tortur, og flere lande begyndte at indføre forbud mod det. 

Praktisk talt alle verdens lande har således skrevet under på, at de ikke vil benytte eller tillade tortur.

Men de seneste års afsløringer viser, at mange lande stadig benytter sig af særdeles hårdhændede metoder, og det på trods af, at adskillige studier viser, at tortur ikke kan frembringe oplysninger, som ikke kan hentes på andre måder.

I USA har flere højstående militær- og efterretningsfolk desuden argumenteret for, at tortur til gengæld skader mere, end det gavner i krigen mod terror, da det er et effektivt rekrutteringsredskab for fjenden.

Men hvorfor bliver vi så ved med at diskutere, om det er moralsk i orden at skade en person i håbet om at redde andre?

"Grunden til, at det stadig diskuteres, er først og fremmest, at man ved, at det benyttes. Dernæst har flere personer stillet sig frem og sagt, at i kampen mod terror er det rimeligt at anvende tortur – blandt andre toppolitikere," forklarer Jesper Ryberg, der er professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet.

"Så fordi tortur stadig anvendes og af nogle stadig forsvares, er vi nødt til at diskutere det igen og igen."

Ifølge ham har debatten om tortur i nyere tid været præget af uholdbare argumenter, som fastholder fortalerne for tortur i troen på, at de inhumane metoder er effektive og derfor også nødvendige i et moderne, civiliseret samfund.

Især ét argument forvrænger debatten, mener han - nemlig "den tikkende bombe".

Den tikkende bombe er et populært tankeeksperiment, som fortalere for tortur ofte bruger, når de skal forsvare deres synspunkt.

Forestil dig, at en bombe er placeret på Nørreport Station. I politiets varetægt er en mand, som ved, hvor bomben er. Er det i orden at udsætte ham for tortur for at finde frem til bomben, inden den springer?

Mange vil være på nippet til at svare ja til dette - det kan jo i teorien redde menneskeliv. Men argumentet er problematisk, mener Jesper Ryberg.

"Problemet med argumentationen er, at den tikkende bombe bliver overført fra at være et argument i en akademisk og teoretisk diskussion til at legitimere tortur i den virkelige verden, hvor de faktiske forhold ser helt anderledes ud, og de hypotetiske forudsætninger ikke er opfyldt,” siger han.

Han understreger, at den tikkende bombe aldrig har fundet sted i praksis - og at den kun er at finde i actionfilm og tv-serier som for eksempel "24 timer".

”Argumentet dur altså ikke i en almindelig debat. Det kan kun anvendes i en filosofisk diskussion," understreger han.

Herhjemme har vi også i de senere år diskuteret tortur - og særligt om det er forsvarligt at modtage efterretninger fra andre lande, som havde fået oplysninger ved hjælp af tortur.

Senest blev tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fanget mellem moralsk overbevisning og politisk virkelighed, da han i 2012 først sagde, at Danmark ikke ville bruge oplysninger fremskaffet ved hjælp af tortur - for derefter at ændre holdning og udtale, at den slags oplysninger alligevel nogle gange var nødvendige i det sikkerhedsmæssige samarbejde med andre lande.

En ny undersøgelse viser desuden, at hver fjerde dansker blåstempler tortur i kampen mod terror. 

Undersøgelsen, som A&B Analyse har foretaget for Dansk Institut mod Tortur, Dignity, viser også, at knap hver tredje dansker mener, det er i orden, at Danmark bruger oplysninger fra andre efterretningstjenester, som er fremskaffet ved hjælp af tortur. 

”Vi har fået et mere slapt forhold til brugen af tortur, fordi vi føler os truet," forklarer Anders Bernhoft fra instituttet.

"I vores dagligdag føler vi os i langt højere grad end tidligere truet af terrorister, og derfor er vi villige til at acceptere tortur, fordi vi tror, at de, der udøver torturen, er gode mennesker, som ikke har onde intentioner, og dem, som tortureres, reelt er onde,” siger han og tilføjer:

”Vi tror, at denne metode, altså torturen, kan beskytte os mod det onde, og dem, som udøver terrorhandlinger, men det er en myte." 

Han håber derfor, at den nye rapport én gang for alle afliver myten om, at tortur er et effektivt efterforskningsværktøj:

"For tortur er altødelæggende - både for dem, det går ud over, dem, der udfører det, og for samfundet, fordi vold avler vold," siger han og tilføjer, at han håber, at rapporten også får konsekvenser for dem, som står bag torturen.

"Ultimativt burde man retsforfølge og straffe dem, som står bag. Og så håber jeg, at man nu har lært, at det ikke skal bruges, og at det ikke virker. "

Professor Jesper Ryberg mener, at rapporten kan få stor betydning for debatten om tortur.
 
"Og forhåbentlig kan den gøre os klogere, så vi kan holde tungen lige i munden, næste gang vi står i en ulykkelig situation, og ikke handler overilet, selvom nogle kan være fristet til det i forsøget på at vise, at de er handlekraftige politikere," siger han.

Præsident Barack Obama har efter rapportens offentliggørelse udtalt, at de metoder, som er blevet dokumenteret i rapporten, aldrig igen må tages i brug af CIA.

"Jeg håber, at dagens rapport kan hjælpe os med at henvise disse metoder til fortiden, hvor de hører til," siger præsidenten ifølge Ritzau. 

Obama mener desuden, at metoderne har skadet USA's omdømme og gjort det mere besværligt for USA at forfølge egne interesser hos allierede og partnere.

Tidligere på året erkendte præsidenten, at tilfangetagne, mistænkte terrorister blev mishandlet i kølvandet på terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001. I den forbindelse sagde han i en tale til nationen:

»Vi gjorde noget, der var forkert. Vi gjorde en masse ting rigtigt, men vi gjorde nogle ting, der var modsat vore værdier. Jeg forstår, hvorfor det skete (...). Det er vigtigt, når vi ser tilbage på det, at huske, hvor bange folk var." 

TV: Se hele præsidentens tale her

A99YMztxvmM