Bør sygehusene være åbne for pårørende døgnet rundt?

Tegning: Rasmus

Tegning: Rasmus Juul

En stor del af landets sygehusafdelinger har over en kort årrække afskaffet de faste besøgstider. Mens nogen mener, at de frie besøgstider øger patientsikkerheden, stiller andre sig kritiske over for, om en grænseløs besøgskultur egentlig er til gavn for patienterne

Onsdag aften var afdelingslæge Jannie Hjerpe på arbejde på skadestuen på Nordsjælland Hospital i Hillerød.

Hun havde netop fået en patient ind med et brækket ben, der lå i stærke smerter, mens hun forsøgte at få bruddet delvist på plads. Rundt om på stuen lå andre patienter med pårørende, der ifølge Jannie Hjerpe var så nysgerrige på patientens behandling, at de ikke kunne dy sig for at finde ud af, hvad der foregik bag forhænget.

”Det var en grænseoverskridende og ubehøvlet opførsel, der først stoppede, da jeg, efter gentagne opfordringer, råbende bad dem passe deres eget.”

Oplevelsen er langtfra unik. Gang på gang oplever Jannie Hjerpe, hvordan hun i sit arbejde bliver konfronteret med pårørende, der ikke har tilstrækkelig pli til at opholde sig på et sygehus. At pårørende alt for ofte bliver en belastning for afdelingslægen og flere af hendes patienter, hænger ifølge Jannie Hjerpe sammen med, at Nordsjællands Hospital sammen med de øvrige sygehuse i Region Hovedstaden i 2015 fik indført fri besøgstid. En ordning, der ophæver de tidligere faste besøgstider og gør det muligt for de pårørende at aflægge besøg hos deres nære, hvornår end på døgnet de ønsker.

I løbet af de sidste fire år er frie besøgstider ikke destomindre snarere blevet reglen end undtagelsen på sygehusafdelinger landet over, viser en ny undersøgelse, fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden, der har undersøgt 119 sygehusafdelingers regler for besøgstider.

I 2013 havde 9 procent af sygehusafdelingerne åbent for pårørende i døgndrift, mens det gælder for 72 procent af afdelingerne i dag. Der er med andre ord tale om en mangedobling af sygehusafdelinger, som har sløjfet de regler, der eksempelvis udelukkede besøg mellem klokken 12 og 14 og efter klokken 21. Og den hastige udvikling glæder direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Inge Kristensen, der gerne så, at resten af landets afdelinger fulgte trop. For når de frie besøgstider giver de pårørende mulighed for at være til stede ved hver en vigtig samtale med lægen, gavner det patientsikkerheden, mener hun:

”Vi ved, at hvis lægerne skal iværksætte den rigtige behandling, skal de have det bedst mulige beslutningsgrundlag at gøre det på, og der indtager de pårørende meget ofte en utrolig vigtig rolle. Man kan jo være i en udsat situation som patient, hvor man for eksempel glemmer ting. Her kan de pårørende bidrage til at give personalet den fornødne viden, som i sidste ende sikrer en bedre og mere sikker behandling.”

Foruden sikkerheden ved at have sine pårørende med til de vigtige samtaler, kan de frie rammer også give patienterne et mere trygt ophold på hospitalet, siger Inge Kristensen.

”Vi hører jo fra patienterne, at det at have sin ægtefælle, sine børn eller børnebørn omkring sig, når de ønsker det, giver en vigtig tryghed. At have nogen at holde i hånden, når tankerne løber løbsk. Den slags situationer, kan man jo ikke passe ind under en besøgstidsordning, hvor der er lukket fra klokken 12 til 14.”

I det hele taget har Inge Kristensen ikke meget til overs for reglerne om fast besøgstid, som, hun mener, er udtryk for en gammeldags lægepraksis, hvor man havde rutiner for rutinernes skyld.

Som tidligere regionsrådsmedlem for SF iRegion Hovedstaden modarbejdede afdelingslæge Jannie Hjerpe forslaget om frie besøgstider. For selvom pårørende rigtigt nok kan være en stor hjælp, når der skal stilles vigtige spørgsmål til patienten, og når der er brug for støtte, oplever hun også, at de til tider optræder på en forstyrrende måde:

”Jeg er skam helt enig i, at de pårørende kan være en stor hjælp til de vigtige og svære samtaler, men der er desværre også rigtig mange gange, hvor jeg bruger tid på at diskutere med pårørende, der for eksempel ikke vil forlade en stue under stuegangen hos en patient, som ikke vedrører dem. Det besværliggør mit arbejde, og værst af alt går det ud over patienterne. Derfor er det nødvendigt med nogle grænser som faste besøgstider. Lige nu er det højeste mode i sundhedsvæsnet at sige, ’vi har patienten i centrum’, men de frie besøgstider ender tit med at modarbejde lige præcis den målsætning.”

