Er det selvmodsigende at tale om bæredygtighed i modeindustrien?

Den københavnske modeuge vil være verdens grønneste, men der er lang vej igen, før mode- og tekstilindustrien bliver bæredygtig, mener eksperter

Overdækningsplasten bliver rullet af catwalken, det store lys bliver slukket og spot-lightet tændt. En basgang dundrer ud i hallen på Københavns Rådhus, og modeller med mørkerøde læber og tøj med klassiske silhuetter defilerer forbi modefolk og ministre, som udgør en del af publikummet.

Københavns modeuge er nu officielt i gang med et show af det nyetablerede designmærke Fonnesbech. Når det lige er dem, der får lov at åbne ballet, er det, fordi de i deres kollektion for efterår og vinter 2015 har fokus på bæredygtighed og ansvarlighed og blandt andet laver tøj af genbrugspolyester og mælkesilke. Og det er netop den københavnske modeuges vision at være verdens mest bæredygtige af sin slags, hvilket også er blevet bemærket af moderedaktøren hos den anerkendte britiske avis Financial Times.

Min sidemand ved modeshowet, Jonas Eder-Hansen, der er udviklingsdirektør i brancheorganisationen Danish Fashion Institute, som står for at arrangere modeugen i København, hvisker.

”Der er ikke én, der kan se, at det er bæredygtigt tøj, og det er lige præcis det, der er meningen, og det, vi har kæmpet for siden 1990'erne. Det skal frem for alt være lækkert design og netop ikke skrige til himlen, at det er bæredygtigt, for så er det kun 10 procent af kunderne, der vil købe det,” siger han, mens smukke aftenkjoler og pressede habitbukser glider over gulvet.

Han så gerne en adfærdsændring i modebranchen med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Men det bliver et langt sejt træk at ”vende en supertanker”, som han siger.

”Det er utopisk, at vi omstiller os til slow fashion fra den ene dag til en anden. Det er heller ikke, fordi vi tror, der bliver solgt mere tøj, fordi det er bæredygtigt. Vi tror på, at vi kan signalere, at vi er på forkant med udviklingen, og det giver dansk mode yderligere kant, at det er bæredygtigt,” siger Jonas Eder-Hansen og tilføjer:

”Det handler også om, hvor forbrugeren er. Vi bliver nødt til at uddanne forbrugeren til at tænke mere i kvalitet og mindre i discount.”

Faktum er, at modebranchen i Danmark såvel som globalt de seneste år har været præget af hurtig mode frem for den langsomme, som nu efterlyses. Ifølge en analyse af modebranchen lavet af revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte i 2013, ”Fashioning Sustainability 2013”, er mange såkaldte highstreet-kæder som eksempelvis H&M og Zara og den danske Bestseller-koncern gået væk fra de traditionelle to årlige hovedkollektioner til nu at sende nyt tøj på markedet helt ned til hver anden uge. Dansk mode som eksportvare er også i vækst.

Dertil kommer, at vi i Danmark ifølge rapporten har nordisk rekord i forbrug af tøj. Hver dansker forbruger i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det svarer til 16 par jeans eller 64 T-shirts. Produktionen af 16 par jeans kræver 58.000 liter vand.

Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver på kemikalieområdet i Det Økologiske Råd, bekræfter, at der er et problem med bæredygtighed i tekstilbranchen, men at der er kommet mere fokus på det end for bare to-tre år siden.

”Vi ser, at tekstilbranchen nu selv arbejder målrettet med bæredygtighed i forhold til de mange nye kollektioner, som de skal have på markedet for at konkurrere. Der bliver gjort en stor indsats for at følge produkterne tilbage i produktionskæden, hvilket kan være vanskeligt, når en del af produktionen meget ofte foregår i Asien. De skal vide, hvem der har produceret tråden og metervaren, og hvordan det er blevet farvet. Det er vanskeligt at have overblik over alle aspekter, men det er stadig deres ansvar.”

Hun påpeger, at næsten uanset hvor ansvarlig man forsøger at være, så vil det have et miljømæssigt aftryk, hver eneste gang der bliver produceret en T-shirt. Og som forbruger kan det være vanskeligt at finde miljø- og sundhedsmæssigt ”gode” produkter. Og spørgsmålet er, om der er nok forbrugere, som efterspørger tøj uden problematiske kemikalier.

