Mangler unge et moralsk kompas, når de deler nøgenbilleder på nettet?

Hvis man ikke vil have sit billede op at hænge i supermarkedet, skal man heller ikke dele det elektronisk, lyder det fra Red Barnet. Andre mener, at man skal kunne stole på, at intime fotos ikke misbruges

Kan man være kæreste uden at sende nøgenfotos og nøgenvideoer af sig selv via sms eller sociale medier?

Navnlig blandt unge er det tilsyneladende blevet almindeligt, men de unge kan ikke overskue konsekvenserne. For når man deler et foto med en enkelt person elektronisk, deler man det i princippet med hele verden.

Det vakte harme, da en politiassistent fra Midt- og Vestjyllands Politi i begyndelsen af måneden opfordrede unge piger til at lade være med at tage intime billeder af sig selv.

Opfordringen kom i kølvandet på sagen om den såkaldte ”Viborg-mappe”, der er en samling af elektroniske billeder med nøgne eller letpåklædte lokale piger, som florerer blandt drenge i og omkring Viborg.

Betjentens udtalelse skabte røre blandt politikere og debattører på de sociale medier, hvor man ikke mente, at de unge piger kunne holdes ansvarlige for, at deres intime billeder deles med en større offentlighed.

Politiassistenten endte med at korrigere sin udtalelse, ”da det jo er drengene, der har gjort noget forkert”.

Men er pigen, der deler intime billeder med kæresten, ikke også ansvarlig, når hun sender elektroniske billeder privat og dermed løber en risiko for, at de måske senere bliver delt med uvedkommende?

Ifølge Thomas Ploug, professor i etik ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd, er ansvaret delt mellem flere parter. Ud over et samfundsmæssigt ansvar, et forældreansvar og et skoleansvar har de unge selv et medansvar.

”De, der spreder billederne, har naturligvis et ansvar, men forudsætningen for, at der overhovedet er noget at sprede, er, at man tager billederne. Jeg synes ikke, man kan komme udenom, at de, der sender billederne videre, eventuelt til en kæreste, også har et ansvar,” siger Thomas Ploug.

Stadig flere børn og unge deler intime billeder og videoer af sig selv på internettet. Og når først billederne eller videoerne er sendt, kan de deles flere tusinde gange og dukke op hvor som helst.

Filerne er så godt som umulige at fjerne igen, og i værste fald risikerer de at havne på diverse pornografiske sider.

Thomas Ploug forklarer, at det er en ny virkelighed, og det, der sker mellem to mennesker og en smartphone, er potentielt tilgængeligt for hele verden. Derfor er det afgørende at lære de unge, at virkeligheden er en anden i dag.

”Det er enormt vigtigt, at de unge forstår, hvilken alvor der er knyttet til det her. Der er en anden alvor, end der var for 20 år siden, og det er vigtigt at gøre de unge bevidste om den virkelighed. Derudover er der opstået en kultur, som er fokuseret på nøgenhed, og at det er den måde, man skal gøre sig attraktiv på. Måske bør man genoverveje, om man ikke kan være kærester uden at sende nøgenbilleder til hinanden,” siger etikprofessoren.

Hos Center for Digital Pædagogik har man siden 2004 beskæftiget sig med onlinetendenser, nyskabende brug af medier, digital pædagogik og rådgivning på børne- og ungeområdet. Her møder Jonas Ravn, der er cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og har specialiseret sig i unges mediebrug, de frustrerede unge, kommunale SSP-konsulenter, lærere og forældre. Han mener heller ikke, at det giver mening at placere ansvaret ét sted. Han kalder det foruroligende, at de unge har en konsensus om, at det er normalt at sende og modtage nøgenbilleder. Med baggrund i eksempler som ”Viborg-mappen” og andre aktuelle sager skal der informeres om den totalt ødelæggende effekt, det kan have for unge at blive udsat for chikane på nettet, mener han.

”Jeg tror, der hersker en misforståelse i forhold til unge og deres medieforbrug. Begrebet 'de digitale indfødte' har nærmest været klistret til den nye generation af unge. Men bare fordi man er vokset op i en digital tidsalder, så ved man ikke pr. definition alt om, hvordan nettet og de sociale medier fungerer. I forhold til etik og moral har de lige så meget brug for at blive guidet af voksne rollemodeller som i andre aspekter af livet,” siger Jonas Ravn.

Hos Red Barnet er man opmærksom på problemet med unge, der kommer galt af sted på nettet.

Til maj sætter organisationen derfor fokus på problemstillingen med konferencer i flere danske byer. Ifølge Gitte Jakobsen, seniorrådgiver i børns beskyttelse i Red Barnet, er der de senere år sket en udvikling mod, at stadig yngre børn bruger de sociale medier, og det betyder, at de bliver eksponeret for en verden, de ikke har begreber til at kunne håndtere.

”Børn kan ikke overskue konsekvenserne af den handling, det er at dele et billede med andre. Jo yngre de er, jo mindre begrebsapparat har de til selv at håndtere de her problemstillinger. Derfor hviler der et kæmpe ansvar på forældrene, hvor der skal snakkes med børnene om, hvad det er, man deler, og hvor grænsen går. Hvis du synes, det er et billede, der godt må hænge på opslagstavlen i supermarkedet, så okay - ellers lad være,” lyder det fra Gitte Jakobsen.

I den digitale tidsalder er fænomenet ”hævnporno” blevet mere og mere udbredt de seneste år. Hævnporno er internetchikane, hvor private billeder bliver delt på nettet af for eksempel en ekskæreste. Siden 2004 er anmeldelser af hævnporno til politiet steget fra 27 til 62 sager. Men der er kun rejst tiltale i fire sager mere i 2014 end i 2004, viser tal fra Rigsadvokaten. Fænomenet blev for alvor kendt herhjemme, da en 23-årig studerende ved navn Emma Holten sidste år lagde en billedserie ud på mediet Friktion, hvor hun optræder topløs. Det gjorde hun efter at have været udsat for hævnporno i tre år som et forsøg på at vinde sin krop tilbage. Hun er nu blevet aktivist og frontkæmper og rejser verden rundt for at formidle sine tanker om feminismen. Emma Holten er ligeledes en af dem, der var vred over, at politiet opfodrerede piger til at lade være med at tage intime billeder af sig selv.

”Hvorfor skal unge piger på 13 år som dem fra Viborg lade være med at tage billeder af sig selv, mens drenge og voksne mænd går fri? Er det, fordi vi synes, at det er lettere og mere oplagt at begrænse pigers rettigheder end at fordømme mænds manglende empati?”, udtalte hun for nylig til dagbladet Information.

Jonas Ravn mener, at det er helt forkert, at politiet ikke må opfordre pigerne til lade være med at tage nøgenbilleder, da de unge er nødt til at forstå, at der er risiko ved at dele nøgenbilleder.

”Vi skal lære de unge, at der er den her risiko. Det betyder ikke, at politiet bebrejder offeret, men det er bare en fuldstændig vanvittig kamp at få fat i dem, der deler det. Derfor er det nemmere og mere troværdigt at sætte ind i forhold til nøgenbilleder i selve ungegruppen,” siger Jonas Ravn.