Er der ikke længere noget, der hedder privat?

Det seneste år er flere og flere sager dukket op, hvor helt unge piger har fået delt private nøgenbilleder. Sagerne sætter fokus på en generation, der er vokset op med sociale medier, men uden klare regler for brugen af dem, siger eksperter

En har billeder af sine veninder nøgne på sin telefon, en andens veninde har sendt nøgenbilleder til en fremmed mand for penge. Og så er de vant til, at drenge sender dem penisbilleder eller spørger efter nøgenbilleder.

16-årige Amalie Brogaard Mandal, 16-årige Clara Cecilie Høgh Nielsen og 17-årige Khadijah Kamara, der går i 1. g på Espergærde Gymnasium i Nordsjælland, bliver ikke længere overrasket, når medierne fortæller om sager, hvor nøgenbilleder af unge piger deles på interne fora på nettet, over de sociale medier eller via sms’er. For sådan er virkeligheden.

”Det er selvfølgelig slet ikke i orden, at nogen kan finde på det. Men det er blevet lidt dagligdag, når man hører om sagerne,” siger Amalie Brogaard Mandal.

”På min gamle skole havde drengene en gruppe på Facebook, hvor de lagde billeder op, når de fik et nøgenbillede. Hvis man tog en af deres telefoner, kunne man se hele årgangens piger splitterravende nøgne,” supplerer Clara Cecilie Høgh Nielsen.

I de seneste måneder er der kommet flere og flere sager frem om den omfattende deling af nøgenbilleder blandt de unge. Det er ofte piger, der er fotograferet, og nogle er endda helt ned i 13-14-årsalderen. Ofte deles billederne uden samtykke fra de fotograferede og med store konsekvenser for den, der pludseligt er til offentligt skue uden en trevl på kroppen. Men hvorfor tager unge nøgenbilleder af hinanden og deler dem? Og hvem har skylden, når billederne pludselig er overalt?

Ifølge Per Schultz Jørgensen, der er professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet, har kulturen omkring de sociale medier og den iscenesættelse og det bekræftelsesbehov, der følger med, rykket grænserne for, hvad der er moralsk opførsel.

”Det med at tage meget private billeder, gør man kun, når man er inde i et varigt forhold. Man gør sig så frygteligt sårbar, og den intimitet og fortrolighed, som billeddelingen giver, kan ikke opveje den risiko, man udsætter sig for. Man kan komme til at få gjort livsvarig skade, det er der mange eksempler på. Der går simpelthen en grænse der, man ikke skal bevæge sig over,” siger han.

Såvel børn som voksne bør gøre sig klart, at hvis man deler ud af sit privatliv, gør man sig sårbar, påpeger han.

”Der er en hårfin grænse mellem, hvor meget man deler ud, og hvornår man gør sig langt mere udsat, end man behøver at være. Fristelsen kan være stor i et letsindigt øjeblik, men man skal kunne have det lange lys på og tænke ud over øjeblikket,” siger han og fortsætter:

”Det er tydeligt, at vi mangler og savner nogle normer på det her område. I det gamle traditionsbestemte samfund var normer indpodet i mennesker fra starten af deres liv. Men i vores moderne samfund mangler vi de etiske grundregler for, hvordan vi behandler andre. Man burde så at sige sætte moral på skemaet i skolerne og uddannelsesinstitutionerne, men også derhjemme,” siger han.

Det synspunkt bakkes op afSSP-konsulent i Viborg Kommune Louise Ørum Skytt. Efter at Viborg sidste år kom i søgelyset med den såkaldte Viborg-mappe, der indeholdt hundredvis af nøgenbilleder af piger helt ned i 13-årsalderen, har kommunen styrket indsatsen mod forældre og børn for at komme problemet til livs. Det betyder, at SSP-konsulenterne nu tager fat i forældre, fra deres børn er helt små, og taler med dem om internet- og mobilvaner.

”Ikke alle forældre tænker over, at børnene med telefonen har et kamera med overalt. De tænker, at det er rart hurtigt at kunne få fat på børnene, hvis der er noget, men de tænker ikke over, hvor meget den telefon giver adgang til,” forklarer Louise Ørum Skytt.

”Den unge generation er så vant til at kommunikere visuelt. Siden de var små, har de sendt billeder til hinanden af den is, de spiser, og de er selv blevetpostet i alle mulige sammenhænge, også af deres forældre. De er vant til denne visuelle kultur og til at se alle de billeder. Derudover spejler de sig i reality-programmerne, hvor det er helt okay at have sex foran et kamera og udstille sig selv,” siger hun.

