Bengt Holst: Projekt ”tilbage til naturen” har nogle etiske knaster

Både professionelt og privat har Bengt Holst, København Zoo, haft etiske dilemmaer tæt inde på kroppen

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Det gør jeg som formand for Det Dyreetiske Råd i forbindelse med vores diskussion af rewilding. Det er en proces, hvor man forsøger at genskabe noget af naturens egen dynamik i begrænsede områder ved at udsætte udvalgte dyr og lade dem klare sig selv. Man kan sætte dyr ud, som er vilde i forvejen, men også heste og køer, fordi man gerne vil have nogen, der tramper vegetationen ned og æder af buskadset. Når de dør, lader man kadaverne ligge og blive til levested for insekter og deres larver, men med indhegnede dyr står vi i et etisk dilemma. Vil vi lade dem sulte ihjel, hvis der bliver mangel på føde, eller fryse ihjel i en kold vinter, som man bør gøre i rewildingens navn? Hvis de var husdyr, ville vi tilføre ekstra foder eller aflive dem, hvis de blev udsultede eller ikke kunne klare kulden. Det er et dilemma om at lade naturen gå sin gang eller gribe ind og så ikke nå målet om at få helt selvopholdende, vild natur – en diskussion, vi bliver nødt til at tage, før det bliver aktuelt. Jeg hælder nok mest til, at vi ikke skal gribe ind, men at det selvfølgelig fordrer, at vi har valgt de rette dyrearter at sætte ud og det kun på steder, der opfylder deres behov. Er det på plads, skal naturen have lov at gå sin gang.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Mine døtre var dengang syv og ni år, deres mor og jeg var blevet skilt, og i mit nye forhold var der ikke rigtig plads til mine børn. Jeg tænkte, at det ville gå over, og begik den fejl, at jeg lod det køre for længe. Det er klart, at det gjorde enormt ondt på mine piger. Med min nye familie boede jeg ud til en stor vej, og en nat drømte jeg, at mine døtre stod derude med hinanden i hånden og ikke kunne komme gennem hækken til mig. Det var en øjenåbner. Man vil gerne begynde noget nyt, men kan man tillade sig at lægge afstand til de nærmeste i ens liv, fordi man tror, man skal have noget andet til at fungere først? I dag er der ingen tvivl om, hvor mit svar ville ligge. Det skal man selvfølgelig aldrig acceptere. Jeg blev da også skilt igen og blev klogere.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Det er den kraftige befolkningstilvækst på kloden. Der er en stigende mangel på ressourcer i store dele af verden, og mange sulter, men det er desværre også her, tilvæksten er størst, hvilket kun gør situationen værre. Løsningen ligger klart i at få nedsat fødselsraten i de områder, altså satse på prævention. Det er en varm kartoffel, fordi der ligger meget politik og religion i det, men inderst inde ved vi jo godt, at vi styrer mod afgrunden, hvis vi ikke gør noget.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Nej! Etik burde fylde meget mere. Etik bestemmer, hvordan vi omgås hinanden, dyrene, naturen og forskellige dele af samfundet. Hvis ikke alle er med til at diskutere etik, bliver det elitært, og det må ikke ske. Etik bør fylde mere og begynde tidligere i uddannelsesforløbet.8

Læs uddrag af "Naturens stemme" på