Er det i orden at bruge dyr til forsøg?

Mennesket har brugt dyr til forsøg gennem århundreder, men etikken har ændret sig markant, og i dag er de stemmer, der mener, at dyreforsøg helt bør forbydes, stærkere end nogensinde. – Foto: Casper Dalhoff/ritzau

Flere hundredtusinder af dyr bliver hvert år brugt til forsøg alene i Danmark, men kritikken er taget til på det seneste, og det er ikke længere helt oplagt, med hvilken ret vi rangerer mennesket over dyrene

Haletudser med øjne på tarmen. Frøer med seks ben og orme med fire hoveder. De lever og dør alle sammen i et laboratorium på Tufts Universitet i USA, og professor Michael Levin er manden bag deres vanskabte kroppe. Frankenstein-forskeren kalder nogen ham, og han deler da også vandene. Der er dem, der spår ham en Nobel-pris en dag for hans banebrydende arbejde med at manipulere dyrekroppe for at finde det redskab, der måske kan kurere kræft, og endda få afhuggede lemmer til at gro ud igen. Men der er også dem, der kalder hans forsøg dybt uetiske, fordi de ikke viser dyrene nogen respekt.

Og det er ofte præcis der, slaget står mellem fortalere for og modstandere af dyreforsøg. Hvornår helliger midlet målet – hvis det overhovedet gør det?

Den diskussion har stået på i århundreder, faktisk årtusinder. De første kendte dyreforsøg er mindst 2500 år gamle og var ofte makabre set med nutidens øjne, da man ikke havde bedøvelse til rådighed, og da der var meget, man gerne ville lære. Den generelle holdning var dog, at mennesket ingen moralske forpligtelser havde over for dyr.

Efter flere hundrede års indstilling af dyreforsøgene, fordi man fandt andre metoder, blev de genoptaget i 1500-tallet. Den gængse holdning var fortsat, at dyr var uden rettigheder og i øvrigt ikke følte smerte, og først i løbet af 1800-tallet begyndte der for alvor at komme kritiske røster. De førte til, at der i England i 1876 blev indført verdens første lov til beskyttelse af forsøgsdyr. Også i Danmark blev debatten ophedet, og reguleringer og love blev indført.

I 1959 udgav zoologen W.M.S. Russell og mikrobiologen R.L. Burch bogen ”Principperne for humane eksperimentelle teknikker”, der siden har været moralsk grundbog om dyreforsøg med udgangspunkt i de tre r’er: Det første står for replacement, hvilket betyder, at man skal erstatte dyreforsøg med andre metoder, når det er muligt – for eksempel computermodeller. Det andet r står for reduction, altså at man skal reducere antallet af forsøgsdyr i hvert studie til, hvad der er absolut nødvendigt for at opnå brugbare resultater. Det tredje r står for refinement og betyder, at man skal forfine sine forsøg således, at forsøgsdyrene har så gode forhold som muligt under både opstaldning og forsøg.

Det er disse tre principper, man stadig i dag skal redegøre for, når man ansøger om at bruge forsøgsdyr. I det hele taget er der de senere år strammet gevaldigt op på dyrevelfærden i forskerverdenen, forklarer dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup. Han har skrevet ph.d. om dyreforsøg og er i dag adjungeret lektor på institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet. Det er blandt andet blevet forbudt at lave forsøg, der udsætter dyr for intens lidelse – uanset om man er lige ved at løse kræftens gåde. Og forsøg, der har til formål at lave kosmetik, er også forbudt. Opstramningen er formentlig hovedforklaringen på, at antallet af brugte dyr til forsøg i Danmark er faldet fra cirka 350.000 til cirka 250.000 de seneste 10 år, selv om antallet af forsøg er steget i samme periode, mener han.

Og hvorfor er der så strammet op på dyrevelfærden? Det er ikke mindst dyreværnsforeningernes fortjeneste, for det er især dem, der har presset på for at få de tre r’er gjort til en central del af forskningsarbejdet, men det skyldes også et generelt skifte i synet på brugen af forsøgsdyr, påpeger han. Stadig færre har direkte kontakt til dyreproduktionen, og derfor er langt de flestes forhold til dyr i dag baseret på kæledyr. Det har mindsket accepten af, at vi gør noget ved dem, der ikke er rart for dem.

”En ansøgning om tilladelse til at bruge dyreforsøg gælder i fem år, men sender man samme ansøgning af sted igen efter de fem år, går den typisk ikke igennem. Så hurtigt går det. De samme forsøg bliver klassificeret som mere og mere belastende for dyrene, som årene går, og den øgede bekymring for dyrenes ve og vel påvirker selvfølgelig også den overordnede debat om, hvorvidt vi overhovedet skal have dyreforsøg,” siger Aage Kristian Olsen Alstrup.

Indtil videre er det dog fortsat sådan, at langt de fleste svarer ja til at bruge forsøgsdyr, både blandt fagfolk og i befolkningen. Det sker med nytteetikken som hovedargument; at fordelene ved at bruge dyrene overstiger ulemperne. Selv dyreværnsforeningerne er med i det såkaldte 3R-Center, hvor de arbejder sammen med nogle af landets største medicinalvirksomheder og myndighederne om at skabe så gode forhold som muligt for de mange forsøgsdyr. Og når Dyrenes Beskyttelse arrangerer Dyreforsøgsdagen, inviterer de forskere som Aage Kristian Olsen Alstrup med.

I andre lande, eksempelvis Sverige og England, står pligtetikken stærkere. Her er hovedargumentet, at vores etiske forpligtelser og respekt over for dyr ikke kan forhandles eller gradueres. I de to lande er der derfor ikke et tilsvarende samarbejde mellem dyreværnsforeninger og forskerverdenen, og de stemmer, der taler imod at bruge dyreforsøg, har markant mere magt end i Danmark.

At deres sag har fået yderligere rygstød de seneste år, er to markante bogudgivelser et synligt tegn på. ”Dyrenes hemmelige liv” er skrevet af den tyske forfatter og skovfoged Peter Wohlleben, som i 2015 solgte flere end 800.000 eksemplarer af sin første bog, ”Træernes hemmelige liv”. I den bog argumenterer han for, at træer og planter også har et følelsesliv, og i opfølgeren fortæller han eksempelvis om, hvordan mus kan vise medfølelse og føle sorg, smerte og glæde. I det hele taget er grænsedragningen mellem planter, dyr og mennesker alt for skarp, siger han, og i bogen ”Til forsvar for dyrene” siger den franske forfatter Matthieu Ricard noget af det samme. Også denne bog er blevet en stor bestseller og den nye bibel i forhold til dyrevelfærd.

”Det er bestemt muligt, at den strømning, bøgernes popularitet udtrykker, vil føre til øget modstand mod overhovedet at benytte dyr til forsøg,” siger Aage Kristian Olsen Alstrup.

”Som det er nu, er selv de mest markante modstandere af forsøgene selv med til at tillade dem, men de siger samtidig, at de arbejder mod et totalt forbud på lang sigt, så hvis der virkelig opstår bred modstand i befolkningen, og det smitter af på politikerne, er et forbud ikke umuligt. Jeg ønsker det ikke personligt, men jeg anerkender argumenterne.”