Skal man blande sig i en kollegas alkoholforbrug?

Omkring 135.000 danskere er alkoholafhængige, og endnu flere drikker indimellem for meget. Modelfoto.

En nylig sag på Christiansborg har rejst dilemmaet om, hvorvidt man skal blande sig i en kollegas alkoholforbrug. Og det kan være svært at vurdere, hvornår og hvordan man skal gribe ind

En lugt af alkohol breder sig i lokalet, hver gang kollegaen træder ind, og der blev måske også taget lidt rigeligt af flasken til firmafesten.

Omkring 135.000 danskere er alkoholafhængige, og endnu flere drikker indimellem for meget. Mange kan på deres arbejdsplads løbe ind i et dilemma i forhold til, hvordan man skal håndtere det, hvis man fornemmer, at en kollega drikker for meget. For bør man skride ind, eller er det en privatsag?

Senest er dilemmaet blevet belyst på Christiansborg, efter socialdemokraten Karin Gaardsted klagede til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), over danske deltageres alkoholforbrug under en konference i Afrika. Karin Gaardsted valgte at gå til ledelsen, men blev afvist, da Folketingets formand ikke mente, at det var en sag for hende. Episoden afspejler, hvor svært det kan være at vide, hvordan man skal agere, hvis man oplever, at en kollega har et alkoholproblem. Og for at undgå en akavet situation er der måske mange, der vælger helt at tie.

Professor Morten Grønbæk er direktør for Statens Institut for Folkesundhed og alkoholforsker. Han mener, at alkoholproblemer og alkoholafhængighed for mange er svært at tale om.

”Det er i virkeligheden sådan i den medicinske verden, at vi godt ved, at alkoholafhængighed er en sygdom. Problemet er, at den generelle forståelse er, at det ikke er en sygdom. På arbejdspladsen kan man se, at det er et tabu. Hvis en kollega havde blindtarmsbetændelse eller en brækket arm, er der mange, der ville være opmærksomme. Men når man kan lugte alkohol eller fornemme, at de drikker, kan der gå meget længe, før nogen reagerer,” siger han.

Morten Grønbæk har som chef tidligere konfronteret medarbejdere, der havde et alkoholproblem.

”Det er enhvers etiske og moralske pligt at gøre noget, når man oplever, at folk har det dårligt eller er syge, og det gælder også i forhold til alkohol.”

Han mener, at det især kan være svært at vurdere, om man skal gribe ind, eller om man blander sig unødigt, hvis en person ikke er alkoholafhængig, men drikker over genstandsgrænsen. Hvis man har oplevet, at en person har skejet ud til en fest, vil det ikke nødvendigvis afspejle en afhængighed, der kan behandles på en klinik, men der kan være en anden type problem. Og hvis det ikke går ud over arbejdet, er det sværere at opdage, da man vil skulle følge personens alkoholforbrug tæt for at vide, om der er et generelt problem med, at man drikker mere, end det er tilrådeligt, forklarer Morten Grønbæk.

Skuespiller Ole Thestrup er tørlagt alkoholiker og har også selv tidligere forsøgt at gribe ind i andres alkoholforbrug. For ham går grænsen for, hvorvidt man skal blande sig i en kollegas alkoholforbrug ved, om det har konsekvenser for andre.

”Man skal ikke gøre noget, hvis man ser personen drikke for meget til et firmaarrangement. Der er massevis af mennesker, som til firmafester dummer sig, men det er ikke ensbetydende med, at de er alkoholikere. Hvis kollegaen passer sit arbejde, så er det underordnet, hvordan han eller hun ter sig til en julefrokost eller på en firmarejse. Ellers kan vi jo pludselig alle sammen rende rundt og anklage Gud og hvermand for at drikke for meget,” siger Ole Thestrup.

”Der, hvor der skal gribes ind, er, når det får konsekvenser. Man har en pligt i den forstand, at man også har pligt til at sikre, at en beruset person ikke kører bil.”

