Er det et gode at kunne ændre i menneskets gener?

Det genetisk forbedrede menneske er på vej, og i stedet for at frygte fremtiden bør vi diskutere, hvordan vi skal forholde os til fremskridtene inden for genteknikken, mener tysk jurist

Hr. og fru Jensen sidder hos lægen og fortæller, at de gerne vil have et barn.

”Hvordan skal barnet være?”, spørger lægen.

”Det skal have sort hår og blå øjne og være god til matematik,” siger hr. Jensen.

”Og så må det gerne være musikalsk og have et godt immunsystem,” tilføjer fru Jensen.

Samtalen her har aldrig fundet sted, men den kan blive virkelighed engang ud i fremtiden. Genforskere er nemlig overbevist om, at lægevidenskaben om nogle år vil være nået så langt, at man kan ændre og forbedre gener både på ufødte og levende mennesker.

Den tyske jurist Lioba Welling, der har skrevet en doktorafhandling om de juridiske problemer, der vil opstå i forbindelse med lægernes øgede ekspertise i genforskningen, advarer politikerne om, at de til den tid vil stå over for store problemer både lovgivningsmæssigt og etisk.

Kristeligt Dagblad har spurgt Lioba Welling, hvad der venter os, når genteknikken er kommet så langt.

Hvordan skal vi forestille os, at disse genetiske forbedringer ser ud?

”I øjeblikket ved ingen, hvor grænserne vil gå. Muligvis vil lægerne kunne forbedre mennesker på alle de områder, hvor der kan identificeres et passende gen. For eksempel kan det tænkes, at lægerne finder frem til et gen, der forstærker muskelkraften, så forældre kan ønske sig et barn, der bliver god til at spille basketball, eller et gen, der styrker immunsystemet, så barnet sjældnere er sygt.

Det vil naturligvis også være muligt at finde gener, der bestemmer et menneskes udseende: om det har blå øjne og blondt hår, eller om det skal have en lys eller mørk hudfarve.

Det kan heller ikke udelukkes, at lægerne med tiden kan ændre menneskers mentalitet. Hvis forskerne en dag er i stand til at identificere gener, som påvirker vores intelligens, vores matematiske eller sproglige evner eller måske vores musikalitet, så vil det være muligt for forældre at ønske sig klogere børn eller børn, der er særligt matematisk, sprogligt eller musikalsk begavede.”

Hvorfor beskæftiger du dig med temaet genforbedringer?

”Jeg er overbevist om, at mennesker har en naturlig trang til at ville forbedre sig, og at nogle personer vil føle behov for at få foretaget genetiske forbedringer enten på sig selv eller deres børn, så snart det bliver muligt. I øjeblikket er forskningen kun på begynderstadiet, og det betyder, at lovgiverne har en enestående mulighed for at være på forkant med udviklingen. Jeg har skrevet en bog om temaet, fordi jeg håber, at jeg på den måde kan være med til at igangsætte en debat om, hvordan vi bør forholde os til genetiske forbedringer. Det vil være dejligt, hvis vi er forberedte på, at det kommer, og ikke lader os overrumple af udviklingen.”

Kan politikere indføre et generelt forbud imod genetiske forbedringer med den begrundelse, at lægevidenskaben ikke må blande sig i Guds skaberværk, eller at genetiske forbedringer krænker menneskets værdighed?

”Tyskland er en sekulær stat, og derfor må lovgiverne ikke begrunde forbud med religiøse argumenter. Efter min mening er beskyttelsen af menneskets værdighed heller ikke egnet som argument for et forbud. Når man beskytter menneskets værdighed, vil man sikre sig, at personen ikke mister noget, men det sker jo heller ikke med genetiske forbedringer. Tværtimod får personen jo noget, nemlig bedre gener og dermed også flere valgmuligheder til rådighed; Jeg vil altid kunne leve bedre med et bedre immunsystem, med mere fantasi, med mere intelligens eller med mere muskelkraft. Genforbedringer indskrænker mig altså ikke, men styrker derimod mine muligheder, og når genforbedringer betyder fordele for mig, så skader det ikke min værdighed.”

Skal genetiske forbedringer forbydes efter din mening?

”Så længe indgrebene ikke kan foretages uden risiko for, at den pågældende person lider skade, dør eller måske bliver invalideret, har politikerne efter min mening pligt til at forbyde indgrebene. Men når først lægerne er i stand til at foretage indgrebene uden risiko, er den juridiske situation langt mere kompleks. Hvis man indfører et generelt forbud, indskrænker man forældrenes ret til selv at bestemme, hvordan de vil reproducere sig selv. Naturligvis bør alting ikke være tilladt, men lovgiverne kunne indføre et forbud med undtagelser. Dette forbud vil nemlig have en rigtig god signalvirkning: Når genetiske forbedringer er forbudt, kan jeg ikke bare forvente, at nogen gør brug af denne teknik.

Politikerne kunne for eksempel stille som betingelse for en tilladelse, at man først har fået rådgivning af eksperter, eller at en etikkommission giver grønt lys til behandlingen.”

Er vi på vej til et samfund, hvor alle ser ens ud, og hvor der ikke er plads til ufuldkommenhed?

”Mange frygter, at mennesker med tiden vil føle sig pressede til at få foretaget genetiske forbedringer enten på sig selv eller deres kommende børn, men det tror jeg ikke, vil ske. Det forudsætter nemlig, at tilstrækkeligt mange mennesker synes, at genetiske forbedringer er en god sag, men det er denne behandlingsform alt for kontroversiel til. Derfor vil der ikke i en overskuelig fremtid opstå et pres på folk.

Jeg tror heller ikke, at vi vil opleve en hær af perfekte mennesker. Ordene ”genetiske forbedringer” indikerer jo, at noget skal forbedres, men ikke perfektioneres. Rent bortset fra, at mennesker jo er og bliver forskellige, og dermed har de også forskellige ønsker: Nogle forældre drømmer måske om en matematisk begavet datter, mens andre hellere vil have en musikalsk søn.”