LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Hvor går grænsen mellem skræddersyede kundeoplevelser og overvågning?

Ansigtet er fremtidens id-kort. Allerede nu har man mulighed for at bruge ansigtet som en brugervenlig sikkerhedslås til telefoner, men de færreste har et overblik over konsekvenserne

Ved at kaste et hurtigt blik mod skærmen låser Thomas Falkenhagen sin telefon op. Det kræver hverken adgangskode eller knapper. For han har ladet sit ansigt indscanne på den nye iPhone fra teknologigiganten Apple og bruger nu blikket som digital lås.

”Jeg ved, at den kan kende mit ansigt fra en million andres, og det sikrer mig, at telefonen ikke kan låses op, hvis den bliver stjålet. Jeg har det for brugervenligheden og sikkerhedens skyld,” siger Thomas Falkenhagen.

I denne måned er Apples telefon kommet til Danmark, og snart vil ansigtsgenkendelsesfunktionen derfor være at finde i mange danskeres lommer.

Men hvor langt er vi egentlig med brugen af ansigtsgenkendelse i Danmark? Seniorrådgiver i konsulentvirksomheden KPMG Michael Birkebæk Jensen rådgiver danske virksomheder i den nye teknologi.

”Teknologien gemmer dit ansigt lokalt på telefonen, og oplysningerne kan umiddelbart ikke misbruges, så længe de ligger der og ikke sendes op i ’skyen’. Apple bruger nøjagtige 3D-billeder, men der er mange måder at udnytte en biometri som ansigtsgenkendelse på. I Danmark har vi allerede flere brancher som eksempelvis butikker, der er i gang med at eksperimentere med at analysere folks bevægelser. Hvilket specifikt produkt fanger den enkeltes øjne på hylden i supermarkedet? Hvordan er dit humør? Er du stresset? Hvilken alder har du? Få steder har man installeret digitale reklamesøjler, der kan bruges til at se på dig fra det sekund, du træder ind i butikken. Det kan være en skærm, der typisk står ved indgangen, og som så kan justere reklamerne i butikken til dig. Den nye type teknologi kan give folk bedre kundeoplevelser, der er rettet mod den enkelte bruger,” siger Michael Birkebæk Jensen.

Og man kan spørge sig selv, hvad der er nyt i det. For er det i virkeligheden ikke netop det, vi har vænnet os til med de mange internetannoncer, som målrettes til os, når vi laver søgninger på Google eller klikker på opslag på Facebook? Nej, mener Preben Mejer, der er direktør og stifter af Radr, der er et videnscenter om ny teknologi. For brugen af ansigtsgenkendelse har ifølge ham en væsentlig ekstra etisk dimension.

”Med ansigtsgenkendelse går vi skridtet videre. På nettet kan du lave aktive fravalg. Her er det dig, der beslutter at søge på et produkt eller gå ind på en hjemmeside, og jeg kan vælge at være anonym, når jeg gør det, men når jeg køber ind i en butik, spiser på en restaurant eller går i kirke om søndagen, har jeg ikke selv besluttet at dele, hvad jeg synes, føler eller er interesseret i i det øjeblik. Brugen af ansigtsgenkendelse har derfor også et mere ufrivilligt aspekt over sig,” siger Preben Mejer.

Ifølge Preben Mejer vil teknologien blive gradvist sværere at undgå – ligegyldigt om du ejer en mobiltelefon med ansigtsgenkendelse eller ej.

”Medmindre du har lyst til at gå med en stor plastiksæk over hovedet eller på anden måde maskere dig i det offentlige rum, bliver det i fremtiden svært ikke at opleve en eller anden form for ansigtsgenkendelse i din hverdag. Politiet kan af sikkerhedsmæssige årsager for eksempel også gøre brug af dele af softwaren,” siger Preben Mejer.

Af samme årsag bruges chippen i passet også til ansigtsgenkendelse, når man går igennem Københavns Lufthavns nye pasbåse, forklarer Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.

”Når passageren scanner sit pas, sammenholdes billedet med den person, der fremviser passet foran skærmen, og passagererne vil efterfølgende gennemgå en automatisk ansigtsgenkendelse, når de rejser ind eller ud af landet,” siger Jesper Lund og fortsætter:

”Det er jo en skjult teknologi, og de, der har lyst til at bruge den, har ofte lyst til at bruge den i det skjulte. For som udgangspunkt er det jo – som med så meget andet overvågning – noget, der skal sikre lov og orden.”

Ansigtsgenkendelsen er også særlig smart, fordi den kan bruges på afstand – i modsætning til andre biometriske data, som man skal helt tæt på for at kunne opfange, lyder det fra Birgitte Kofod Olsen, jurist med en ph.d. i biometri og privatlivsbeskyttelse og medstifter af tænkehandletanken DataEthics.

”Fingeraftryk fortæller i sig selv ikke meget om os. Men du kan med ansigtsgenkendelse nu tage et billede af en person, smide det op på Google og med en enkelt ansigtsgenkendelsessøgning finde frem til, hvem personen er. Vejen fra et billede til identifikation er derfor ultrakort og meget umiddelbar. Der skal man langt flere trin igennem med anden biometrisk data,” siger Birgitte Kofod Olsen.

Men umiddelbarheden og den øgede brug af kameraer og videoer kan også føre til en øget selvtægtskultur, mener ph.d. Thomas Ploug, professor mso i filosofi og it-etik ved Aalborg Universitet.

”I dag har vi alle et kamera med os. Når programmer til ansigtsgenkendelse bliver helt normale at have ved hånden, vil vi hurtigt selv identificere personer, som vi ved eller tror har begået kriminelle handlinger. Og derefter er det jo nemt at lægge billederne ud på sociale medier og sprede budskabet,” siger Thomas Ploug.

Biometriske oplysninger er unikke og uerstattelige. Hvis de lækkes via internettet eller misbruges, vil det være svært at få stoppet, siger Birgitte Kofod Olsen.

”Selv cpr-nummeret har du mulighed for at få ændret, men med ansigtet eller andre kropsdele kan du vende tilbage til det oprindelige, og så vil jeg ikke længere kunne bruge mit ansigt til verifikation i andre sammenhænge. Derfor bør vi være meget påpasselige med, hvor vi opbevarer biometriske data, og hvem der har adgang til dem. Skulle det blive lækket, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis de forkerte får adgang til oplysningerne,” siger Birgitte Kofod Olsen.

Selvom der ligger et ansvar hos udbyderne om, at oplysningerne ikke kommer videre, ligesom Apple har lovet, at ansigtet kun er lokalt tilgængeligt på mobilen, har den enkelte ifølge Birgitte Kofod Olsen også et ansvar.

”Man skal stille sig selv spørgsmålet, om man ønsker at vælge de biometriske data til eller fra. Det er i forbindelse med installeringen af mobilen, at man skal vælge biometrien fra. Vi bør blive bedre til at overveje, hvilke af vores data der hører til i privatsfæren. Ligesom at låse døren til vores hjem, inden vi går,” siger Birgitte Kofod Olsen.