”Årsagen til, at tøjindustrien konstant sender nyt tøj på markedet, er også udbud og efterspørgsel. Forbrugerne er blevet vænnet til, at der hele tiden sker noget, så der er også en forbrugeradfærd, der skal påvirkes. Det har en effekt på læserne af modeblade for eksempel, hvis moden skifter ofte. Det er en opdragelse, der skal ske både i branchen og blandt forbrugerne,” mener Lone Mikkelsen.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S)følger modeugens bæredygtige indslag. Hun mener, at det er muligt at kombinere bæredygtighed og vækst og er derfor i gang med at eta-blere et partnerskab sammen med branchen, interesseorganisationer og myndigheder, hvor de skal tænke nye bæredygtige løsninger ind i måden, man designer, producerer og bruger tøj på.

”Vi skal have fokus på at give tøjet en længere levetid, så vi undgår tøjspild, og se på, hvilke barrierer der er, for at branchen kan arbejde videre i en mere bæredygtig retning. For eksempel har vi gjort det lovligt, at en kæde som H&M kan tage tøj retur, og det ser vi gerne, at flere i branchen ville arbejde videre med. Vi vil også gerne støtte, at folk begynder at leje deres tøj frem for at eje. Mange modeinteresserede har behov for at få skiftet ud i garderoben ofte, og der er det fint, hvis man kan leje eller låne i stedet for at købe,” mener Kirsten Brosbøl.

En del af arbejdet handler ifølge miljøministeren om at udbrede kendskabet til alternative materialer,

”Det er jo en kendt sag, at bomuldsproduktion er noget af det, der virkelig belaster miljøet. Derfor er det vigtigt at have fokus på bæredygtige materialer og give designerne den nødvendige viden om dem,” siger hun.

Nicholas Krøyer Blok har stor viden om såkaldt cirkulær økonomi og er konsulent i firmaet Spark, der rådgiver virksomheder i bæredygtighed. Han mener, at det er muligt at få en bæredygtig modeindustri, men at vi lige nu er langt fra målet trods gode initiativer.

”Vi er gode til at sætte fokus på det bæredygtige i forhold til at eksportere dansk mode, og vi har et fremspring i forhold til at sælge økologiske mærker. Men jeg vil ikke kalde det grøn vækst endnu. Jeg mener, man kunne sætte meget mere fokus på det fra politisk side. Hvis man for alvor vil gøre en indsats, bliver man nødt til at kigge på alt det tøj, der bliver smidt ud, når vi er færdige med at bruge det. Alt, hvad vi smider ud, er en ressource, og med stigende råvarepriser bliver vi nødt til også at turde kigge på tekstilaffaldet,” siger han.

Ifølge ham kan man ikke regne med, at forbrugerne bare begynder at købe mindre tøj.

”Det ville være drømmescenariet, men det kan vi ikke forvente. Særligt i Danmark har vi et meget stort forbrug af tøj. Det ligger i menneskets natur at ville have mere. Og det ligger i modevirksomhedernes natur hele tiden at skabe ny mode og nye trends, så de sælger mere tøj,” siger Nicholas Krøyer Blok.

På Københavns Rådhus er modeshowet med Fonnesbech overstået. Backstage bliver der krammet, skiftet tøj og ryddet hårprodukter væk. Leder af virksomheden Fonnesbech, Celina Fonnesbech Targalski, og designer Mette Julie Bundgaard-Nielsen mener, at det er helt essentielt at agere ansvarligt, når man arbejder i modeindustrien.

”Vi føler et ansvar for de næste generationer, der vokser op med stigende miljøproblemer, så det er uundgåeligt ikke at have det med. Og derfor satser vi på at lave tøj af bæredygtige materialer med klassiske snit og lang levetid,” fortæller Celina Fonnesbech Targalski.

Designer Mette Julie Bundgaard-Nielsen tilføjer, at det vil klæde os danskere at udvise lidt større tålmodighed i forhold til tøjindkøb.

”Vi håber, at vi kan bevæge os over i en anden tankegang, hvor man går bort fra brug og smid væk og køber tøj af en anden kvalitet og til en anden pris, men så til gengæld har det i længere tid. Vi synes godt, at man kan spare lidt op til at købe bedre, men færre stykker tøj,” siger hun.