Ægdonation: Hvor går grænsen mellem kompensation og betaling?

Tegning: Rasmus Juul

Flere kvinder vil gerne donere æg, efter at kompensationen for ægdonation sidste år blev sat op. I Danmark må man ikke handle med kønsceller, men gerne give kompensation for den tid og de gener, donoreren har, uden at det dog fører til ”betaling ad bagvejen”

32-årige Laila Jerming Graf har i flere år overvejet at donere sine æg til ufrivilligt barnløse. Da kompensationen sidste år blev sat op fra 2400 til 7000 kroner, gav det hende det sidste skub. For hende er æggene genetik, ikke børn, for dem får man først, når man er gravid, føder, opfostrer og elsker dem, mener hun.

”Jeg havde i flere år tænkt, at jeg gerne ville være donor, for jeg skulle ikke selv bruge æggene til noget. Men jeg stejlede også lidt over, at det blev honoreret på samme måde for mænd og kvinder. Det er måske samme ’produkt’, men slet ikke samme proces,” siger hun.

Efter flere forundersøgelser og blodprøver viste det sig, at Laila Jerming Graf faktisk ikke selv er i stand til at donere æg.

Hun oplevede den praktiske proces omkring forundersøgelserne som omstændelig, da hun skulle tage fri fra arbejde, og mener derfor, at det havde været rimeligt med den højere kompensation.

”Man kan ikke sætte en pris på sådan noget som den smerte, man oplever, når man donerer. Men man kan sætte en pris på al den tid, kvinder bruger på det,” siger hun.

Flere kvinder har ligesom Laila Jerming Graf ønsket at donere deres æg, siden man sidste år tredoblede godtgørelsen. En rundspørge til flere private og offentlige fertilitetsklinikker viser, at antallet af kvinder, der ønsker at donere deres æg, er steget, og Dansk Fertilitetsselskab vurderer, at ventetiden på fertilitetsbehandling med donoræg er faldet væsentligt.