På Sjællands Universitetshospital mener vicedirektør Beth Lilja derimod, at de faste besøgstider bør høre fortiden til. Hospitalet, der har afdelinger i Roskilde og Køge, ophævede besøgstiderne ved årsskiftet, da de ifølge vicedirektøren ønskede at sende et klart signal til patienterne og deres pårørende:

”Ved at ophæve besøgsordningen sender vi et budskab om, at Sjællands Universitetshospital er til for borgernes skyld og ikke for sundhedsvæsnets skyld. Det skal være trygt at være på hospitalet, og hvis det at kunne holde sin ægtefælle i hånden klokken 22 om aftenen er det, der skaber den tryghed, skal der være rum til det.”

Ifølge vicedirektøren er der dog reelt ikke tale om den store overgang. Det er nemlig mange år siden, besøgstiderne var en ufravigelig regel:

”Hvis patienter tidligere gav udtryk for, at de ønskede en pårørende ved deres side i en særlig situation uden for besøgstiden, har personalet naturligvis imødekommet det.”

Men det er lidt af en forsimpling at beskylde de faste besøgstider for at være en bedaget konstruktion, for de kan have en ganske vigtig funktion for den enkelte patient, fortæller Helle Haslund-Thomsen, der er klinisk antropolog og forsker i sygepleje ved Aalborg Universitetshospital.

Hun går personligt ind for, at de gamle regler afskaffes til fordel for et frit system, men det medfører uden tvivl nogle faldgruber, som personalet skal være opmærksomme på:

”Selvom reglerne om fast besøgstid blev formuleret i en anden tid, hvor der herskede en større autoritet omkring hospitalet som institution, har reglerne også været med til at beskytte patienterne. Det er jo for eksempel ikke alle, der har lige let ved at sige til deres pårørende: ’Jeg har ikke lyst til, at du kommer i dag’, eller ’Jeg vil gerne have, du går inden aftensmaden’. Tidligere bestemte personalet for patienterne, men nu kan de ikke længere læne sig op ad de regler, og hvis ikke personalet træder til og er opmærksom på netop de situationer, hvor besøg faktisk kan være en belastning, risikerer vi, at den her nye grænseløshed, vil være til gene for nogle i forvejen svækkede patienter.”

Desuden kan de frie besøgstider forstærke et allerede velkendt etisk problem, tilføjer hun.

”Vi har haft en årelang diskussion i sundhedsvæsnet om, hvordan man organiserer stuegang bedst muligt, så man overholder diskretionen og hensynet til patienten – særligt på flersengsstuer, hvor det er svært at undgå at høre, hvad personen i sengen ved siden af får at vide af lægen. Det kan være grænseoverskridende at få overbragt en meget personlig besked med visheden om, at en person lytter med på den anden side af forhænget. Og det bliver selvsagt ikke bedre af, at der tilmed også opholder sig adskillige fremmede gæster i rummet.”

For selvom Danske Regioner blandt andet har lovet flere enestuer og mere privatliv til patienterne på de kommende supersygehuse, vil de mindre hospitaler rundt om i landet nemt blive udfordret på pladsen og patienternes privatliv, når døren er åben for pårørende på alle tider af døgnet.

En anden udfordring ved ophævelsen af reglerne relaterer sig ifølge Jannie Hjerpe fra Nordsjælland Hospital til indvandrerfamilier, der ofte kommer i meget store grupper, når de skal besøge en patient.

”Jeg har oplevet, hvordan 30 til 40 mennesker til tider er dukket op på afdelingen for at besøge patienten, så man nærmest er nødt til at lukke dem ind på stuen i hold. Det kan nemt sætte afdelingen på den anden ende. Jeg har stor respekt for, at man gerne vil besøge sine pårørende, for den modsatte ekstrem med ældre mennesker, der aldrig får besøg, er jo direkte trist. Men de her kulturforskelle i måden, man besøger patienter på, bliver ikke nemmere at forholde sig til, bare fordi vi ophæver reglerne.”