Er nogle statslige opgaver så vigtige for samfundet, at de ikke kan privatiseres?

Mulighederne for stivkrampevaccination er ikke blot et sundhedsspørgsmål, men et større og mere principielt spørgsmål om, hvad og hvor meget staten bør sælge til private virksomheder Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau

Privatiseringen af produktionen af vacciner har skabt bred bekymring. Sagen udtrykker en generelt mere skeptisk tilgang til, hvilke samfundsopgaver vi tør overlade til private virksomheder, mener forskere

I søndags kom det frem, at det er slut med at få en ren stivkrampevaccination i Danmark. Dem er der ellers solgt 67.000 af de seneste fem år til læger og sygehuse. Vaccinen kan fremover kun fås i kombination med en anden vaccine, eksempelvis mod strubehoste. Det fik en række fagfolk til at melde kritisk ud, blandt andre Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og formand i Lægemiddeludvalget. For der er en lille risiko ved at blive vaccineret, og derfor bør man ikke blive det unødigt.

Der ligger dog en større og mere principiel diskussion lige under overfladen. For årsagen til stoppet for rene stivkrampevaccinationer er, at firmaet bag dem ikke finder det rentabelt. Firmaet hedder AJ Vaccines og er ejet af den saudiarabiske sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

Han købte i sommeren 2016 Statens Serum Instituts vaccineproduktion, som gennem en årrække havde været en underskudsforretning for staten. Et politisk flertal stod bag salget, men der var omfattende kritik fra især fagfolk, for hvordan kunne man nu sikre, at den vigtige forsyning af vacciner ikke var styret af privatøkonomiske interesser? Interesser, som i dette tilfælde ovenikøbet er forbundet til Det Muslimske Broderskab – en organisation, der blandt andet støtter sharia-lovgivning.

Ad de veje er mulighederne for stivkrampevaccination ikke blot et sundhedsspørgsmål, men et større og mere principielt spørgsmål om, hvad og hvor meget staten bør sælge til private virksomheder. Eller spurgt på en anden måde: Hvilke samfundsopgaver er så vigtige, at det skal være staten, der varetager dem – hvis nogen?