Nyt nævn skal sikre etik i indsamlinger

Rådhuspladsen i København var tæt pakket med lyserøde sløjfer og ditto balloner da Kræftens Bekæmpelse i 2004 indledte en kampagne mod brystkræft. Men er det forvirrende i en indsamlingsammenhæng, at sløjfen bruges som symbol af mere end én organisation? Foto: Keld Navntoft.

En ny indsamlingslov er på vej. Den byder blandt andet på et nyt etisk nævn, som kan sætte magt bag sine afgørelser. Den opblussede krig mellem røde og lyserøde sløjfer viser, at det haster, men også, at rigide love kan komplicere livet for indsamlingsorganisationerne

Sløjfer er populære. De bruges som symbol på alt muligt overalt i verden. Herhjemme bruger Aids-Fondet en rød sløjfe, Kræftens Bekæmpelse en lyserød, og med den gule sløjfe støtter man de danske soldater.

Er det forvirrende? Kan man uforvarende komme til at støtte det forkerte, fordi sløjfer jo ligner hinanden? Det er spørgsmålet i den første sag i Det Indsamlingsetiske Nævn. Og svaret er ikke ligetil.

LÆS OGSÅ: Sløjfekrig strammer til

I Kræftens Bekæmpelse har man brugt den lyserøde sløjfe siden 1991 endda overalt i verden. Den er blevet et vigtigt varemærke for organisationen og så gennemslagskraftig, at 59 procent af danskerne er klar over, at det handler om brystkræft, når de ser sløjfen. Det viser en uvildig undersøgelse, Kræftens Bekæmpelse har fået lavet.

Kun syv procent forbinder sløjfen med Aids-Fondet. Bliver vi i stedet præsenteret for den røde sløjfe, ved 35 procent, at det handler om Aids-fondet, mens 17 procent tror, det er Kræftens Bekæmpelse.

I Aids-Fondet stemmer tallene dog ikke overens med den virkelighed, de oplever. Her ønsker man ikke at stå i vejen for den vigtige kamp mod brystkræft, men i de dage, den lyserøde kampagne kører i oktober hvert år, bliver organisationen kimet ned af mennesker, der vil tale om eller klage over et eller andet med den lyserøde sløjfe i den tro, at de har støttet Aids-fondet, fortæller direktør Henriette Laursen.

Af samme grund har Kræftens Bekæmpelse to gange, senest i 2004, skrevet under på ikke at ville bruge sløjfen mere. Når de alligevel gør det, er det ukollegialt, mener hun.

Og det mener Det Indsamlingsetiske Nævn også. I afgørelsen af sagen lyder det, at Kræftens Bekæmpelse har handlet kritisabelt ved at bruge den lyserøde sløjfe i sin kampagne sidste år. Men der følger ingen restriktioner med afgørelsen. Og derfor bør nævnet hurtigst muligt erstattes af et nævn med muskler, mener formanden for Det Indsamlingsetiske Nævn, Sys Rovsing.

Hun er også formand for den kommission nedsat af Justitsministeret, som lige nu arbejder på et forslag til en ny indsamlingslov. Den indeholder blandt andet idéen om et nyt nævn, der ikke kun kontrollerer etikken blandt medlemmerne i Isobro, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation. Og som netop kan kræve, at organisationerne retter sig efter nævnets afgørelse.

I medierne hører man jo løbende om utilfredshed med indsamlingsorganisationerne. Men de brådne kar er som regel ikke en del af Isobro, og nævnet kigger derfor ikke på sagerne. Og så er det klart, at hvis et nævn skal ændre den etiske kultur, skal dens afgørelser have nogen konsekvenser, siger hun.

Stig Fog er selvstændig indsamlingskonsulent og medstifter af Isobro. Han ser det som godt for den generelle etik, at der endelig er kommet en afgørelse fra nævnet. For det udstikker nogle klare retningslinjer. De linjer ville nok stå endnu klarere med et mere potent nævn, siger han.

Til gengæld frygter han, at et nyt statsligt nævn vil betyde mere stive regler og bureaukrati, fordi nævnet er for langt væk fra indsamlingsorganisationernes hverdag. Det er sket i både Sverige og Norge med den konsekvens, at det er blevet betydelig mere bøvlet at samle penge ind.

Jeg er ikke imod kontrol, men den skal være rimelig. Det afgørende er, at både organisationerne, bidragsyderne og den juridiske kompetence er med i nævnet, sådan som det er tilfældet i Det Indsamlingsetiske Nævn. For det handler ikke bare om jura, men om brands og en række andre kulturelle hensyn, siger han.

I Kræftens Bekæmpelse beder administrerende direktør Leif Vestergaard Pedersen alle om at skrue retorikken ned igen. Sådan som det er kutyme i indsamlingsbranchen. For offentlige slagsmål har det med at smitte negativt af på dem, der skal donere pengene.

Vi er selvfølgelig kede af kritikken, for den skader et vigtigt arbejde, og jeg håber meget, vi kan nå frem til et roligt kompromis. Men det kan ikke komme på tale, at vi droppper den lyserøde sløjfe, siger han.

henriksen@k.dk