Er det prisen værd at kritisere udemokratiske lande?

JA siden: Holger K. Nielsen. Han mener, at vi skal fortsætte med at kritisere udemokratiske lande, men ikke i en overdreven grad,

I mange landes udenrigspolitik er der ofte en konflikt mellem moral og penge. Svenskerne er kommet i konflikt med saudiaraberne, og dansk landbrug og danske bryggerier betaler prisen for konflikten mellem EU og Rusland

JA

mener tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen, der i dag er udenrigsordfører for Socialistisk Folkeparti

Der skal selvfølgelig være mulighed for, at man kan kritisere Saudi-Arabien og andre lande, som er notorisk udemokratiske. Men det er ikke noget, vi nødvendigvis skal dyrke. Det skal ikke være en central del af vores udenrigspolitik, at vi rejser rundt i verden og kritiserer en masse forskellige lande for, at de ikke lever op til det ene og det andet. Men selvfølgelig skal man kunne sige det. Det er en meget vanskelig øvelse, for på den ene side skal man kunne kritisere, men på den anden side også samarbejde med lande, som man ikke er enig med. Det er de færreste, der har et demokrati, som vi har. Det betyder jo ikke, at vi af den grund skal isolere dem. Men der skal da være plads til, at man siger sin mening under en debat i parlamentet, uden at det får konsekvenser.

Du skriver på din Facebook-profil, at der er tale om en sag, som bør få EU til at reagere. Og naturligvis bør også danske ministre påpege over for Saudi-Arabien, at vi ikke bryder os om landets særegne forhold til demokrati og ytringsfrihed. Hvordan bør EU og danske ministre reagere mere konkret?

Man bør fortælle Saudi-Arabien, at Sveriges udenrigsminister selvfølgelig skal have lov til at tale i et parlament, uden at det får store konsekvenser. Mere ligger der sådan set ikke i det.

Er der ikke situationer, hvor man kan blive nødt til at vende den anden kind til på grund af diplomatiske og handelsmæssige interesser?

Man er altid nødt til at vurdere, hvad det er, man vil opnå, og hvad det er, man kan risikere. Det er Dalai Lamas besøg i Danmark et godt eksempel på. At man risikerer enormt meget, hvis statsministeren modtager ham, og vejer det op mod, hvad man får ud af det, hvis statsministeren alligevel mødes med ham. Og der har man så ræsonneret, at det får man ikke ret meget ud, af i forhold til hvad man risikerer at miste på det. Det er fair nok, at man laver den analyse. Det er et meget godt eksempel på, at man bliver nødt til at veje nogle hensyn op mod hinanden.

Har man ikke en etisk og moralsk forpligtigelse til at kritisere lande, der bryder basale menneskerettigheder?

Jo, det har man. Men jeg tror også, at man står bedst i forhold til at forbedre menneskerettigheder, hvis man har en kontakt med det land, man vil påvirke. At man kan være i landet, har en ambassade der og snakker med det pågældende lands politiske ledere - for det er forudsætningen for, at man overhovedet kan gøre noget. Hvis man ikke har kontakt til landet, kan man ikke gøre noget som helst. De diplomatiske forbindelser er meget vigtige. Men ved nogle lejligheder skal man naturligvis kunne kritisere udemokratiske lande.

NEJ

mener Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti

Det er problematisk at kritisere ikke-demokratiske lande, når eksport bliver blandet ind i det. Hvorfor skal det gå ud over en lille fødevareproducent i Himmerland, at staten har principper? Hvis man mente noget med det fra regeringens side - både herhjemme og i Sverige - burde man kompensere de virksomheder, der taber stort på de kritiske røster, som går ud over eksporten til det pågældende land. Ellers falder etikken med et brag. Når man holder skåltaler og prædiker moral og etik, må man altså også betale de penge, det koster. Og det vil man ikke. Jeg har selv spurgt regeringen, om man kunne forestille sig, at den ville kompensere landbruget, som har været hårdt ramt af Ruslands importstop. Der er ikke noget nemmere for en regering end at sætte sig op på den høje hest og bare lade nogle andre betale prisen. Det har jeg ikke spor respekt for.

Kan der ikke være tilfælde, hvor man er moralsk forpligtet til at kritisere lande, der bryder basale menneskerettigheder - også selvom det kan ramme eksportvirksomheder?

Jo, men så kan staten punge ud. Ellers vil jeg hellere have, at man spillede med åbne kort og sagde: Vi er ikke parat til at yde noget som helst for menneskerettighederne. Det andet er hykleri. Man skal huske på, at regeringen har været utrolig emsig i forhold til at hjælpe dansk erhvervsliv ind på det russiske marked. Man har arrangeret fornemme ture derover med deltagelse af kongelige og ministre. Man har lavet handelsfremstød i den helt store stil. Og pludselig sker der så noget, som så gør, at regeringen pålægger handels-sanktioner, som rammer tilbage på erhvervslivet. Og virksomhederne har bare fulgt regeringens anvisninger og investeret i landet. Intetanende må de se, at det handelssamarbejde, de har investeret i, bliver taget fra dem.

Hvordan bør man så påvirke eksempelvis Saudi-Arabien og andre udemokratiske lande, hvis man ikke kan kritisere dem, som Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, har gjort?

Jeg mener, at det hører hjemme i vores udenrigsministres besøg i Saudi-Arabien eller deres besøg her. Påvirkningen skal foregå på et politisk plan og ikke i en eller anden erhvervsvirksomhed. Vi kan ikke reformere hele verden, og der vil altid være masser af lande, som har forfærdelige styreformer, men vi skal alligevel tale med dem. Også selvom vi ikke bryder os om dem.

Iran: USA har siden 1987 haft stramme handelssanktioner mod Iran og presset udenlandske og multinationale selskaber til ikke at handle med styret i Teheran.

Rusland: Sidste år indførte EU sanktioner mod Rusland, som svar på landets annektering af Krim-halvøen. Rusland har svaret igen med boykot af europæiske fødevarer, hvilket blandt andet har ramt dansk landbrug og bryggerier.

NEJ siden: Søren Espersen. Han mener, at det man skal tage vare på danske virksomheder før en dansk regerings principper.