Hvornår er man rigtigt død?

Hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990 for at gøre det muligt at lave flere organtransplantationer, men mange danskere er fortsat skeptiske. Foto: Nima Stock/ritzau

Selvom hjernedødskriteriet har været brugt i Danmark i snart 30 år, er der fortsat usikkerhed om det. Sundhedsstyrelsen lancerer ny kampagne

Et massivt flertal af befolkningen er positiv over for organdonation, men alligevel er det kun 20 procent, der har ladet sig registrere som donorer. Måske fordi der fortsat hersker usikkerhed om hjernedødskriteriet hos hver tredje. Kan man nu være sikker på, at man er rigtigt død, før lægerne fjerner ens organer?

Derfor har Sundhedsstyrelsen lanceret en kampagne- video i denne uge, der skal oplyse om det 27 år gamle hjernedødskriterium, der er ganske vanskeligt at forstå som pårørende.

Efter en hjerneblødning eller ulykke, hvor hjernen er død, og organdonation derfor kan komme på tale, holdes kroppen kunstigt i live, kroppen er varm, og rygmarven fungerer stadig, da der kommer blod rundt i kroppen, og derved kan der også være reflekser, så arme og ben nogle gange bevæger sig. For at være helt sikker på, at patienten vitterligt er hjernedød, skal døden erklæres af flere læger med en times mellemrum, før patienten bliver erklæret endeligt hjernedød, og familien kan tage stilling til organdonoation, lyder budskabet i videoen.

En af årsagerne til usikkerheden i befolkningen er blandt andet tv-dokumentaren ”Pigen der ikke ville dø” fra 2012, hvor en læge rejste spørgsmålet om organdonation over for en familie, hvis 19-årige datter havde været involveret i en trafikulykke. Pigen var imidlertid ikke hjernedød og lever i dag.

I 2016 fik 380 mennesker et nyt organ fra en hjernedød donor, mens 29 døde, mens de ventede på et nyt organ.