Ole Thestrup mener, at man i første omgang skal gå til den kollega, det drejer sig om. Han har også et bud på, hvordan man kan gøre.

”Man kan vise en hjemmeside om behandling og finde nogle brochurer frem, der viser, hvordan man kan slippe af med det forfærdelige og få et smukt og godt liv. Det handler også om at snakke om tingene. Der kan man jo nævne mig som et lysende eksempel på, hvor smukt et liv man kan få, når man holder sig væk fra det skidt. Men man skal have hjælp til det,” siger Ole Thestrup.

Trine Hostrup er ungdomspræst i Viborg Stift og har selv tidligere haft et alkoholmisbrug igennem to år. Misbruget var ikke synligt udadtil, og der var derfor heller ikke nogen, der brød ind. Men Trine Hostrup mærkede selv, at det var blevet for meget, før det blev tydeligt for andre. Hun stod frem med sit misbrug og mærkede stor opbakning fra præstekollegaer samt biskop og provst. Trine Hostrup mener, at det for mange kan være svært at konfrontere andre med deres alkoholproblem.

”Jeg tænker, at vi alle sammen har svært ved at gå ind over den grænse, hvor vi træder ind i et andet menneskes private rum. Vi lever i et land, hvor der skal rigtig meget til, før vi blander os. Ligusterhækken lever i bedste velgående, og hvad der sker bag min hæk, er min sag, hvad der sker bag din, er din sag. Man kan tænke, hvis jeg blander mig, bliver jeg afvist, eller vi bliver uvenner, og det kan være svært at håndtere.”

Trine Hostrup er selv blevet ringet op af en kollega på et usædvanligt tidspunkt, hvor hun kunne mærke, at kollegaen var påvirket af alkohol. Hun forsøgte at gribe det an med humor, næste gang de sås i en arbejdsmæssig sammenhæng, med spørgsmålet ”sidder du og får dig noget vin alene i præstegården?”.

”Der er enormt meget skam forbundet med det, og mit ærinde med at bruge humor var egentlig at tage skammen ud af det og vise personen, at ’jeg har set dig, jeg er bekymret for dig, og jeg er der, hvis du har brug for det’,” siger præsten.

Trine Hostrup mener, at det er nemmere at gå ind i sagen, hvis alkoholproblemet påvirker arbejdet.

”Det er ikke i orden at møde påvirket op på arbejdet i en stilling, hvor man har et ansigt udadtil, som man har som præst eller kirketjener, og lugte langt væk af sprut. Der kan man sige, at man har lagt mærke til, at personen lugter af alkohol, og at man finder det problematisk.”

Ifølge alkoholforsker Morten Grønbæk har synet på alkohol på arbejdet ændret sig gennem tiden.

”I gamle dage, i 1970’erne og 1980’erne, kunne man godt drikke øl til frokost eller tage en Gammel Dansk om morgenen. På Hvidovre Hospital var det i 1980’erne almindeligt at drikke øl i frokostpausen, og mange steder var det typisk at drikke på arbejdspladsen og i arbejdstiden,” siger Morten Grønbæk.

I dag findes der alkoholpolitikker på mange arbejdspladser. Hos televirksomheden TDC har man i mange år haft en misbrugspolitik. Politikken går ikke på, at man som kollega skal blande sig, men at man som leder skal blande sig, fortæller Peer Schaumburg-Müller, der er vicedirektør i personaleafdelingen i TDC.

”Der, hvor man som leder har en pligt til at blande sig, er, når et misbrug påvirker arbejdet, og særligt, naturligvis, hvis du drikker i arbejdstiden, som vi har forbud mod. I første omgang er det et spørgsmål om at gribe ind og italesætte mistanken om misbruget. Men det er også væsentligt, at der er et tilbud om hjælp,” siger Peer Schaumburg-Müller.

Hos TDC forsøger de at hjælpe medarbejdere ud af misbrug ved blandt andet at tilbyde professionel behandling eller krisehjælp.