Hun understreger, at der også er mange unge, der har fået gode værdier omkring opførsel på sociale medier med hjemmefra, men at etikken omkring, hvad der er rigtig og forkert opførsel, kan sløres, når det kommer til internettet, fordi skærmen skaber en distance, både for børn og voksne.

”Jo længere væk man kommer fra at kende den person, man skriver om eller deler billeder af, jo mere ligeglad bliver man med vedkommendes følelser. Når vi kommunikerer over et medie, mister vi fornemmelsen af det andet menneske. Så etikken løsnes, jo længere ud i kæden man kommer. Når vi ser, at selv ikke voksne kan udvise socialt ansvar på de sociale medier, hvordan skal vi så regne med, at børn kan? De er slet ikke modne nok til at forstå konsekvenserne, men er blevet udstyret med en teknologi, der giver dem uanede muligheder,” siger hun.

Når skaden er sket, er det vigtigt, at ansvaret ikke placeres hos den pige, der i fortrolighed har delt et intimt billede, og som siden oplever, at det spredes på nettet.

”Problemet er ikke den enkelte pige, der deler private fotos i et fortroligt rum, men dem, der deler og videregiver billederne uden samtykke fra den berørte,” skriver forskningsbibliotekar hos Kvinfo Rebekka Mahler i en mail til Kristeligt Dagblad.

Hun arbejder i skoletjenesten med undervisning om netop deling af nøgenbilleder.

”Når billederne bliver delt, er det en klar overskridelse af det intime rum og også en krænkelse af den enkeltes seksuelle frihed og udfoldelse. Det bliver vældig indskrænkende for vores frihed, hvis en ung pige ikke kan sende et billede til en kæreste, hun stoler på. Historisk har kvinders seksualitet været behæftet med enormt meget skam og skyld, og det her er en moderne version af det samme. Ofre for hævnporno fortæller jo om, hvor meget skam, skyld og pinlighed der er forbundet med at få delt nøgenfotos, og derfor er det endnu mere vigtigt at flytte skylden fra ofrenes skuldre og over på dem, der rent faktisk begår noget kriminelt,” skriver hun.

Hun bakkes op af Jonas Ravn, der er projektleder hos Center for Pædagogik og arbejder specifikt med børns brug af sociale medier.

”Vi er nødt til at fokusere på, at det ikke er hos pigen, skylden ligger. Man har ret til at producere den slags materiale og stadig have kontrol over egen krop. Jeg ville derimod ønske, at vi havde en verden, hvor det hele ramlede for den, der deler. Man burde fokusere på, at det er den, der deler, der er idioten,” siger han.

Han peger på, at det seksualiserede samfund, hvor en nøgen krop sælger alt, har indflydelse på den måde, unge ser deres egen krop på.

”Problemet er, at når man ser andre kroppe hele tiden, for eksempel via pornografi, som er overalt på nettet, er der en formodning om, at det er med til at verificere, at man viser sin krop frem. Når man hele tiden er eksponeret for nøgne kroppe, tænker man nok ikke over, at det er rigtige mennesker. Sådan lyder det ofte fra de unge drenge, der har delt billederne,” siger han.

Ifølge pigerne fra 1. g ligger skylden lidt begge steder.

”Det er umoralsk af den, der sender billedet videre, for de har magten. Bare fordi de kan gøre det, betyder det ikke, at de skal gøre det. Men på den anden side har vi set så mange sager efterhånden, at pigerne ikke kan blive forbavsede, når det sker. Det kan godt være, at det er spændende i øjeblikket, og man gerne vil gøre det med en kæreste, men når man deler et billede med nogen, ved man også, hvad der kan ske. Sådan burde det måske ikke være, men sådan er spillereglerne,” siger Khadijah Kamara.

Gymnasiepigerne fortæller, hvordan de oplever et stort pres på deres seksualitet. En føler sig næsten skamfuld, hvis hun går i skole uden bh, og en anden fortæller om den næsten umulige balancegang mellem at se godt ud, så drengene kan lide en, og samtidig gerne ville tages alvorligt for det, man siger. Dertil kommer de sociale medier, hvor barren er høj for, hvordan man skal se ud.

”Vi sammenligner os jo med hinanden hele tiden på de sociale medier, og der er modeller overalt, så det er drengene vant til at se. Men hvis jeg sendte et billede, ville jeg føle, at jeg bare var en krop ud af mange. Jeg ville ikke føle mig speciel, jeg ville blive reduceret til en krop, ikke en person,” siger Amalie Brogaard Mandal.