Har vi en moralsk pligt til at stemme?
Et kryds på stemmesedlen er et kryds for demokratiet og dermed et kryds, vi har pligt til at sætte, lyder det op til det kommende folketingsvalg. Men det er lige så moralsk rigtigt at blive hjemme på sofaen, siger filosof
”Fordi det er min pligt.”
Sådan har svaret ofte lydt, når journalister er taget ud på valgsteder for at spørge danskere om, hvorfor de stemmer. Flere ser det som en form for moralsk og demokratisk forpligtelse og et krav at stemme, hvilket kan være en af årsagerne til, at Danmark sammenlignet med udlandet har en høj stemmeprocent ved folketingsvalg. Ved valget i 2011 stemte knap 88 procent, hvilket er den højeste andel siden 1981.
Men er det virkelig en pligt for borgerne at afgive deres stemme - og betyder det, at den halve million, der ikke stemte ved folketingsvalget i 2011, og de 44 procent af befolkningen, som ikke satte kryds ved valget til Europa-Parlamentet sidste år, handlede umoralsk?
Ifølge Michael Böss, lektor og demokratiforsker ved Aarhus Universitet, er en høj stemmeprocent vigtig, da befolkningen dermed viser, at den støtter demokratiet. Derfor bør man se det at stemme som en borgerpligt.
”Alle borgere med stemmeret er medlemmer af et politisk fællesskab, og med det følger der en pligt til at deltage. Fællesskabet er for så vidt ikke noget, vi kan vælge fra. Vi er automatisk med.”
Skulle man derfor ikke vide, hvem man vil stemme på, er det eneste rigtige at stemme blankt. Dermed markerer man ifølge Michael Böss, at det ikke er demokratiet som system, man er imod.
Hvor man i nogle lande straffer borgerne med bøder, hvis de ikke stemmer til valg, går Michael Böss mere ind for et moralsk frem for et juridisk pres på danskerne.
”Det handler om hele tiden at minde danskerne om deres forpligtelse gennem kampagner og lignende. Derudover er politikerne forpligtet til at opføre sig på en måde i valgkampen, så folk ikke mister lysten til at deltage.”
Valgforsker fra Københavns Universitet Kasper Møller Hansen finder det afgørende, at danskerne bruger deres stemme, selvom det juridisk set er en ret og ikke en pligt i Danmark.
”Valgdeltagelse er det bedste mål, vi har for, hvordan det står til med borgernes accept af demokratiet. Der er en form for social kontrakt mellem borgerne og Folketinget, og ved at sætte kryds giver vi magt til de folkevalgte og viser, at vi går ind for repræsentativt demokrati. Man stemmer altså ikke bare på et parti, men sætter et kryds for demokratiet,” siger valgforskeren, som efter valget skal være med til at se nærmere på, hvem der stemmer.
Indtil nu har man kun undersøgt deltagelsen til kommunal- og Europa-Parlamentetsvalg, hvor særligt socialt udsatte, unge og nydanskere ikke stemmer. De grupper er der derfor blevet gjort en stor indsats for at få til at stemme med kampagner og initiativer. Blandt andet var SF's folketingspolitiker Özlem Cekic med til at opfordre nydanskere til at stemme til kommunalvalget i 2013. Ifølge hende har man pligt til at stemme, hvis man bakker op om demokratiet.
”Folk skal ikke tvinges til at stemme, men jeg mener, man har en moralsk forpligtelse til at gøre det, hvis man vil påvirke det samfund, man lever i. For hvordan skal tingene blive anderledes, hvis ikke man stemmer? Hvordan skal politikere kæmpe for ens sag, hvis andre danskere sætter rammen for, hvem der sidder i Folketinget? Det er vigtigt at få folk til at forstå, at hvis de ikke stemmer, så bestemmer andre for dem,” siger hun og tilføjer, at politikere også må tage ansvar, når mange ikke stemmer.
Derudover har Özlem Cekic personligt svært ved at forstå dem, der ikke stemmer.
”Mine forældre kommer fra Tyrkiet, hvor sandsynligheden for korruption er ret stor, og i resten af verden er der også utallige eksempler på, at folk mister livet på vej ned for at stemme. Så jeg har svært ved at forstå, at man ikke stemmer, fordi man ikke orker, ikke har tid eller ikke har sat sig ind i det.”
Stifter af Huset Zornig, Lisbeth Zornig Andersen, var med foreningen Stemmer på Kanten med til at få blandt andet kontanthjælpsmodtagere til at stemme ved det seneste kommunalvalg. Ifølge hende kan folk ikke tvinges til at stemme, men hvis man gerne vil have indflydelse på, hvordan samfundet ser ud, er det mindste, man kan gøre, at sætte et kryds.
”Retten til at være utilfreds og brokke sig kommer først, når man har forsøgt at bruge den demokratiske ret til at få politisk indflydelse. Jeg ved, det er svært for nogle at stemme, men så må vi hjælpe dem. For hvis de, der eksempelvis koster samfundet penge, ikke gør deres stemme gældende, så er de heller ikke så attraktive for politikerne at gøre noget for.”
Filosof Arno Victor Nielsen mener ikke, der er noget umoralsk ved ikke at sætte sit kryds til valg.
”Selvfølgelig er det ikke en moralsk pligt at stemme, da det lige så vel kan tænkes at være en moralsk pligt at boykotte et valg ved at undlade at stemme. Det er et politisk valg, om man vil afgive sin stemme. Og hvis valget står mellem pest og kolera, kunne man vælge ikke at stemme, for dermed at berøve pest og kolera legitimitet,” siger han og tilføjer, at man selvfølgelig også kan stemme blankt.
”Men jeg mener nu også, at man viser sin utilfredshed med det rådende demokrati ved ikke at stemme. Selv at stemme blankt er at give sin støtte til den herskende demokratiske uorden. Politikerne skifter af og til parti og stjæler dermed vælgernes stemme, partierne opstiller kendisser og drives ved hjælp af penge fra statskassen. Jeg kunne blive ved med at give eksempler på politikernes manglende respekt for demokratiet. Så man kunne også hævde, at man viser demokratiet respekt ved ikke at deltage.”
Ph.d.-studerende i politisk organisering på Handels-højskolen i København (CBS) Emil Husted mener heller ikke, danskerne har en moralsk pligt til at stemme, men derimod en moralsk forpligtelse til at overveje, om de vil stemme og hvorfor.
”Valg er blevet til tidspunktet, hvor vi aftjener vores demokratiske pligt, men i dag ligner de politiske partier hinanden så meget, at det kan være en mere demokratisk handling at tænke, om man overhovedet vil stemme. Ved bare at stemme på det mindst dårlige alternativ, forholder man sig ikke aktivt til det politiske landskabs legitimitet. For nogle kan det mest demokratiske derfor være at modsætte sig den bestående idé om politik og politisk deltagelse,” siger han og tilføjer, at den blanke stemme er et undervurderet demokratisk redskab i dag.
”Den blanke stemme sig-nalerer, at man ikke føler sig repræsenteret, men stadig anerkender det repræsentative demokrati. Hvis man ikke anerkender det, synes jeg, det er fint slet ikke at stemme.”